Hvem får mest ud af lønkronerne i dansk håndbold?

Foto: Colourbox

Sportsklubbers langsigtede sportslige succes er i høj grad afhængig af deres økonomiske styrke, da de rigeste klubber er i stand til at hyre de bedste spillere. I sæsonen 2016/17 var sammenhængen mellem personaleomkostninger og sportslige præstationer dog mindre udtalt.

Tidligere undersøgelser af dansk fodbold viser en tydelig langsigtet sammenhæng mellem lønbudget og sportslige præstationer, mens en undersøgelse af dansk håndbold viste moderat sammenhæng mellem personaleomkostninger og slutplaceringer i Herre- og Dameligaen i sæsonen 2015/16.

I denne artikel tester Idan sammenhængen mellem det økonomiske input og det sportslige output i form af de danske håndboldklubbers præstationer på banen i sæsonen 2016/17 og vurderer på den baggrund, hvilke klubber som har været mest effektive i forvaltningen af deres økonomiske ressourcer.

Analysen er opdelt i to: Første del undersøger præstationerne i Herreligaen, mens anden del kigger på Dameligaen. Der inddrages både grundspil og den endelige placering.

Herreklubbernes præstationer i 2016/17
For at undersøge klubbernes præstationer i 2016/17 bliver deres placering holdt op imod de samlede personaleomkostninger. Det er ikke muligt ud fra klubbernes regnskaber at isolere lønudgifter til spillere, men de samlede personaleomkostninger antages tilnærmelsesvist at afspejle det sportslige budget (se mere om metoden i boksen).

Klubbernes personaleomkostninger og grundspilsplacering fremgår af nedenstående figur 1, hvor x-aksen illustrerer klubbernes personaleomkostninger relativt til gennemsnittet, og y-aksen er de 14 klubbers slutplacering efter de 26 grundspilskampe.

Linjen, der går fra nederste venstre hjørne til højre øverste hjørne, udtrykker sammenhængen mellem personaleomkostninger og placering, hvis samtlige klubber var blevet placeret i overensstemmelse med deres personaleomkostninger (se boks). En klub, der ligger midt på linjen, har altså opnået præcis den placering, som er forventeligt ud fra dens budget. De klubber, der ligger over linjen, har klaret sig bedre end forventeligt, mens de klubber, der ligger under linjen, har klaret sig dårligere.

Figur 1: Sammenhæng mellem personaleomkostninger og grundspilsplacering i Herreligaen (2016/17)

Figur 1 - Håndbold 2018

Den lodrette akse viser klubbernes grundspilsplacering i Herreligaen, mens tallene i den vandrette akse viser klubbernes personaleomkostninger relativt til ligaens gennemsnit

Styrken af sammenhængen måles af R² (R-kvadreret), der har en værdi på 0,48. Det betyder, at personaleomkostningerne i sæsonen 2016/17 kunne forklare 48 pct. af variationerne i Herreligaens grundspilsplaceringer. Klubber med høje personaleomkostninger klarer sig ikke overraskende gennemsnitligt bedre end klubber med lave personaleomkostninger, men præstationerne afhang altså også af andre forhold.

I grundspillet 2016/17 var TTH Holstebro, Mors-Thy Håndbold og Aalborg Håndbold de klubber, der præsterede relativt bedst målt i forhold til personaleomkostninger. TTH Holstebro opnåede en tredjeplads med ligaens sjettehøjeste budget, Mors-Thy Håndbold blev nummer seks med ligaens tiendehøjeste personaleomkostninger, mens Aalborg Håndbold vandt grundspillet med ligaens fjerdehøjeste budget. 

KIF formåede på trods af ligaens højeste personaleomkostninger kun at skrabe 26 point sammen i grundspillet, hvilket rakte til en ottendeplads, og er dermed den klub, der har underpræsteret mest. Også HC Midtjylland med personaleomkostninger på niveau med TTH Holstebro klarede sig relativt dårligt med 20 point i grundspillet og en 11. plads til følge.

Men hvordan ser det ud, når man kigger på slutstillingen?

