Aktive Hverdagssteder 2.0 har haft succes som ny type fritidstilbud i Aalborgs landdistrikter

Hvad gør man, når der ikke er nok børn i lokalområdet til at stille et U11-hold i fodboldklubben? Eller de fleste børn tager hjem fra skole og sætter sig foran skærmen frem for at tilbringe tid med deres venner?

I Aalborg Kommune har man med støtte fra Novo Nordisk Fonden forsøgt sig med projektet ’Aktive Hverdagssteder’, der fungerer som en blanding af en fritidsklub, en forening og et værested i landdistriktsområderne.

Projektet er et samarbejde mellem Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune, mens personalet i de tre hverdagssteder er blevet ansat i samarbejde mellem UngAalborg og lokale uddannelsesinstitutioner som Aalborg Universitet og University College Nordjylland.

Idrættens Analyseinstitut og konsulentvirksomheden Ineva har siden 2021 været med på sidelinjen for at evaluere projektet, der har haft til formål at aktivere nogle af de børn, som ikke er med i andre fritidsfællesskaber, og som ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om daglig motion.

Evalueringen viser, at dén målsætning er lykkedes, og at de børn, der er kommet på hverdagsstederne, har haft stor glæde af tilbuddet.

De sætter pris på at kunne deltage i forskellige aktiviteter på tværs af køn og alder og har især været glade for de voksnes tilstedeværelse og interesse i at være sammen med børnene uden at ville bestemme, som de f.eks. oplever det med idrætslærerne i skolen eller træneren til fodbold, fortæller Maja Pilgaard, der er chefanalytiker i Idrættens Analyseinstitut.

Samtidig viser evalueringen dog også, at udfordringen i højere grad har været at fastholde børnene.

”Der har været en stor interesse for ’det nye’ sted, men vi kan se, at børnene langsomt falder fra, og at det har været en udfordring i det hele taget at engagere de lidt ældre børn, der går i 6.-9. klasse,” siger Maja Pilgaard.

”På den måde adskiller børnene i det her projekt sig ikke meget fra de generelle tendenser i børn og unges idrætsvaner,” konstaterer hun.

De tre principper for de aktive hverdagssteder

På hverdagsstederne har man arbejdet med, at børnene skal deltage ud fra tre principper: en legende og kreativ tilgang, inklusion på tværs af køn, alder og niveau, og at aktiviteterne laves i samarbejde med børnene og de unge selv.

Her viser evalueringen, at der har været arbejdet med alle tre principper, men at der er en tendens til, at de bliver skubbet i baggrunden, når der er udfordringer med at fastholde børnene.

”Hvis der er en oplevelse af, at man har fat i færre børn, end man gerne ville, så opstår der selvfølgelig et naturligt ønske om at forsøge at imødekomme dem, der er tilbage og ikke mindst rekruttere flere. Her kan vi se, at kernen omkring fysisk aktivitet kommer til at vige pladsen for andre typer af aktiviteter,” forklarer Maja Pilgaard,

”Det kan jo på én måde være hensigtsmæssigt i forhold til at fastholde børnene, men det er også noget af det, vi har lagt vægt på i evalueringen som et opmærksomhedspunkt, hvis hverdagsstederne fremadrettet ønsker at fastholde sit fokus på fysiske aktiviteter.”

Hun tilføjer, at dette samtidig har givet anledning til en drøftelse i styregruppen om hverdagsstedernes formål og fokus. For i landdistrikterne kan det at have et socialt opholdssted efter skoletid være relevant i sig selv.

Aktive Hverdagssteder version 2.0

Efter at projektperioden er slut og fondspengene sluppet op, har Aalborg Kommune valgt at køre videre med Aktive Hverdagssteder i det ene af lokalområderne fra projektperioden og har startet et hverdagssted op i et andet område, som ikke tidligere har været med i projektet.

”Vi synes, det er vigtigt, at alle børn og unge har nogle gode aktivitetstilbud og har mulighed for at blive en det af fællesskaber efter skoletid. Det gælder ikke kun dem som bor i eller omkring en større by, men også dem som bor ude i de mindre landdistriktsområder. Derude, hvor det kan være svært at samle nok til et lokalt fodboldhold eller håndboldhold,” siger Jes Lunde, der er rådmand for Sundhed og Kultur i Aalborg kommune.

”Derfor har vi som kommune valgt at prioritere og videreføre en del af projektets aktiviteter rent politisk. Så med midler fra Landdistriktsudvalget i Aalborg Kommune har vi foreløbigt valgt at forsætte frem til sommeren 2026,” siger han.”

Mark Kirk Dahl, der er projektleder i Aalborg Kommune, forklarer dog, at man i videreførelsen af de aktive hverdagssteder har nedtonet bevægelseselementet en smule.

”Projektet slog jo meget på, at vi skulle have noget fysisk aktivitet og bevægelse ind, og det er der også for eksempel i form af fodbold, rundbold eller Just Dance. Tilgangen med, at det bare skal være sjovt og gak og løjer er der også. Der er ikke fokus på konkurrence, når vi snakker bevægelse,” siger Mark Kirk Dahl.

”Men nogle gange kommer børnene lige fra skole eller har haft en lang dag, og hvis de bare vil sidde og lave et eller andet kreativt eller kigge på deres telefon sammen, så synes vi alligevel, at det er bedre, end at de sidder derhjemme med hver deres telefon.”

Hvor store krav kan man stille til de frivillige?

Man har samtidig sænket ambitionsniveauet, når det kommer til at arbejde stringent ud fra de tre principper. For det er lettere sagt end gjort, når der er tale om små lokalområder, forklarer Mark Kirk Dahl. I fase 2 har man nemlig også valgt at fokusere på de frivillige kræfter.

”I projektperioden sørgede vi som kommune for det hele, hvor vi havde nogle ansatte, der var sammen med de unge og lavede aktiviteter, så de foreninger, der var med i samarbejdet, skulle egentlig bare stille hal eller klublokale til rådighed,” siger han.

Et af problemerne var, at den lokale forankring manglede. Derfor har man i fase 2 valgt, at man stadig vil have en ansat, der møder op hver gang, men derudover skal den lokale borgerforening eller idrætsforening også stille med en frivillig.

”Håbet er, at de jo så også kan være med til at pege på de der fede aktiviteter, der er lokalt, for eksempel det at komme ud og besøge Vikingebyen, komme på SUP-board et sted eller ringe til ham, der kan spille på sav.”

Derfor handler det i første omgang om at få aktørerne til at stille med en frivillig.

”Bare det at have en, der rækker hånden op og siger, at de gerne vil bruge deres fritid på at komme her og være sammen med børnene, så er vi nået langt.”

Næste skridt er at stille krav til den frivillige, der møder op i forhold til, at børnene skal bevæge sig, og at det gerne skal foregå ud fra en særlig tilgang. Men så længe der kan være en udfordring i overhovedet at stille med en frivillig, er Mark Kirk Dahl lidt påpasselig med den del.

”Men jeg forsøger, alt det jeg kan, når jeg er ude at besøge dem, at snakke med dem om, at vi har lært det og det i løbet af de fire år, men det er helt klart en balancegang,” siger han.

Samtidig roser han de lokale aktører for at turde tænke ud af boksen og for at være med på idéen om hybriden mellem at være et idrætstilbud og en ungdomsklub. For som han siger:

”Det er vigtigt, at der sker noget for de her børn også, og jeg synes, det er flot, at man ude i lokalsamfundet ikke bare læner sig tilbage og siger, at ’nu har vi prøvet det traditionelle, det virkede ikke’, men i stedet tager opgaven på sig.”