Bevæg dig for livet: Flere er aktive i visionskommunerne, men selvorganiseret idræt er mere populært end foreningsidræt

I 2015 gik DGI og DIF sammen om den største partnerskabsaftale i dansk idrætshistorie, Bevæg dig for livet, der skal gøre Danmark til verdens mest aktive nation i 2025. Ambitionen er, at 75 pct. af den danske befolkning skal være idrætsaktive, og at 50 pct. af befolkningen skal dyrke foreningsidræt i 2025.

Nu er projektet tæt på målet om at nå antallet af idrætsaktive i de 26 såkaldte visionskommuner, som DGI og DIF samarbejder med om at indfri visionen. Den årlige benchmark-analyse, der tager temperaturen på idrætsdeltagelsen i visionskommunerne, viser, at 74 pct. af de voksne borgere i Bevæg dig for livets 26 visionskommuner er idrætsaktive i 2023. Det er en stigning på 3 procentpoint siden 2022.

”Det er i første omgang rigtig godt at se, at indsatsen i Bevæg dig for livets visions- og partnerskabskommuner har gjort en forskel. Bag disse tal ligger der et vedholdende og målrettet arbejde i kommunerne for at bane vejen for en mere aktiv hverdag for borgerne, og det arbejde har i den grad båret frugt,” siger Thomas Bach, der er næstformand i DIF, i en fælles pressemeddelelse fra DIF og DGI.

Sammenligner man med tallene fra Idrættens Analyseinstituts (Idans) undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2020, ligger andelen af idrætsaktive voksne i visionskommunerne væsentligt højere end blandt resten af den voksne danske befolkning. I Idans undersøgelse er det således kun 57 pct. af de voksne over 16 år, der dyrker idræt på landsplan sammenlignet med 74 pct. af voksne mellem 18-75 år i visionskommunerne.

”Fremgangen i visionskommunerne mellem 2022 og 2023 ses på tværs af både alder, køn, uddannelse og beskæftigelse, så det tyder altså på, at der samlet set er lidt flere voksne i de 26 kommuner, der anser sig som en del af en idræts- og motionskultur” siger Maja Pilgaard, der er chefanalytiker i Idan.

Foreningsdeltagelsen i visionskommunerne minder om tendensen på landsplan

I forhold til Bevæg dig for livets vision om, hvor mange der dyrker idræt i en idrætsforening, viser benchmarkundersøgelsen, at 46 pct. af de aktive voksne danskere i visionskommunerne dyrker idræt i en idrætsforening. Det er et fald på et enkelt procentpoint siden 2022.

”Da andelen er beregnet ud fra den idrætsaktive del af befolkningen i visionskommunerne og altså ikke ud fra hele den voksne befolkning i kommunerne, kan det være lidt vanskeligt at forholde sig til en andel på 46 pct.” forklarer Maja Pilgaard.

Hun fortsætter:

”Den nye måde at udregne andelen på gør det svært at sammenligne med tal, der ligger før 2022, hvor man regnede andelen af hele befolkningen ud. Men et bud ville være, at den egentlige andel af foreningsaktive i visionskommunerne ligger på omkring 30 pct. ligesom i 2019,” siger hun.

Maja Pilgaard bygger sin vurdering på, at 2019 for det første ligger før coronakrisen, og dernæst at medlemstallene i DIF og DGI i henholdsvis 2019 og 2022 minder om hinanden (cirka 2,3 mio. medlemmer).

”Hvis vi regner med, at foreningsdeltagelsen ligger på omkring de 30 pct., matcher det de tal, vi kender fra vores egen undersøgelse af danskernes idrætsvaner, hvor 33 pct. af voksne over 16 år dyrkede foreningsidræt i 2020,” siger hun.

Den selvorganiserede idræt er mest populær

Selvorganiseret idræt er den mest populære måde at dyrke idræt på i visionskommunerne, lige som det er det på landsplan. Der er således 76 pct. af de voksne aktive i benchmarkundersøgelsen, der dyrker selvorganiseret idræt alene, mens 67 pct. dyrker det sammen med andre.

Det afspejler sig også i de voksnes valg af aktiviteter, hvor vandreture er den mest populære aktivitetsform (65 pct. af de aktive) i visionskommunerne, efterfulgt af fitness og/eller styrketræning på egen hånd. Det dyrkes af 40 pct. af de aktive voksne, mens 31 pct. af de voksne i visionskommunerne løber, når de skal være aktive.

”Vi ser et meget genkendeligt billede i de nye tal fra Bevæg dig for livet, hvor de voksne danskere i visionskommunerne er glade for at gå, løbe og styrketræne – oftest på egen hånd, ligesom resten af den voksne danske befolkning,” siger Maja Pilgaard.

Hun henviser til, at gå- og vandreture, styrketræning og løb også er på top-3 over de mest populære idrætsgrene, hvis man ser på den voksne befolkning generelt.

”Det er altså primært i forhold til det overordnede spørgsmål ’Dyrker du normalt sport eller motion’, at vi finder meget højere andele i visionskommunerne,” påpeger hun.

Visionskommunerne arbejder med mange forskellige indsatser og målgrupper, men tallene tyder på, at det især er indsatser, der indebærer de helt store og måske også mest tilgængelige motionsformer uden krav om at være med i en forening, som reelt gør en forskel i de overordnede statistikker.

”Omvendt er der ikke udsigt til at opfylde målet om 50 pct. foreningsaktive – selv i visionskommunerne, hvor der lidt paradoksalt også er en nedgang i andelen af voksne, der lever op til WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet,” siger Maja Pilgaard. 

Der er fortsat et potentiale for at aktivere flere

Uanset hvad ser Maja Pilgaard dog fortsat et potentiale for at få flere til at dyrke sport og motion. Benchmark-analysen viser således, at 62 pct. af de adspurgte i visionskommunerne har lyst til at være mere aktive.

Spørger man dem, som ikke er aktive, eller dem som normalt er aktive, men nu holder pause, hvad de kunne forestille sig at dyrke, hvis de skulle starte igen, er det særligt vandreture, svømning, fitness og styrketræning samt badminton, som bliver nævnt.

”Hvis man fortsat satser på flere voksne foreningsmedlemmer i visionskommunerne, kan det være nærliggende at kigge i den retning. Selvom svømning for de voksnes vedkommende normalt dyrkes primært på egen hånd, kan der tilsyneladende være potentiale i foreningstilbud, og det samme gælder badminton,” siger Maja Pilgaard.

Samtidig påpeger hun, at der formentlig vil være tydelige lokale forskelle og enkelte foreninger, som er lykkedes særligt godt med en BDFL-indsats, der kan have fordoblet deres medlemstal blandt voksne motionister.

”Det er bare ikke nødvendigvis i en størrelsesorden, som de store statistikker opfanger,” siger Maja Pilgaard.

Hvis visionskommunerne skal lykkes med en højere andel af voksne foreningsaktive, spår Maja Pilgaard, at det skal komme fra en langt større handleparathed og kulturændring i de danske idrætsforeninger.

”De skal være gearet med både faciliteter, frivillige og et mindset, hvor det at drive forening ikke handler om at vinde på søndag. Det kan være et langt sejere træk end at få kommunale forvaltninger til at samarbejde på tværs,” slutter hun.