Anti Doping Danmark vil have stoppet snakken om doping blandt unge fitness-udøvere

I træningsgrupper på de sociale medier kan man finde spørgsmål om anabolske steroider side om side med anbefalinger af træningssko eller tips til dit træningsprogram, og i Anti Doping Danmark (ADD) oplever man, at det er blevet mere normalt at tale om dopingstoffer både på de sociale medier og i fitnesscenteret. Det fortæller Kasper Krøll, som er forebyggelseskonsulent hos ADD. 

”På det seneste har vi desværre oplevet, at doping er blevet en mere normaliseret del af snakken omkring fitness og fitnesskultur. Det er især et problem i forhold til de unge, som kan begynde at tro, at det er en normal del af fitness,” siger Kasper Krøll.

Denne normalisering vil ADD nu sætte ind over for med hjælp fra en øremærket bevilling fra Kulturministeriet på 1 mio. kr. Bevillingen skal gøre det muligt at udvide ADDs samarbejde til endnu flere fitnesscentre, så organisationens fitnesskonsulenter kan tage ud på flere besøg i centrene.

Når der snakkes om doping foran spejlet i fitnesscentrene eller i grupper på sociale medier, bekymrer Kasper Krøll sig især for, at de 14-15-årige skal begynde at tro, at doping ikke er farligt eller ulovligt. Det kan blive et problem, eftersom fitness er en af de foretrukne idrætsaktiviteter blandt unge. 

Fitness er populært blandt de unge

Den seneste undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner viste, at andelen af børn og unge, som dyrker fitness, næsten blev fordoblet i perioden fra 2011 til 2020, samtidig med at fitness kravler hastigt op af hitlisterne over de mest populære idrætsaktiviteter blandt unge. I 2020 dyrkede hele 38 pct. af de 13-15-årige styrketræning.

”Det er lige før, de unge melder sig ind på deres fødselsdag, når de er gamle nok og kan hive deres forældre med ned i det lokale fitnesscenter. Så når vi besøger fitnesscentrene, så ser vi, hvordan det vælter ind med 14-15-årige om eftermiddagen lige efter skoletid,” siger Kasper Krøll.

Han kalder fitnesscentrene for en social arena for de unge og glæder sig over, at de unge bruger tid med deres venner et sted, hvor man samtidig kan være fysisk aktive. Ifølge Kasper Krøll er de unge ofte meget dedikerede i forhold til deres træning, og det er ikke unormalt, at ADDs fitnesskonsulenter snakker med unge, som fortæller, at de træner fire til seks gange om ugen.

”Udfordringen er bare, at fitnesscentrene sjældent har voksne til stede, som kan give de unge en god start. Der opstår en problematik i, at de unge er overladt til sig selv, fordi det nogle gange får dem til at finde inspiration de forkerte steder,” siger Kasper Krøll.

Generelt peger Kasper Krøll på, at de rigtige voksne i og omkring de unges træning kan være med til at sikre dem en god start på deres fitnessrejse og et sundt træningsmiljø.

”De 14-15-årige har desværre sjældent særlig meget styr på, hvad de laver i fitnesscenteret. Ofte har de set, hvordan en fitnessinfluencer eller online coach træner, og så efterligner de det, selvom det er en person, som er meget ældre og mere erfaren. Det svarer til, at en 10-årig nede i fodboldklubben skulle kunne gøre det samme som Cristiano Ronaldo,” siger Kasper Krøll.

Han understreger samtidig, at det langt fra altid er hensigtsmæssigt, at indholdet på sociale medier inspirerer de unge så kraftigt. Det gælder ikke kun træningsprogrammer, men også kropsidealer, hvor de unge ønsker at bygge en krop, som ser ud på en bestemt måde.

Ifølge Kasper Krøll er målsætninger, som handler om kroppens udseende, den primære motivation for at træne for mange af de unge, og det gør dem til en vigtig målgruppe for den forebyggende dopingindsats. 

Derfor er han også stor fortaler for, at kommunerne skal samarbejde med fitnesscentrene og ADD ved at opfordre deres SSP-medarbejdere til at lægge vejen forbi fitnesscentrene, når de alligevel går rundt i bybilledet.

Samarbejde skal styrke de sunde træningsmiljøer

På nuværende tidspunkt samarbejder ADD med 366 fitnesscentre. Samarbejdet betyder blandt andet, at ADD's fitnesskonsulenter kan komme på besøg i centrene for at snakke med medlemmerne og foretage dopingkontroller, ligesom at fitnesscentrene forpligter sig til arbejde for et sundt træningsmiljø.

”Når vi tager ud, har vi den forebyggende kasket på. Det handler om at komme ud og have en dialog med de unge mennesker om deres træning, deres målsætninger, og hvad de oplever på sociale medier. Det er den vej igennem, vi prøver at påvirke dem,” siger Kasper Krøll. 

Et samarbejde med ADD indeholder også adgang til e-læringsmateriale, så fitnesscentrenes personale ved, hvad de skal være opmærksomme på, og hvordan de kan være med til at sikre et sundt træningsmiljø. Det handler blandt andet om at forhindre, at snakken om doping ude i centeret bliver normal.

”Når vi er i centeret, er der også mulighed for at udtage folk til dopingkontrol. Hvis man tester positiv, bliver man udelukket i to år fra at træne i alle de centre, som samarbejder med Anti Doping Danmark. Det er også et væsentlig led i den forebyggende indsats, fordi vi fjerner de usunde rollemodeller. På den måde kigger de unge efter rollemodeller, som er kommet naturligt til deres resultater,” siger Kasper Krøll. 

Ny undersøgelse kigger på omfanget af fitnessdoping

Omfanget af fitnessdoping i Danmark er ikke blevet undersøgt siden 2010. Siden dengang er antallet af fitnesscentre i Danmark vokset kraftigt, og styrketræning er en af de idrætsaktiviteter med størst deltagerfremgang de sidste 10 år. På opfordring fra ADD er Idrættens Analyseinstitut (Idan) derfor lige nu ved at kortlægge omfanget af motionsdoping.

”Vores undersøgelse vil give et opdateret indblik i hvor udbredt doping er, og vise, hvad der karakteriserer den typiske dopingbruger. Det kan vise sig, at den typiske dopingbruger har ændret sig siden 2010, hvilket vil have stor betydning for, hvordan ADD skal målrette deres indsats fremover,” siger Mette Eske, som er analytiker hos Idan. 

Hun uddyber, at analysen ikke kun vil have fokus på dem, der i øjeblikket eller tidligere har brugt dopingstoffer, men også de personer, der ligger i risikozonen. Det kan for eksempel være personer, som ikke kan se noget galt i at bruge doping, og personer som ikke har brugt det, men som har overvejet det. 

”Analysen skal give ADD et forebyggende perspektiv at arbejde ud fra, og de kommende tal kan være med til at forme fremtidige strategier. Ønskescenariet er selvfølgelig, at mere forebyggelse leder til en lavere positiv testrate, da færre tager doping,” siger Mette Eske.