Børn og unge med dårlig trivsel prøver kræfter med idræt, men falder fra igen

I en ny undersøgelse har Idrættens Analyseinstitut (Idan) fulgt en gruppe af danskere og deres idrætsvaner over en periode på halvandet år. I fire omgange er de flere end 3.000 danskere blevet spurgt ind til deres generelle idrætsdeltagelse, hvilke aktiviteter de dyrker, og i hvilken sammenhæng de dyrker deres idræt.

Undersøgelsen giver indblik i, hvor mange der har skiftet mellem at være aktive eller inaktive, og hvor mange der henholdsvis var aktive eller inaktive i hele perioden, som løber fra slutningen af 2020 til starten af 2022 (se artiklen ’Ny rapport: Sæsonvariationer og livsbegivenheder gør, at vi skifter ud og ind af idrætten’).

Derudover zoomer undersøgelsen ind på, hvad der kendetegner de børn og unge, som dyrkede mindst én aktivitet i en forening i løbet af 2020, men som på et senere tidspunkt er stoppet med at dyrke foreningsidræt.

Foreningsidrætten mister en særlig gruppe af børn og unge

Selvom analysen ikke direkte siger noget om årsager til, at børn og unge er stoppet til foreningsidræt, er der nogle tydelige karakteristika ved dem, der stopper.

De går i udgangspunktet til flere ikke-idrætslige aktiviteter som spejder, musik og kreative aktiviteter, de trives dårligere, og en større andel er aktive i fitnesscentre sammenlignet med de børn og unge, der blev ved med at dyrke idræt i en forening gennem hele perioden.

Samtidig er de frafaldne langt mindre optaget af at konkurrere og præstere, ligesom de går mindre op i at blive bedre til deres sport eller i det hele taget at være god til en sport.

Således er der for eksempel 67 pct. af de 13-15-årige, der er fortsat med at dyrke foreningsidræt (vedholdende), som nævner ’at blive bedre til min sport’ som motivationsfaktor, mens det kun gælder for 43 pct. af dem, der er stoppet (frafaldne).

Dernæst svarer 52 pct. af de vedholdende, at de motiveres af at være gode til deres sport, mens det kun gælder for 17 pct. af dem, der er stoppet (se figur 1).

Figur 1: Udvalgte grunde til at dyrke idræt blandt 13-15-årige (pct.)

Figuren viser 13-15-åriges motiver for at dyrke idræt i runde 1 ud fra spørgsmålet ’Hvad er for dig de vigtigste grunde til at dyrke sport/motion?’. Motiverne er udvalgt, hvis der er forskel på frafaldne og vedholdende. De frafaldne er dem, der var foreningsaktive i runde 1, men som var inaktive i runde 3-4 (n=52). De vedholdende er dem, der var foreningsaktive i runde 1, 3 og 4 (n=168).

Blandt de 7-15-årige er der desuden kun 25 pct. af dem, der stoppet med at være foreningsaktive, som er enige i udsagnet ’jeg kan bedst lide sports- og motionsaktiviteter, hvor man skal konkurrere’, mens det er tilfældet for 43 pct. af de vedholdende.

Dernæst er der 20 pct. af de foreningsaktive, som er enige i udsagnet ’jeg synes, der er for meget fokus på konkurrence’, mens det er tilfældet for 35 pct. af dem, der er stoppet. Forskellen mellem de to grupper er desuden størst blandt de 13-15-årige.

”Førhen har vi også set, at der er forskellige holdninger til idræt blandt dem, der dyrker foreningsidræt, og dem, der ikke gør. Men forskellen på denne undersøgelse og de tidligere er, at man her har mulighed for at se, hvad der kendetegner danskernes idrætsvaner på ét tidspunkt, mens man samtidig har information om deres idrætsvaner og holdninger til idræt på et senere tidspunkt,” siger Frederik Petersen, der er analytiker i Idan og ansvarlig for undersøgelsen.

”Nu ved vi altså mere præcist, at forskellen også findes, når vi sammenligner holdningerne på et tidspunkt, hvor begge grupper har været foreningsaktive inden for det seneste år (runde 1), men hvor den ene gruppe stopper med at dyrke foreningsidræt i fremtiden, mens den anden grupper fortsætter (runde 3 og 4)”.

Man kan fortsat ikke konkludere, at konkurrenceelementet er det, der har været afgørende for, at de er stoppet, men resultaterne viser ikke desto mindre, at idrætstilbud og -aktører med fordel kan tænke i at udbyde aktiviteter uden fokus på præstation og progression, hvis man gerne vil være attraktiv for en bredere målgruppe, mener Frederik Petersen.

Børn og unge, der trives dårligere, falder oftere fra

'Danskernes motions- og sportsvaner 2020' viste, at der er en sammenhæng mellem trivsel og idrætsdeltagelse. Men fordi denne undersøgelse følger den samme gruppe af danskere over en længere periode, er det nu muligt at nuancere resultaterne fra tidligere.

”Fra tidligere undersøgelser ved vi, at man dyrker mindre idræt, når man trives dårligere, men nu ser vi, at dem, der trives dårligt, faktisk prøver at dyrke idræt, men måske forsøger sig med aktiviteter, som de ikke finder sig til rette i,” siger Frederik Petersen.

Figur 2 viser således, at 64 pct. af børn og unge med høj livstilfredshed har været idrætsaktive i hele perioden, mens det samme kun er tilfældet for 35 pct. blandt dem med lav livstilfredshed.

Omvendt er der 33 pct. med høj livstilfredshed, som er gået fra at være aktiv til inaktiv eller omvendt i hele perioden, mens det gælder for 51 pct. af dem med lav livstilfredshed. Der er altså en større omskiftelighed blandt de børn og unge, som trives dårligere.

Der er desuden flest (14 pct.) med lav livstilfredshed, som har været inaktive hele perioden, mens der er færrest (3 pct.) blandt dem med høj livstilfredshed.

”Når det så er sagt, så er der alligevel 86 pct. af de børn og unge, der har lav livstilfredshed, som har været idrætsaktive mindst én gang i løbet af undersøgelsesperioden fra 2020 til 2022," påpeger Frederik Petersen.

Figur 2: Sammenhæng mellem livstilfredshed og idrætsvaner (pct.)

Figuren viser andelen af børn og unge, der har skiftet deres idrætsstatus mindst én gang, og andelen, der har været stabilt aktive eller inaktive i løbet af hele undersøgelsesperioden. Fordelt på niveauer af generel livstilfredshed (n=1.175).

”For udbyderne af idræt handler det derfor ikke alene om at ’hjælpe ind’ i fællesskaberne, men måske også om at sikre en rummelighed, som gør det lettere at være i tilbuddet og let at komme tilbage igen, hvis man har perioder, hvor andre ting i livet gør det svært at deltage,” siger han.

Undersøgelsen ’Danskernes fritidsvaner 2020’ fra Videncenter for Folkeoplysning viste, at fritidsaktiviteter som spejder, FDF, musik og kreative aktiviteter tiltrækker børn og unge, som trives mindre godt.

”Det bekræfter, at nogle typer af fritidsaktiviteter i højere grad ser ud til at kunne rumme de børn og unge, som trives dårligt, og man kunne passende spørge, om det skyldes, at der er en lavere indgangstærskel i nogle dele af det organiserede fritidsliv end i dele af idrætslivet,” siger Frederik Petersen.