Aarhus bør gentænke idrætsmiljøerne i tide

Når Aarhus på lørdag, den 21. januar tager hul på værdigheden som Europæisk Kulturhovedstad 2017, er det en by med selvtilliden i orden, der inviterer verden inden for:

Befolkningstallet i landets yngste by vokser støt. Nye fotogene boligkvarterer og bebyggelser skyder op på havnearealerne (Aarhus Ø), Ceres-grunden og flere steder i kommunens periferi. En splinterny letbane – sådan en skal en ægte storby jo have – gør klar til sin første afgang i løbet af 2017.

Byens store og ikoniske kulturinstitutioner som Moesgaard Museum, Aros, Den Gamle By, Musikhuset Aarhus, Dokk1 m.fl. har alle på stribe markeret sig med tårnhøje besøgstal i de senere år, og byens turistansvarlige kan næsten ikke få armene ned over overnatningstallene og det seneste års konstante strøm af udenlandske medier, der fremhæver Aarhus som det nye sort for turismens hipstere.

Allerede for mange år siden tog livstilsmagasiner og turistguides København til sig som noget af det cooleste i forhold til livsstil, gastronomi, arkitektur og moderne levevis. I disse år skinner glansen i høj grad også på Aarhus.

Så er der lige idrætten, som jo alt andet lige er en af de største kulturbærere og identitetsmarkører både i Aarhus og de fleste andre byer, og som derfor også kunne have spillet en markant rolle i kulturbyåret.

Idrætten?

Ja, hvad med den?

Lige præcis på dette område har arrangørernes overordnede vision med det massive program for Kulturhovedstadet om at tage springet fra tidligere tiders vaklen mellem provinsby og storby til at blive en ægte storby ikke været en fordel.

Udfordringen i Aarhus er, at i forhold til idrætten udgør provinsbyens nære muligheder snarere end storbyens eventkultur den største styrke og kulturelle byggesten i landets næststørste by i sammenligning med de fleste storbyer. Hvis man formår at gentænke civilsamfundets engagement, faciliteter og foreningsliv, har Aarhus et fantastisk potentiale på idrætsområdet, men på dette område har Kulturhovedstadens program ikke meget at byde på.

Langt mellem triumferne

På idrætsområdet er der i modsætning til kulturområdet ganske langt mellem de positive medieomtaler og de triumferende udmeldinger i landets næststørste by.

Måske er det fodboldflagskibet AGF’s hyppige sportslige og økonomiske kriser, der over tid har pumpet selvtilliden ud af det aarhusianske idrætsliv i en grad, så man ofte hører, at krise og forsømmelse hører til dagens orden på idrætsområdet i Jyllands største by?

Måske er det Danmarks Idrætsforbund (DIF), der før det seneste kommunalvalg i 2013 havde stort held til at hensætte de lokale idrætsledere i en tilstand af mismod, da man på et noget diskutabelt grundlag lavede en indeksering af landets kommuner på basis af forskellige parametre inden for faciliteter, økonomi, frivillighed og idrætspolitik. DIF placerede Aarhus helt nede som nummer 91 blandt 98 danske kommuner. Den slags placeringer – fortjente eller ej – er ikke noget, borgmestre render rundt og praler af, når søgelyset rettes mod deres by.

Tonen i forhold til de senere års idrætspolitiske debat i byen har i høj grad været præget af kritik fra de lokale idrætsledere af kommunalbestyrelsens uvilje til at afsætte en anlægsramme på idrætsområdet, som bare nogenlunde modsvarer en forventet befolkningstilvækst på over 10 pct. frem mod 2025.

Det seneste budgetforlig for 2017 lindrede en anelse på utilfredsheden, da der blev afsat en ramme på 10 mio. kr. til opførelsen af nye idrætsanlæg i årene fremover i en kommune, hvor flere nye boligområder skyder op i disse år. Heller ikke dette beløb er dog ligefrem noget, byens borgmester vil prale med i åbningstalen for den europæiske kulturhovedstad…

Klarer sig flot på trods

I denne stemning af relativt mismod omkring idrætten i Aarhus vil det måske overraske mange, at byen, der i resten af 2017 skal bære titlen Europæisk Kulturhovedstad 2017 med et tætpakket program på de fleste kulturområder, i virkeligheden har et kæmpe potentiale og rent faktisk allerede klarer sig ganske fortræffeligt som idrætskommune på mange parametre.

Aarhus er en både dynamisk og spændende idrætsby i mange henseender.

Det bekræfter det nye notat ’Idræt i storbyerne. Motions- og sportsvaner 2016, Aarhus og København’, som Idan udgiver i dag baseret på undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016’ med ekstra udtræk af respondenter fra Aarhus og København/Frederiksberg.

