Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederKommentarenNyhedsbrevBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdrætshistorisk årbogInspirationskatalogIdans udgivelserForskning og analyserIdans links Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:

Play the game
Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk SkoleidrætSport Executive
Print
06.07.2012

OL behandles grundigt i to nye bøger


To aktuelle bogudgivelser kan give lidt ekstra baggrund til alle, der vil lidt bag kulissen på de forestående olympiske lege.

Foto: Shawn Carpenter/Flickr


To friske bogudgivelser giver læserne en mulighed for at bruge sommerferien til at læse sig lidt ind på baggrunden for det kommende olympiske show i London fra den 27. juli til den 12. august.

Idrætshistorikeren Jørn Hansen fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet har tidligere udgivet en række bøger om idrætshistorie og eliteidræt. Op til OL i London følger han sammen med forskerkollegaen Thomas Skovgaard op på tidligere udgivelser om OL med bogen ’De olympiske lege – en kort verdenshistorie’.

Bogen trækker i en relativt letlæst form, der også vil gøre den velegnet til undervisningsformål på gymnasieniveau eller derover, de store linjer op fra genoplivelsen af de antikke olympiske lege i Athen i 1896 til i dag, da OL er en mega-event med store kommercielle og politiske perspektiver.

Bogen behandler den olympiske udvikling gennem forskellige epoker og giver en god oversigt over OL’s historiske, politiske og kommercielle udvikling. Ønsker man at fordybe sig mere detaljeret i forskellige aspekter af den olympiske historie, indeholder bogen desuden en grundig gennemgang af relevant litteratur.

De olympiske lege – en verdenshistorie
Jørn Hansen og Thomas Skovgaard

Syddansk Universitetsforlag
221 sider
Pris: 198,00 kr.




Olympic Marketing

Lidt mere for olympiske feinschmeckere med særlig interesse i hele det kommercielle show, der omgiver OL, er bogen ’Olympic Marketing’ af forskerne Alain Ferrand, Jean-Loup Chappelet og Benoit Séguin.

I denne engelsksprogede bog (originaludgaven er på fransk) får man virkelig detaljerne om, hvordan IOC opfatter rollefordelingen og organiseringen af det internationale idrætssystem, og hvordan en af verdens allerstørste kommercielle og mediemæssige begivenheder er vokset frem af den halvreligiøse retorik og symbolik med linjer tilbage til det antikke Grækenland, som efterhånden gennem legenes historie har fået bygget forskellige lag på i en udvikling, der kan betegnes som ’opfundet tradition’.

Hele den komplicerede og ofte historisk betingede rollefordeling mellem de forskellige aktører fra IOC til de lokale organisationskomitéer, nationale olympiske komitéer, medier, specialforbund og atleter (dem skal vi jo heller ikke helt glemme) behandles meget grundigt og indsigtsfuld i bogen af tre forfattere, der på godt og ondt har dyb indsigt i de kommercielle og ledelsesmæssige olympiske krinkelkroge.

Benhårdt arbejde med ophavsret og kontrol med hele paletten af olympiske isenkram lige fra ritualer og fakler over frimærker til selve sportsresultaterne og tusindvis af fotos og levende billeder er nøglen til de olympiske leges kommercielle succes.

Det er ikke for ingenting, at de fem olympiske ringe ifølge IOC selv er verdens mest kendte varemærke.

Det er heller ikke helt tilfældigt og afgjort mere end et udslag af almindeligt magtmisbrug i forhold til sagesløse atleter, at IOC, som vi har oplevet i den hjemlige debat på højeste politiske plan op til OL, gør sig store anstrengelser for at finde ud af, hvordan den skal tackle omgangen med nye medier og mobiltelefoner i den olympiske landsbys indre under OL.

Olympic Marketing
Alain Ferrand, Jean-Loup Chappelet og Benoit Séguin
Routledge
272 sider
Pris: 26,59 engelske pund på Amazon.




HeB

Idans aktiviteter.
Play the Game 2013 Indsend paper eller tilmeld dig allerede nu Play the Game 2013, som finder sted den 28.-31. oktober i Aarhus. Sports Governance Observer Idan/Play the Game har i samarbejde med seks europæiske universiteter og European Journalism Centre præsenteret resultaterne af EU-projektet AGGIS. Videncenter for Folkeoplysning Kulturministeriet har etableret Videncenter for Folkeoplysning, Vifo, som en del af Idan med en treårig bevilling på 2 mio kr. årligt i 2013-2016. Læs mere om det nye center. Sportsøkonomer til Esbjerg SDU i Esbjerg er vært, når en række af verdens førende sportsøkonomer mødes til European Sport Economics Associations årlige konference, den 19.-20. september. Play the Game holder særlig session.
play the game

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 4A  l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030         l   idan@idan.dk