Hvis du går tur i lokalområdet eller løfter vægte i fitnesscentret, er der stor chance for, at du kan støde ind i det grå guld. Den danske befolkning består nemlig af intet mindre end 1,5 mio. danskere over 60 år, og 59 pct. af dem dyrker sport og motion. Det viser et nyt notat fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), der zoomer ind på de ældres motions- og sportsvaner.

Inden udgangen af 2050 forudser Danmarks Statistik desuden, at gruppen af ældre over 60 år vil stige til knap 2 mio., og derfor er det ekstra positivt, at notatet peger på, at en stor del af de ældre er aktive. Ikke kun for de ældre selv, men også set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, påpeger Mette Eske, der er analytiker i Idan og forfatter til notatet.

”Når gruppen af ældre vokser, og vi generelt lever længere, er det vigtigt, at de ekstra leveår er præget af kvalitet, og at hverdagen består af meningsfulde ting, så vi undgår ensomhed og sygdom, og her kommer sport og motion ind i billedet. Vi ved nemlig, at det har en positiv effekt på helbredet, og i de seneste år har der også været fokus på sammenfaldet mellem den mentale sundhed og idrætsdeltagelse,” siger Mette Eske.

Faktisk er de ældre i alderen 65-74 år den mest idrætsaktive gruppe, hvis man ser på tværs af den voksne befolkning (se figur 1). Det kan blandt andet hænge sammen med, at mange er gået på pension og derfor har fået mere tid til rådighed, foreslår Mette Eske.

Figur 1 viser desuden, at idrætsdeltagelsen falder drastisk hos aldersgruppen 80+, hvor helbredet muligvis er begyndt at skrante.

Figur 1: Andelen, der dyrker sport/motion i 2020 – på tværs af alder (pct.)

Godt fysisk helbred og god form er motivationsfaktor for de ældre

Dykker man ned i de ældres motivation for at dyrke sport og motion, tyder det på, at de selv er opmærksomme på, at det gode helbred hænger sammen med det at være aktiv. Hele 72 pct. dyrker motion for at holde sig i form, mens 66 pct. er aktive for at forbedre deres fysiske helbred, og 44 pct. er motiveret af, at de får trænet deres krop.

Undersøgelsen viser desuden nogle interessante mønstre på tværs af alder. De yngste ældre i alderen 60-64 år peger på, at det at stresse af, få tid alene, få mere energi samt at forbedre det psykiske helbred, har betydning for, at de får dyrket sport og motion. Til gengæld ser fællesskabet ud til at få mere og mere betydning, jo ældre man bliver.

”Det er rigtig tankevækkende, fordi vi samtidig ser en tendens til, at størstedelen af de ældre over 80 år, dyrker deres motion alene. Det kunne tyde på, at det ikke er et frivilligt valg, men i højere grad handler om, at deres ægtefælle og venner falder fra, og det kan idrætsforeninger og andre aktører med fordel have for øje, når de tilrettelægger tilbud til den ældre målgruppe,” foreslår Mette Eske.

Aktive ældre trives bedre

De ældre, der har deltaget i undersøgelsen, er blevet bedt om at forholde sig til fem udsagn, som tilsammen udgør WHO’s trivselsindeks. Ved at få de ældre til svare på, hvor ofte de eksempelvis har været glade og i godt humør eller følt sig aktive og energiske er det muligt at give dem en score fra 0-100, hvor 100 er udtryk for den bedst tænkelige livskvalitet.

Notatet viser, at de ældre generelt trives og har en høj livskvalitet, også hvis man sammenligner med resten af befolkningen. Derudover har ældre, der er aktive, en højere trivselsscore (71), end ældre, der ikke dyrker sport og motion (63). Desuden er der færre idrætsaktive, der har tendens til at have en score under 50, hvor der ellers i nogle tilfælde er risiko for depression eller stress.

”Det tyder altså på, at de ældre, der dyrker sports- og motionsaktiviteter, generelt trives bedre end dem, der ikke er aktive. Det er til gengæld sværere at svare på, om det er hønen eller ægget, der kommer først. Altså om det er en bedre trivsel, der gør, at de ældre dyrker sport og motion, eller om det er sport og motion, der øger trivslen hos de ældre,” siger Mette Eske.