Figur 2: Sammenhæng mellem personaleomkostninger og slutplacering i Herreligaen (2016/17)

Figur 2 - Håndbold 2018

Den lodrette akse viser klubbernes slutplacering i Herreligaen, mens tallene i den vandrette akse viser klubbernes personaleomkostninger relativt til ligaens gennemsnit.

Som det fremgår af figur 2, var der en lidt svagere sammenhæng (44 pct.), når man i stedet benytter slutplaceringen som udtryk for den sportslige præstation. Mens Ribe-Esbjerg HH klarede sig hæderligt i grundspillet med 27 point og en syvendeplads til følge, var klubben målt på den endelige slutplacering (fjerdeplads) det hold, der præsterede bedst i forhold til de investerede lønkroner. Også forhold til den endelige slutplacering var HC Midtjylland og KIF de klubber, der præsterede dårligst.

Præstationerne i Dameligaen i 2016/17
Ud fra samme princip som for Herreligaen holdes de 12 dameklubbers grundspilsplacering og endelige slutplacering op mod deres personaleomkostninger.

Styrken af sammenhængen mellem personaleomkostninger og grundspilsplacering er på 0,44 – altså kunne personaleomkostningerne forklare mindre end halvdelen (44 pct.) af variationerne i dameklubbernes grundspilsplacering (se figur 3).

Figur 3: Sammenhæng mellem personaleomkostninger og grundspilsplacering i Dameligaen (2016/17)

Figur 3 Haandbold2018

Den lodrette akse viser klubbernes grundspilsplacering i Dameligaen, mens tallene i den vandrette akse viser klubbernes personaleomkostninger relativt til ligaens gennemsnit.

FC Midtjylland, HC Odense og Team Esbjerg tegnede sig for Dameligaens tre højeste budgetter målt på personaleomkostninger, men på trods af næsten enslydende budgetter vandt FC Midtjylland imponerende 39 point i grundspillet, mens HC Odense og Team Esbjerg til sammenligning måtte nøjes med henholdsvis 26 (6. plads) og 24 (7. plads) point.

Dermed var de to sidstnævnte også de hold, der præsterede dårligst relativt til lønbudgettet. Omvendt var Nykøbing Falster Håndbold (NFH) med udgangspunkt i grundspilsplaceringerne det hold, der gjorde det bedst, da de præsterede at blive nummer to med ligaens sjettehøjeste budget. Også Silkeborg-Voel og SK Aarhus præsterede noget bedre end forventet.

Figur 4: Sammenhæng mellem personaleomkostninger og slutplacering i Dameligaen (2016/17)

Figur 4 Haandbold2018

Den lodrette akse viser klubbernes slutplacering i Dameligaen, mens tallene i den vandrette akse viser klubbernes personaleomkostninger relativt til ligaens gennemsnit.

Når man bruger slutplaceringen som udtryk for den sportslige præstation, falder forklaringsgraden til 37 pct. (se figur 4). Foruden guldvinderne fra NFH overpræsterede København Håndbold, der på trods af ligaens syvendehøjeste budget vandt sølv.

Hvad kan målingen bruges til?
Analysen viser, at der i sæsonen 2016/17 var andre faktorer end personaleomkostningerne, der havde indflydelse på de sportslige præstationer, og at der i den enkelte sæson kan være store udsving i præstationerne i forhold til de investerede ressourcer.

Sammenlignet med grundspillet spiller tilfældigheder og (u)held en større rolle i slutspillet, hvor opgør bliver afgjort over færre kampe. Man må derfor også i fremtiden forvente en stærkere sammenhæng mellem personaleomkostninger og sportslige præstationer i grundspillet end for slutspillet. Ud fra samme princip må man forvente en stærkere sammenhæng mellem input af lønkroner og sportslige præstationer på længere sigt.

Analysen kan benyttes til at benchmarke, hvor (relativt) effektive håndboldklubberne er til at forvalte ressourcerne, og muligvis danne grobund for en højere grad af bevidsthed om, hvilke sportslige resultater man som klub kan forvente i forhold til sin investering.

Læs mere

 
 
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.