Angst for matchfixing prægede årsmøde

Angsten for, at matchfixing skal blive en ødelæggende faktor for idrætten i Danmark satte sit præg på et ellers stille årsmøde i Danmarks Idrætsforbund i Brøndby, den 9. maj.

Trods Folketingets enstemmige vedtagelse i april måned af en lov mod manipulation af idrætskonkurrencer og trods DIF og flere specialforbunds stramning af EGNE regelsæt og etiske retningslinjer over de senere år, satte angsten for matchfixing endnu engang sit tydelige præg på et årsmøde i DIF.

Såvel DIF’s formand, Niels Nygaard som DBU-formand Jesper Møller advarerede på årsmødet om, at indsatsen mod matchfixing i Danmark i praksis stadig er mangelfuld. Lovgivning og kampagner gør det ikke alene.

”Det er et godt skridt af regeringen at kriminalisere matchfixing, men vi er ikke i mål endnu. En effektiv indsats kræver samarbejde mellem politi, spilleselskaber og idrætten," sagde Niels Nygaard og fortsatte:

"Det må antages at være helt afgørende, at alle gode kræfter arbejder sammen mod matchfixing, og at dette også indebærer, at de forskellige aktører nogenlunde frit kan udveksle oplysninger med hinanden. Det kan lyde banalt, men det er det ikke. Vi risikerer, at forskellige fortolkninger af reglerne om tavshedspligt og reglerne i persondataloven kortslutter samarbejdet. Der må hurtigst muligt udarbejdes regler, der sikrer rammerne for et effektivt samarbejde,” sagde Niels Nygaard i sin mundtlige beretning. 

DIF-formanden fik efterfølgende opbakning fra Badminton Danmarks formand, René Toft, der på baggrund af forbundets konkrete erfaringer med matchfixeres forsøg på manipulation af danske topspillere betegnede matchfixing som den største trussel mod idrætten – også større end doping.

DBU’s formand, Jesper Møller, efterlyste på linje med Niels Nygaard mere præcise rammer for, hvordan den fremtidige indsats mod matchfixing bedst koordineres mellem myndigheder, spilleselskaber og idrætsforbund.

”I forhold til lovgivningen vil det bidrage til løsningen, hvis man også kriminaliserer spil på egne kampe. I forhold til mulighederne for udveksling af oplysninger og Justitsministeriets betragtninger om proportionalitet og retsbeskyttelse af borgerne er jeg mere bekymret, sagde Jesper Møller.

DBU-formanden, der selv har en faglig baggrund som jurist, var helt på linje med DIF i synspunktet om, at indsatsen mod matchfixing kun bliver effektiv, hvis der bliver bedre muligheder for at udveksle oplysninger, så idrætten kan sanktionere sager på baggrund af oplysninger fra eksempelvis politiet.

Nyt initiativ om ligestilling

Mens diskussionen om matchfixing er relativt ny i idrætten, kom en gammel traver om ligestilling frem af stalden på baggrund af en aktuel artikelserie om den fortsat store skævhed i kønsfordelingen blandt trænere og ledere i eliteidrætten i Jyllands-Posten.

Kulturminister Marianne Jelved (R) opfordrede i sin gæstetale idrætten til at gå foran på ligestillingsområdet.

”I et samfund, der bygger på lighed, spilder vi ikke talenterne uanset køn, etnicitet eller seksualitet. Jeg ser frem til at høre, hvordan I tackler dette,” sagde Marianne Jelved.

Ministerens interesse for ligestillingsproblematikken på baggrund af den forudgående artikelserie i Jyllands-Posten kom næppe helt uventet for Niels Nygaard. I sin mundtlige beretning adresserede han derfor problemstillingen og bebudede et nyt initiativ på området.

”Jeg vil gerne gå i dialog med Kulturministeren om et initiativ, hvor vi sætter både mandlige og kvindelige topledere i erhvervslivet, det politiske liv, kulturlivet og idrætten sammen med hinanden for at sparre om, hvordan rekrutteringen af topledere i idrætten og i andre dele af samfundet bliver mere mangfoldig,” sagde Niels Nygaard.