Notatet bekræfter i det store hele mange af de styrkepositioner og potentialer for idrætten i Aarhus Kommune, som også kom frem tilbage i budfasen for Europæisk Kulturhovedstad 2017, da Idan i 2010 som led i en kulturel kortlægning af Aarhus Kommune udarbejdede rapporten ’Idræt og motion. hvor er Århus?’

Aarhus har på idrætsområdet en række stærke institutioner og aktører og nyder først og fremmest godt af en arv fra fremsynede idrætsledere, der især i 1970’erne og 1980’erne var med til at opbygge en ring af store, stærke flerstrengede foreninger med rod i forstæder og lokalområder i Aarhus Kommune.

Det er måske i virkeligheden ikke så meget den hippe storbyungdom med rod i fotogene livstilsidrætter og kommercielle idrætsmiljøer, der gør Aarhus særlig interessant på idrætsområdet. Det fænomen kender man også fra København og mange andre storbyer.

Det er i virkeligheden snarere det forhold, at Aarhus trods sin storbystatus har et stærkt og rodfæstet foreningsliv med høj foreningsdeltagelse og en tradition for stærkt frivilligt engagement, der får Aarhus til at skille sig ud som storby på idrætsfronten. Her kan eksempelvis København slet ikke være med, og hovedstaden ville knuselske at have de samme muligheder for at udvikle og samarbejde med et stort netværk af velforankrede lokale idrætsmiljøer, som Aarhus i virkeligheden kan byde på. Den slags kan man i modsætning til tjekkede events og ikoniske idrætsfaciliteter ikke bygge op i en håndevending.

Høj idræts- og foreningsdeltagelse

Som det fremgår af notatet ’Idræt i storbyerne. Motions- og sportsvaner 2016, Aarhus og København’ er idrætsdeltagelsen i Aarhus Kommune ganske fornem sammenlignet med København og landsgennemsnittet.

Aarhus har i den grad en blanding af stærk traditionel foreningsidræt og høj foreningsdeltagelse på den ene side - og moderne idrætsmønstre med tilslutning til kommercielle idrætsudbydere og en meget høj selvorganiseret idrætsdeltagelse med afsæt i attraktive natur- og vandområder på den anden side. Byen går netop på to ben på idrætsområdet – som storby og som landsby/provinsby.

Kommunen er heller ikke så ringe på eliteidrætssiden som det kroniske mismod over AGF eller de økonomiske vanskeligheder i håndboldklubben SK Aarhus ofte giver indtryk af i fortællingen om Aarhus som idrætsby. Sandheden er, at Aarhus har en af de mest veletablerede kommunale eliteidrætsordninger i Danmark gennem fonden Eliteidræt Aarhus. Når byen som så mange andre kommuner hvert år fejret sine mesterskaber i ind- og udland ved en lokal sportsgalla, er det svært at finde andre kommuner i Danmark, der begår sig i toppen på eliteniveau i så mange forskellige idrætsgrene.

På eventsiden var Aarhus Kommune også tidligt ude med en dedikeret eventpulje og eventsekretariat. Selv om det er næsten ubærligt for nogle aarhusianske politikere og idrætsledere at tænke på, at Herning en lille times kørsel vestpå ad motorvejen har en vaskeægte multiarena med plads til de helt store idrætsbegivenheder og koncerter, er sandheden nok den, at Aarhus – akkurat som Herning - bokser over sin vægtklasse på eventområdet.

Aarhus har store tilbagevendende arrangementer i skikkelse af Classic Car Race, landsfinalen i skole-OL de kommende tre år samt en række meget store motionsløb. På den helt store scene kan kommunen i de kommende år se frem til værtskabet for VM i sejlsport i de olympiske klasser i 2018 samt VM i cross country i atletikken i 2019. Denne sommers EM i atletik for veteraner er en kæmpe deltagerbegivenhed, som over to uger involverer tusindvis af aktive deltagere fra hele Europa og formentlig omkring 500 frivillige. Disse events hviler tilmed alle på stærke sejlsports- og atletik/løbemiljøer i byen, som begge år for år producerer mange flotte begivenheder og gode sportslige resultater.

Sammenhæng mellem by og natur

En sidste styrkeposition, hvor Aarhus markerer sig flot, er sammenhængen mellem byen og attraktive natur- og vandområder. Denne sammenhæng er noget, kommunen i vid udstrækning har arbejdet strategisk med, og vandsportsgrene trives langs hele kysten og på det nye Aarhus Ø, hvor et kommende sejlsportscenter og et ikonisk nyt havnebad i de kommende år vil give kommunen yderligere et par fotogene mødesteder.

