Aviserne overser spillet uden for banen

Hvem vandt? Hvem vinder næste gang? Overlever træneren? De overordnede resultater fra undersøgelsen af idrætsindholdet i de danske dagblade viser, at det i udpræget grad er nyheder, der kredser om de rent sportslige aspekter af de store medieidrætsgrene som fodbold, cykling og håndbold, der dominerer spalterne i danske avisers dækning af idrætten.

Idan har som led i den internationale undersøgelse ’International Sports Press Survey’ analyseret idrætsindholdet i de seks danske aviser, Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske, Ekstra Bladet, BT og Fyens Stiftstidende, i en periode på to en halv måned i 2011. Undersøgelsen bekræfter, at sportsområdet i udpræget grad er mændenes domæne, og viser samtidig, at udviklingen af det samlede mediebillede gennem de senere år ikke i væsentlig grad har fået aviserne til at ændre journalistikken på idræts- og sportsområdet.

Fodbold - og lidt mere fodbold

Selvom undersøgelsen kun dækker en del af sportsåret, er det tydeligt, at fodbold er den helt dominerende idræt i sportsdækningen. Over 45 pct. af artiklerne med idrætsindhold handler om fodbold.

Cykling er den næstmest dækkede idræt i undersøgelsen med godt 10 pct. af opmærksomheden efterfulgt af håndbold og tennis (begge 8 pct.). På en femteplads kommer ishockey med knap 5 pct. Tilsammen udgør de fem nævnte idrætter over tre fjerdedele af alle de omtalte idrætter, og fælles for dem er, at også tv dækker disse idrætsgrene med højeste prioritet.

De fem top-idrætters dominans i avisdækningen giver beskeden plads til de mange andre idrætter, herunder også idrætter, hvor Danmark præsterer på højt plan. Et eksempel er svømning, som i de undersøgte aviser kun udgjorde 0,3 pct. af dækningen på trods af store internationale præstationer fra især kvindelige danske svømmere.

Spillet på banen

Præstationerne på banen er i udpræget grad omdrejningspunkt for idrætsindholdet i aviserne. Undersøgelsen opdeler artiklerne i forskellige kategorier efter emne, og kategorierne ’Resultater og rapporter fra kampe og turneringer’, ’Anden dækning af sportslige præstationer’ og ’Preview på kampe og turneringer’ fylder tilsammen næsten otte ud af ti af artikler (se figur 1).

Figur 1: Præstationerne på banen dominerer emnevalgetEmner omtalt i artikler med idrætsindhold. Kilde: Idræt i avisen. Danske avisers dækning af idrætsområdet.

Derfor overrasker det heller ikke, at de personer, som artiklerne fokuserer på, i høj grad er udøvere eller trænere. 80 pct. af fokuspersonerne er udøvere, mens 13 pct. er trænere.

De synlige kilder i artiklerne er ligeledes oftest relateret til selve idrætspræstationen. Udøverne er igen mest centrale som synlige kilder i artiklerne, hvor 37 pct. af kilderne er udøvere, efterfulgt af trænere (23 pct.) og organisationstalsmænd for klub/hold/udøver (13 pct.). Personerne bag præstationerne analyserer og forholder sig således til deres egne præstationer i flertallet af de artikler, hvor der trods alt er synlige kilder. Et andet af undersøgelsens resultater er nemlig, at journalisterne i mange tilfælde undlader at anvende synlige kilder.

Under én ud af ti artikler har tre synlige kilder eller mere, og mere end hver tredje artikel har ingen synlige kilder. I sportsjournalistikken kan man argumentere for, at visse artikelgenrer, såsom kampreferater eller kommentarer, ikke har tradition for synlige kilder, men selv hvis man fjerner disse kategorier fra datamaterialet, falder andelen af artikler helt uden synlige kilder blot fra 36 pct. til 28 pct., og kun godt en fjerdedel af alle artiklerne har to eller flere synlige kilder.

Spillet uden for banen

Mens spillet på banen er i centrum i flertallet af artiklerne, er spillet uden for banen i langt mindre grad på avisernes idrætsdagsorden.

Blandt emnerne, som relativt sjældent finder vej til spalterne, er sportens forretning og spillet om de mange milliarder i sportsindustrien. Tilsammen udgør emner som privat finansiering af idrætten, tilskuer- og fankultur, doping og antidoping, medier, megaevents samt spil og bookmaking 6 pct. af emnerne i artiklerne.

I jagten på topidrætten og stjernernes præstationer får den brede idræt ligeledes beskeden opmærksomhed til trods for, at aktiv idræt udgør en central del af hverdagen for størstedelen af danskerne. Knap 9 pct. af emnerne i artiklerne omhandler den bredere idræt, men det er særligt Fyens Stiftstidende, der på lokalsiderne tager sig af den del af idrætsindholdet. I de undersøgte landsdækkende aviser udgør artikler om den brede idræt under fire pct. af emnerne med idrætsindhold, selvom man også medregner artikler, som er placeret uden for sportssiderne.

Af og om mænd

At mediedækningen af idrætsområdet er mændenes territorium, bekræfter undersøgelsen på flere punkter. Et kig på artikler med fokuspersoner viser, at 83 pct. af artiklernes fokuspersonerne er mænd, hvilket hænger fint sammen med, at de idrætter, som dækkes, er mandsdominerede: Fodbold og cykling fylder mest, og omtalen af de kvindelige udøvere i de to idrætter er stort set ikke-eksisterende.

Tennis adskiller sig i den henseende, idet flertallet af fokuspersonerne er kvinder. Caroline Wozniackis succes i 2011 kombineret med, at tennis generelt er en af de få internationale topidrætter med stor medieopmærksomhed på begge køns præstationer, hjælper kvindetennis til større opmærksomhed i de danske aviser.

Også bag tasterne er mændenes dominans udtalt. Kaster man et blik på artikler med idrætsligt indhold, som er skrevet af navngivne journalister, afslører tallene, at hele 92 pct. af artiklerne er skrevet af mænd, mens kvinder blot står bag 8 pct. af artiklerne. I særlig grad er kønsforskellen udtalt i sportssektionerne, hvor over 95 pct. af artiklerne er skrevet af mænd. De få navngivne kvindelige journalister leverer altså ofte deres artikler med idrætsligt indhold til andre sektioner i avisen end sportssiderne.

Nye medier - ny journalistik?

Udviklingen i det generelle mediebillede i de seneste år har betydet, at de digitale medier spiller en større og større rolle i danskernes medieforbrug på sportsområdet (se artiklen s. 4). Men undersøgelsen viser, at dette forhold ikke har haft stor indflydelse på avisernes journalistiske prioriteringer.

Computere, tablets og smartphones har manifesteret sig som stærke leverandører af sportsstof med særligt fokus på hurtige nyheder, liveopdateringer og -billeder, hvor hovedparten leveres gratis til brugerne. Udviklingen har øget presset på aviserne, som oplever fald i oplag og annonceindtægter, hvilket i teorien kunne have motiveret aviserne til at forsøge nye journalistiske veje. En sammenligning med en tilsvarende undersøgelse af idrætsindholdet i aviserne fra 2005, gennemført af Mandag Morgen for Play the Game, afslører dog, at tendenserne er de samme som i dag. Oven i købet tyder meget på, at præstation og underholdning i endnu større grad tager spalteplads i aviserne i dag, selvom digitale platforme leverer samme typer stof.