Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederKommentarenNyhedsbrevBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdrætshistorisk årbogInspirationskatalogIdans udgivelserForskning og analyserIdans links Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:

Play the game
Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk SkoleidrætSport Executive
Print
19.09.2011

Idrætsanlæg kæmper med efterslæb på vedligeholdelse


Trods forbedringer over de seneste tre år på de danske idrætsfaciliteter, er der stadig et massivt efterslæb på vedligeholdelse og modernisering af anlæggene, som vil kræve milliardinvesteringer.

Foto: Lokale- og Anlægsfonden


Der er behov for mellem 3,9 og 8,8 mia. kr. til vedligeholdelse og renovering af de danske idrætsfaciliteter. Sådan lyder vurderingen i en ny rapport om tilstanden på de danske idrætsanlæg udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Grontmij for Lokale- og Anlægsfonden og Halinspektørforeningen.

Rapporten konkluderer på den baggrund, at der fortsat er et stort efterslæb på vedligeholdelse og renovering af idrætsanlæggene på trods af, at regeringen og Kommunernes Landsforening i 2008 gav tilsagn om, at der fra Kvalitetsfonden skulle bruges 9 mia. kr. til forbedring af fysiske rammer for børn og unge frem mod 2013 – herunder også til idrætsfaciliteter.

Halinspektørerne ude på de enkelte idrætsanlæg oplever dog også, at der er sket forbedringer siden 2008, hvor en tilsvarende undersøgelse af de danske idrætsanlæg blev gennemført. Så selv om der stadig er et markant efterslæb i vedligeholde og renovering, er det trods alt blevet mindre.

Det viser sig også ved, at behovet for renovering er faldet fra et sted mellem 5,5 og 10,3 mia. kr. i 2008 til at mellem 3,9 og 8,8 mia. kr. i 2011. Til gengæld er opgraderinger af anlæg til nye idrætsmønstre ikke indregnet.

”Trods de senere års indsats ser det fortsat alvorligt ud for idrætshallernes tilstand. Uden vedligeholdelsesplaner må mange haller ofte ty til uigennemtænkte lappeløsninger, som kun stopper akutte skader i at udvikle sig. Men hvis hallerne skal moderniseres, så de passer til nutidens forventninger og idrætsmønstre, kræver det langsigtet planlægning og løsninger, der formentlig er endnu dyrere end de 3,9 til 8,8 mia. kr., som undersøgelsen viser,” siger direktør i Lokale- og Anlægsfonden, Torben Frølich i en pressemeddelelse.

Ingen planer for drift og vedligeholdelse

Det står i kontrast til, at op mod 40 pct. af anlæggene ikke har en egentlig plan for drift eller vedligeholdelse på faciliteten, og at cirka halvdelen af idrætsanlæggene ikke har nogen moderniseringsplane.

Derudover vurderer rapporten, at en del halinspektører undervurderer de reelle udgifter, der er forbundet med eksempelvis renovering af omklædningsrum og behov for nu kloakering, så omfanget af det oplevede behov i virkeligheden kan være større, end antaget ude på anlæggene.

DT



Læs Lokale- og Anlægsfondens pressemeddelelse: Pressemeddelelse
Læs rapporten fra Grontmij (udarbejdet for Lokale- og Anlægsfonden og Halinspektørforeningen): Rapport
Idans aktiviteter.
Play the Game 2013 Indsend paper eller tilmeld dig allerede nu Play the Game 2013, som finder sted den 28.-31. oktober i Aarhus. Sports Governance Observer Idan/Play the Game har i samarbejde med seks europæiske universiteter og European Journalism Centre præsenteret resultaterne af EU-projektet AGGIS. Videncenter for Folkeoplysning Kulturministeriet har etableret Videncenter for Folkeoplysning, Vifo, som en del af Idan med en treårig bevilling på 2 mio kr. årligt i 2013-2016. Læs mere om det nye center. Sportsøkonomer til Esbjerg SDU i Esbjerg er vært, når en række af verdens førende sportsøkonomer mødes til European Sport Economics Associations årlige konference, den 19.-20. september. Play the Game holder særlig session.
play the game

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 4A  l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030         l   idan@idan.dk