Kampen om idrættens værdier går i forlænget spilletid

Hvis nogen havde drømt om, at de ikke længere skulle høre ordene Qatar, sport og korruption i samme sætning, når FIFA's fodbold-VM snart fløjtes af, så brast denne drøm ved julemånedens begyndelse.

Det startede ellers lovende, da ingen ringere end Qatars enevældige emir torsdag den 8. december samlede en række internationale korruptionsbekæmpere i hovedstaden Doha for at uddele fem priser med den prægtige titel 'Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani’s Anti-Corruption Excellence Award'.

Det skete i samarbejde med FN's kontor mod stoffer og kriminalitet, UNODC. Blandt de mange fornemme gæster var også FIFA's præsident, Gianni Infantino, der ville markere FIFA’s støtte til en helt ny pris for at støtte kampen mod korruption i sport.

Bedre optakt til FN’s officielle anti-korruptionsdag den 9. december kunne man næppe forestille sig, men det belgiske politi valgte at fejre mærkedagen på en helt anden måde.

Politiet trængte ind i 16 ejendomme i og omkring Bruxelles og beslaglagde kontanter til en værdi af omkring en million euro samt mobiltelefoner og computere tilhørende en række folk med tilknytning til Europa-Parlamentet og debatten om VM i Qatar.

Fire personer er blevet fængslet, heriblandt en af de 14 næstformænd for parlamentet, den socialistiske MEP Eva Kaili. Hun har på det seneste overrasket sine partifæller ved at tage Qatar i forsvar som ”en pioner inden for arbejderrettigheder” og ved at anklage vestlige kritikere for hykleri.

Også Kailis italienske samlever, som arbejder som assistent i Europa-Parlamentet, og en tidligere italiensk MEP er blevet arresteret.

Fængslede venner af Qatar

Men ikke nok med det: Den fjerde arrestant, Luca Visentini, er nyvalgt generalsekretær for en international sammenslutning af fagforeninger kaldet ITUC (International Trade Union Confederation). ITUC var blandt de første organisationer, der rejste skarp kritik af Qatar. Helt tilbage i 2013 advarede ITUC om, at 4.000 migrantarbejdere risikerede at dø under forberedelserne til VM.

Men i det sidste par år har ITUC skiftet tonefald. ITUC har været blandt de førende i at rose Qatar for deres ”utrolige fremskridt”, der har afskaffet det slavelignende kafala-system og indført minimumsløn og klagerettigheder for migrantarbejdere.

Når andre faglige og menneskerettighedsorganisationer har anført, at det kniber med at gennemføre reformerne ude i virkeligheden, har ITUC beskyldt dem for ikke at forstå de historiske forandringer.

Selv om den arresterede generalsekretær Visentini først er tiltrådt for nylig efter at have beklædt topposter i den europæiske gren af ITUC, melder der sig uundgåeligt en mistanke:

Har den førhen så Qatar-kritiske faglige sammenslutning været under indflydelse af andet end saglige observationer og vidnesbyrd fra arbejdspladserne?

Visentini blev løsladt efter nogle dage i arresten. Vi må formentlig vente en rum tid, før belgisk politi åbner for sit bevismateriale, så retten kan gå sin gang.

Saudi-Arabien byder sig også til

I mellemtiden må vi drage endnu et dybt suk og konstatere, at udfordringen fra Qatar til international sport er kommet for at blive.

I de seneste 20 år har Qatar brugt uanede formuer på at tiltrække internationale mesterskaber og turneringer. Alene forberedelserne til fodbold-VM har ifølge de officielle tal kostet omkring 1.500 milliarder kroner, og man kan roligt lægge nogle hundrede milliarder til, hvis man vil indregne prisen på VM i cykling, atletik, håndbold, bordtennis og mange andre idrætsgrene.

Det har længe været – og er formentlig stadig – Qatars store ambition at afholde sommer-OL. Det vil dog kræve, at landet kan overbevise den Internationale Olympiske Komité (IOC) om, at atleterne kan udfolde sig i sikkerhed for den brændende ørkensol, og at pengene er så rigelige, at de kan opveje eventuelle skader på det olympiske renommé.

Emiren skal nok ikke regne med, at stråleglansen fra hans seneste prisuddeling gør større indtryk i IOC’s hovedkvarter i Lausanne end skyggerne fra fængslet i Bruxelles.

Men alle internationale idrætsorganisationer vil i den kommende tid komme under øget pres og skulle øve sig i at modstå gyldne løfter. For Qatar er ikke længere den eneste gavmilde vært, der kan tilbyde fantastiske materielle rammer for både atleter, idrætsledere og pressen.

Saudi-Arabien er i gang med at efterligne Qatars succes og har – tro det eller ej – et endnu større budget til at skaffe sig idrætspolitisk magt og ære.

Demokrati vs. autokrati

Hvor efterlader det de værdier i idrætten, der ikke kan gøres op i penge? Hvad bliver der af respekten for individet, de frivillige fællesskaber, foreningsfriheden, de demokratiske værdier og menneskerettighederne, som de store idrætsforbund hævder, at de repræsenterer?

Det spørgsmål må vi nu rette til idrætsbevægelsen og regeringerne i de ganske mange lande, som stadig bygger på en vestlig forståelse af demokrati. At vores lande og institutioner heller ikke er perfekte, viser skandalen i Bruxelles med al ønskelig tydelighed.

Men fængslingerne viser også, at der stadig er myndigheder til stede, som holder øje med, at tingene går lovligt til. For få uger siden stiftede en række offentlige anklagere og efterforskere en international forening for at styrke deres fælles indsats mod korruption i sport.

Det skridt bør både de enkelte lande og fællesskaber som EU og Europarådet lade sig inspirere af. Den vestlige verden er stadig kerneland for international idræt, både kulturelt, politisk og økonomisk, og den status skal vi bruge til at lægge meget stærkere pres på de olympiske organisationer.

Det er intet mindre end idrættens status som medskaber af demokrati og social sammenhængskraft, der er på spil.

Det kan godt være, at VM i Qatar fløjtes af på søndag. Men kampen mellem demokrati og autokrati går i forlænget spilletid uden udsigt til et befriende sidste fløjt.

Denne klumme er bragt på TV 2 Sport 16. december 2022.