Ballerup Kommune sætter gang i udviklingen af lokal idrætspark

I Ballerup Kommune arbejder man løbende på at udvikle byens idrætsfaciliteter, så de passer til behovet. Nu er turen kommet til kommunens næststørste idrætsanlæg, Måløv Idrætspark.

”Vi skal have lavet en overordnet plan for idrætsparken, som skal sikre, at faciliteterne passer til både de eksisterende brugere, som for eksempel foreningerne og til eventuelle nye brugere som eksempelvis selvorganiserede borgere,” siger Lise Østergaard Pedersen, som er idrætskonsulent i Ballerup Kommune.

Udviklingsplanen skal bygge på data og viden, og derfor har kommunen bedt Idrættens Analyseinstitut (Idan) se nærmere på blandt andet borgernes motions- og sportsvaner og foreningernes styrker og udfordringer i forhold til medlemmer, frivillige og faciliteter.

”Undersøgelsen skal både bruges til at give retning på udviklingsplanen for Måløv Idrætspark, men også som vidensgrundlag til kommende idrætsprojekter i kommunen,” fortæller Lise Østergaard Pedersen, der er nysgerrig på, hvilke knapper kommunen kan skrue på for at få flere borgere til at bruge idrætsparken.

Bynær beliggenhed kræver egen udviklingsplan

Kommunen har tidligere lavet en lignende øvelse med Ballerup Idrætsby, som samler størstedelen af kommunens idrætsfaciliteter, og de har gode erfaringer med derfra.

”Grunden til, at Måløv Idrætspark er særlig og skal have sin egen udviklingsplan er, at den ligger tæt på byen. Vi tror, der er andre ting, som gør sig gældende dér i forhold til at lokke flere borgere til at bruge idrætsparken, og det skal undersøgelsen give nogle anvisninger på,” siger Lise Østergaard Pedersen.

Måløv Idrætspark ligger i den anden ende af kommunen og huser to idrætshaller, et par mindre sale, en enkelt kunstgræsbane og en håndfuld fodboldbaner.

Idans undersøgelse kommer derfor også til at se på, hvordan borgerne booker og bruger forskellige idrætsfaciliteter, samt hvordan de kommer derhen.

”Ballerup Kommune er ikke særligt stor geografisk, så vi formoder, at borgere fra andre bydele dyrker idræt i Måløv og omvendt. Men er vi nysgerrige på, hvor langt borgerne vil transportere sig for at være idrætsaktive, hvor mange der er i foreningerne, og hvor mange der dyrker selvorganiseret idræt,” siger Lise Østergaard Pedersen.

Indspark fra de lokale

Derfor kommer undersøgelsen også til at kortlægge, hvilke udendørsområder der kan bruges til sport og motion samt give et overblik over, hvem der typisk er aktive på egen hånd, og hvor de er aktive.

Lise Østergaard Pedersen understreger, at formålet med udviklingsplanen er at invitere flere borgere indenfor, men også at gøre Måløv Idrætspark endnu mere brugbar for dem, som allerede benytter faciliteterne. Kommunen har derfor også afholdt en workshop med brugerne, herunder de foreninger, der har aktiviteter i idrætsparken, Måløv Bylaug, Måløvhøj Skole, naboer og andre interesserede.

”På workshoppen lavede vi en proces, hvor deltagerne fik mulighed for at komme med indspark og ideer til, hvad de synes, der er behov for. Et af ønskerne var at få lavet bedre plads til tredje halvleg ved at udvikle nogle rammer, som gør det hyggeligt at samles inde i idrætsparken,” fortæller Lise Østergaard Pedersen.

Ifølge hende er det blot ét af de parametre, som er relevante for udviklingsplanen og spiller en rolle i at tiltrække flere borgere og gøre idrætsparken endnu mere levende.