I alle hjørner af kommunen lokker udendørs fitness-øer til spontan bevægelse for hele familien. Attraktive nye skov- og søområder er i de senere år skudt frem i flere af byens yderarealer, lige som det ’kunstige’ bevægelseslandskab i Hasle Bakker lokker til løb og vandreture med vide udsigter i et af kommunens normalt mindre attraktive områder. Sandelig om ikke også græsrødderne har fået lov at boltre sig som raffinerede sporbyggere for de allestedsnærværende mtb-ryttere mange steder i de naturskønne bynære skove.

Det er ikke perfekt alt sammen, men den fine muligheder for bevægelse i det fri i Aarhus Kommune afspejler sig direkte i det store antal borgere, der løber, vandrer, cykler og bevæger sig i det fri som igen dokumenteret af notatet ’Idræt i storbyerne. Motions- og sportsvaner 2016, Aarhus og København’

Er der noget at ærgre sig over?

Er der så noget at ærgre sig over i forhold til idrætten og Kulturhovedstaden?

Ja, desværre. For var ideen med den massive investering i Kulturhovedstaden og den indledende dybtgående kulturelle kortlægning af kommunen ikke blandt andet at efterlade et Aarhus med bedre lokale samarbejder, stærkere græsrødder og mere udsyn?

Måske blev idrætten glemt i processen, for desværre kan man ikke påstå, at Aarhus Kommune og idrætten i kommunen for alvor har grebet chancen og bevæget sig ud over det absolut forventelige i forhold til Kulturhovedstaden. Et par spændende events og en enkelt meget stor international konference i skikkelse af SportAccord Convention til april er det blevet til på idrætsområdet i kulturbyåret.

Forsøgene på at sætte varige spor i form af bedre lokale samarbejder, et fornyet og forynget foreningsliv eller forsøg på at revitalisere lokale kraftcentre blandt de mange store idrætsforeninger og idrætscentre i byens forstæder og lokalområder er svære at få øje på.

Relativt triste og uindbydende idrætsanlæg med klare spor tilbage til byggeårene i 1970’erne og 1980’erne er til gengæld nemme at få øje på i Aarhus, mens større lokale idrætsforeninger, der for alvor fornyr sig og sætter kraftige spor på deres lokalområder med samarbejder på kryds og tværs desværre risikerer at blive en mangelvare i de kommende år.

Nok har Aarhus et stærkt foreningsliv, men tallene viser også blinkende lamper i forhold til foreningslivets evne til eksempelvis at engagere de erhvervsaktive yngre voksne, de nye studerende i tusindvis, som hvert år kommer til byen, eller de ældste medborgere.

Man kunne have haft et håb om, at Aarhus kom ud af Kulturhovedstadsåret med det lange tilløb helt tilbage fra de kulturelle kortlægninger i 2010 med et idrætsliv, der var bedre rustet til forandrede idrætsvaner, og som kunne byde på en halv snes gentænkte kraftcentre og mødesteder for alle borgere i lokalområdet à la ’Vejen Idrætscenter’. Det ville ellers for alvor have været en kulturel bedrift, man kunne have pralet med over for Kulturhovedstadens tusindvis af besøgende.

De indledende kortlægninger tilbage fra den indledende budfase viste i høj grad, at både potentialerne og behovet var til stede, men processen kom aldrig for alvor i gang. Visionerne eller den politiske vilje til at bruge Kulturhovedstaden til at bygge videre på det, som i virkeligheden er Aarhus’ helt særlige styrkeposition som idrætsby og som kommende ’transformeret’ storby var desværre ikke til stede - eller måske bare for provinsielle og derfor ikke spændende nok.

Vil man hellere ligne København?

På baggrund af både den kulturelle kortlægning fra 2010 og det nye notat om idrætsdeltagelsen i Aarhus må man forvente, at hvis ikke lokale kræfter i de nærmeste år tager et stærkere livtag med at forny byens foreningsliv og de lokale kraftcentre for idræt, vil man måske ikke opleve idrætten i Aarhus gå til grunde. Men man vil opleve den kommercielle idræt, den selvorganiserede idræt og eventkulturen klare sig endnu mere fortræffeligt, mens foreningsområdet og civilsamfundets engagement vil falme og på sigt få Aarhus med de mange unge og de mange tilflyttere til at ligne København mere end resten af landet.

Som det fremgår af notatet ’Idræt i storbyerne. Motions- og sportsvaner 2016, Aarhus og København’ er det ikke en udvikling, Aarhus bør stræbe efter, selv om det måske lyder meget smukt i samklang med en titel som Europæisk Kulturhovedstad og en ambition om at springe ud som storby.

Ugen efter åbningen af den Europæiske Kulturhovedstad, nemlig den 24. januar, tager Aarhus Kommune og lokale interessenter på idrætsområdet uafhængigt af Kulturhovedstaden i øvrigt fat på processen frem mod en ny sports- og fritidspolitik for 2018-2021.

Måske er der muligheder endnu?