Bliver dagtimerne faciliteternes nye 'primetime'?

Samtidig er andelen, som er idrætsaktiv i aldersgruppen, steget gennem de seneste årtier, og der er ingen tegn på, at andelen af idrætsaktive skulle falde over de kommende år. Derfor er perspektiverne i forhold til at sikre adgang til arenaer og faciliteter, hvor seniorerne kan dyrke idræt vigtigt.

Netop på facilitetsområdet adskiller seniorerne sig fra de øvrige voksne på ét væsentligt område, nemlig det foretrukne tidspunkt for idrætsdeltagelse. Hvor mange idrætsfaciliteters ’primetime’ sidst på eftermiddagen og først på aftenen er kilde til kamp om pladsen i mange kommuner og foreninger, foretrækker seniorerne at dyrke idræt i dagtimerne (figur 1).

Figur 1: Seniorer foretrækker idræt i dagtimerne

Det betyder, at det stigende antal idrætsaktive danskere over 60 år ikke lægger noget stort ekstra pres på faciliteterne i spidsbelastningstiden, hvor børn, unge og yngre voksne ønsker at benytte dem. Til gengæld falder tidspunktet sammen med de tider, hvor skolerne råder over en lang række faciliteter – egne såvel som andre kommunale.

Dermed kan kampen om faciliteterne i dagtimerne blive skærpet i de kommende år.

Udenførs arenaer tiltrækker seniorer

Seniorernes foretrukne arenaer til idrætsaktivitet afspejler i stor udstrækning de idrætsaktiviteter, som seniorerne har præference for (figur 2). Derfor rangerer udendørs arenaer som naturen/skoven samt veje, fortove og lignende højt blandt de lidt ældre, som i stor udstrækning vandrer, cykler, løber og spiller golf.

Figur 2: Udendørs faciliteter bliver benyttet mest af seniorer

Men også de mindre lokaler som gymnastiksale, særlige lokaler og fitnesscentre er blandt de meget benyttede faciliteter. Dette ligger fint i tråd med, at aktiviteter som gymnastik, styrketræning, spinning, dans og aerobic/zumba også er store blandt seniorer. 

Men én ting er de rum og arenaer, hvor selve idrætsaktiviteten finder sted. Noget andet er muligheden for socialt samvær efter træning. Her er det klart, at det har stor betydning for målgruppen, at det er muligt f.eks. at kunne sidde sammen efter træning og drikke en kop kaffe. Derfor har det betydning for seniorerne, at dette også er muligt, uanset om aktiviteterne finder sted ude eller inde. 

Kamp om pladsen?

Skolernes brug af kommunale faciliteter og seniorernes ønsker til idrætsaktivitet i samme tidsrum som de ældre idrætsudøvere skaber i sig selv en vis konkurrence om faciliteterne, der kan blive skærpet, når skolerne i de kommende år får længere skoledage med mere fokus på idræt og bevægelse og derfor potentielt benytter faciliteterne mere. 

Alligevel peger notatet ’Fremtidens senioridræt’ på, at der er ledig tid at finde til senioridrætsudøverne, hvis man lokalt tænker kreativt og er fleksible.

Det gælder i forhold til at tænke i forskellige typer af rum og rammer til faciliteterne for både seniorer og børn, men også i skolernes planlægning af aktiviteter. Begge parter kan tænke i at benytte udendørs arealer, men seniorernes indendørs facilitetsbrug tegner også et billede af, at der er gode muligheder for at gøre brug af mindre lokaler og idrætssale, ligesom alternativer som forsamlingshuse eller sognehuse kan være egnede lokaler til visse aktiviteter. 

Men fleksibilitet i forhold til eksempelvis at udnytte den ledige tid i de faciliteter, der er til rådighed, er også nødvendig, hvis man skal undgå kamp om faciliteterne. Skolerne, som i udgangspunktet råder over mange offentlige faciliteter i dagtimerne, skal give mere plads for eksempelvis foreninger med tilbud for målgruppen af seniorer. Og samtidig skal den krævende gruppe af seniorer være fleksible i forhold til at udnytte de ledige tider, der er til rådighed.