Antallet af fitnesscentre er steget trods corona, men fremtiden er fortsat usikker

Trods et år præget af coronakrise og diskussioner om hjælpepakker og genåbningsaftaler ser det ud til, at fitnessbranchen har klaret sig gennem krisen med skindet på næsen. Ifølge en ny opdatering af Facilitetsdatabasen, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) har lavet, er antallet af fitnesscentre i Danmark steget med 29 centre på godt og vel et år, hvilket betyder, at der nu er 1.515 centre i Danmark.

Stigningen skyldes primært, at der er kommet 31 nye private centre samt fem nye foreningsfitnesscentre. Til gengæld er der sket et lille fald i antallet af selvejende og kommunale fitnesscentre.

”Men bag den ellers positive udvikling ligger der nogle underliggende forskydninger, som er vigtige at have for øje. Det ser ud til, at der er en del ’løse’ centre, som er lukket. Altså centre, som ikke er en del af en kæde, og som måske typisk er lidt mindre,” siger Aline van Bedaf, analytiker i Idan.

Derudover er lavpriskæden Urban Gym, som er ejet af Fitness World, ophørt, og mens nogle centre er lukket, er andre overgået til Fitness World.

Tabel 1 viser den samlede udvikling i antallet af fitnesscentre fra 2018 til 2021 fordelt på de fem forskellige driftsformer, der registreres i facilitetsdatabasen.

Tabel 1: Udvikling i antal fitnesscentre mellem 2018 og 2021 fordelt på driftsform

Kilde: Facilietsdatabasen

De kommercielle centre fortsætter væksten, men medlemstallet er faldet

Selvom Urban Gym ikke længere er at finde på landkortet, er der fortsat vækst i antallet af private centre, og det er intet mindre end 11. år i træk. Antallet er nu oppe på 969, hvilket er 31 mere end de 938 kommercielle centre, der fandtes i april 2020 (se figur 1).

”Mens de lukkede centre i langt de fleste tilfælde er ’løse’ centre, er de nye centre omvendt oftest en del af en kæde. Om det har noget med coronakrisen at gøre, kan være svært at sige, men man må i hvert fald gå ud fra, at der er et større økonomisk bagland, når der er tale om en kæde, og muligheden for at vækste er derfor større,” siger Aline van Bedaf.

Figur 1: Antallet af kommercielle (privatejede) centre i Danmark

Samtidig understreger hun, at konsekvenserne af coronakrisen muligvis ikke har vist sig endnu, men blot er forsinkede, da mange centre måske har overlevet på hjælpepakker det seneste år.

Morten Brustad, branchedirektør i Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO), mener ligeledes, at stigningen i antallet af fitnesscentre fra april 2020 til juni 2021 i de fleste tilfælde må forklares ved, at allerede planlagte udvidelser og etableringer er blevet gennemført på trods af coronakrisen.

Som regel er en stigning i antallet af privat drevne fitnesscentre også et udtryk for den generelle vækst i fitnessbranchen, men sådan er det ikke i år, fastslår Morten Brustad.

”Det kan vi med sikkerhed ikke sige i år, da vi fra egne undersøgelser ved, at coronanedlukningerne og øvrige restriktioner har medført et ret stort fald i antallet af fitnessmedlemmer,” siger han og henviser til, at fitnessbranchen ifølge brancheorganisationens egen medlemsundersøgelse har mistet omkring 100.000 kunder under coronakrisen.

Hvordan den næste opgørelse af fitnesscentrene kommer til at se ud, er derfor svær at forudsige, mener Aline van Bedaf.

”Der er meget, der kommer til at afhænge af, om branchen formår at vinde de kunder tilbage, for ellers kommer vi muligvis til at se konsekvenserne om et halvt til et helt års tid, når der ikke længere er noget, der hedder hjælpepakker,” siger Aline van Bedaf.