Børn med autisme deltager sjældent i foreningsidræt

Stort set alle børn og unge har dyrket én eller anden form for idræt det seneste år, og rigtig mange gør det i en idrætsforening. Men for børn med autisme er historien en anden. En ny forundersøgelse lavet af Idrættens Analyseinstitut (Idan) tyder på, idrætsdeltagelsen kan være lavere blandt børn med autisme, og at en medvirkende årsag til det netop er autismen.

”Undersøgelsen er en slags forundersøgelse og er derfor ikke repræsentativ, men der tegner sig et billede af, at den lavere idrætsdeltagelse skyldes, at forældrene ikke kan finde et konkret tilbud, som henvender sig til børn med autisme,” siger Marie Madsen, der er forfatter på forundersøgelsen ’Børn med autismes deltagelse i foreningsidrætten’.

162 forældre til børn med autisme er blevet kontaktet i forbindelse med forundersøgelsen, og af dem svarer 77 pct., at de savner et tilpasset tilbud, så deres børn kan dyrke foreningsidræt i fritiden. Man kunne derfor spørge sig selv, hvorfor foreningerne ikke blot opretter flere hold til børn med autisme?

”Det handler blandt andet om, at det kræver en ekstra indsats af foreningerne og ikke mindst af instruktørerne at have hold for børn med særlige behov. Holdene kan ikke være særlig store, og der er ofte færre børn per instruktør. Det gør bare, at det bliver ressourcekrævende for foreningerne at køre holdene, og økonomisk kan det ikke betale sig,” forklarer Marie Madsen.

Selvom størstedelen af de adspurgte forældre svarer, at deres barn ikke dyrker foreningsidræt, er der 31 pct. af dem, der er aktive i en idrætsforening, og undersøgelsen viser, at svømning er det tilbud, som flest børn med autisme går til efterfulgt af fodbold og håndbold.

Forældre er en vigtig brik

Men det er ikke kun foreningerne og instruktørerne, som har et særligt ansvar, når det kommer til børn med autisme. Forældrene spiller også en helt central rolle. I nogle tilfælde deltager forældrene i aktiviteterne, og andre gange er de blot til stede, men generelt tegner der sig et billede af, at det kræver en højere grad af tilstedeværelse af forældre eller ledsagere til et barn med særlige behov for, at børnene kan lykkes med at dyrke idræt i foreningslivet sammenlignet med andre børn.

”Fremadrettet kan det være relevant at undersøge, om den ekstra indsats, som det ofte kræver af forældrene, er en barriere for, at deres børn deltager i foreningsidræt. I det hele taget lægger undersøgelsen op til, at man kigger på barrierer for deltagelse både fra et forældre- og foreningsperspektiv,” siger Marie Madsen.