Boom i kunstgræsbaner har ændret idrætslandskabet

Danmark har oplevet et veritabelt boom i antallet af kunstgræsbaner siden midten af nullerne.

På under 15 år der er blevet etableret over 300 baner til 11-mands-fodbold rundt om i landet, viser nye tal fra Facilitetsdatabasen.dk, der har registeret banernes etableringsår med bidrag fra bl.a. DBU. Dertil kommer et ukendt antal 7-mands-baner og mindre multibaner, der (endnu) ikke er optaget i databasen.

Den første stadigt eksisterende kunstgræsbane i fuld størrelse blev anlagt i 1992 i Ikast, og nye baner kom kun til drypvist. I 2002 kunne der således tælles fem 11-mands kunstgræsbaner i Danmark, heraf var to baner indendørs (Ikast Stadome og TopDanmark Hallen i Ballerup).

Men fra 2005 kom der for alvor fart på etableringen af nye baner, og efter et lille fald efter finanskrisen var der i årene fra 2012-2016 tale om et egentligt boom med hele 184 nyanlagte baner. Siden da er væksten fladet noget ud (se figur 1). I alt var der pr. 18. oktober 2018 registeret 344 store kunstgræsbaner i Danmark.

Figur 1: Antal nye kunstgræsbaner til 11-mands-fodbold i Danmark

Kilde: Facilitetsdatabasen.dk. Bemærk, at kun eksisterende 11-mands kunstgræsbaner er med i oversigten. Eventuelt nedlagte kunstgræsbaner indgår ikke. Tallet for 2018 omfatter kun til og med den 18. oktober. I øvrigt viser en sammenligning med Norge en næsten parallel udvikling. Dog er den kraftige vækst i Danmark kommet 3-4 år senere.

Kunstgræsbaner på tværs af landet

Den kraftige udvikling i antallet af 11-mands kunstgræsbaner i Danmark dækker over forskelle på tværs af regionerne (figur 2).

Figur 2: Udviklingen i antal kunstgræsbaner (11-mands) fordelt på region

Kilde: Facilitetsdatabasen.dk. Eventuelt nedlagte kunstgræsbaner indgår ikke i statistikken.

Antallet af baner er størst i Region Hovedstaden, hvor væksten først slog igennem. Fodboldspillerne i hovedstadsområdet har statistisk set da også kortest vej til en 11-mands kunstgræsbane. I gennemsnit har hver af de 116 baner i regionen et opland på beskedne 22 km2, mens der går 263 km2 for hver bane i Nordjylland.

Opgør man antallet af borgere pr. bane, har Region Sjælland den bedste dækning med 15.463 borgere pr. bane, mens der går 19.638 nordjyder om hver af de 30 baner i Region Nordjylland. De øvrige regioner ligger midt imellem disse værdier.

Kunstgræsbaners popularitet

Kunstgræsbanernes indtog over hele landet har på flere måder ændret idrætslandskabet herhjemme.

Det er ikke kun blevet muligt at forlænge fodboldsæsonen til vinterhalvåret og samtidig skåne de almindelige græsbaner i perioder med megen regn, tørke eller frost. Kunstgræssets slidstyrke gør det muligt at have en høj udnyttelse af banerne uden at forringe spilleforholdene.

Syddansk Universitet og Idan har i forbindelse med det igangværende forskningsprojekt ’Fremtidens idrætsfaciliteter’ analyseret 77 kunstgræsbaner til 11-mands fodbold i 23 danske kommuner. Undersøgelsen viste, at kunstgræsbaner i det tidlige forår i gennemsnit bliver brugt i 61 pct. af tiden i tidsrummet fra kl. 16-22. Banerne i Region Hovedstaden bliver generelt brugt lidt mere (68 pct.).

I DBU ser man da også kunstgræsbaner som en vigtig faktor, når det handler om at tiltrække og fastholde fodboldspillere og samtidig sikre dem optimale forhold. Unionen har aktivt støttet anlæggelsen af baner over hele landet.

Dyre faciliteter med begrænset målgruppe

Men de store kunstgræsbaner er trods alle deres fordele også relativt dyre at anlægge og drive i forhold til almindelige græsbaner, ligesom banernes miljømæssige bæredygtighed og specialiserede karakter kan være en udfordring.

Ifølge en rapport udgivet af Miljøstyrelsen koster anlæggelsen af en kunstgræsbane med en gennemsnitlig levetid på cirka 10 år, normalt mellem 3,9 og 5,6 mio. kroner. Dertil kommer årlige vedligeholdelsesudgifter på typisk 250.000-320.000 kr. Samlet set repræsenterer de 344 baner altså en investering i omegnen af 1,5 mia. kroner opgjort i nutidskroner.

Men ud over prisen kan der ifølge Peter Forsberg, der er ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut, også være udfordringer knyttet til investeringerne, hvis målet er at få flere aktive.

”Vi ved fra egne undersøgelser, at kunstgræsbaner langt overvejende kommer drenge og mænd til gavn. Idrætsvanerne viser imidlertid, at særligt unge pigers idrætsdeltagelse er relativt lav. Den udfordring imødegår kunstgræsbanerne næppe, og investeringerne kan således være mest til glæde for de allerede aktive,” siger Peter Forsberg.

Således viste analyserne fra ’Fremtidens idrætsfaciliteter’, at hele 83 pct. af de registrerede aktiviteter på kunstgræsbaner i det tidlige forår kun havde mandlige deltagere. Derudover var 82 pct. af aktiviteter med børn og unge i alderen 7-24 år. Næsten al aktivitet var fodboldrelateret.

Større fokus på multianvendelighed

Netop kunstgræsbanernes relativt smalle bruger- og idrætsprofil er én af grundene til, at Lokale og Anlægsfonden kun rådgiver i forbindelse med anlæg af kunstgræsfaciliteter og ikke giver støtte til etableringen af nye baner.

”Vores erfaringer viser, at anlæg med kunstgræs som underlag mest af alt anvendes til fodbold og ikke er egnet til andre boldspil som f.eks. basket og håndbold. Der er altså tale om mere eller mindre monofunktionelle anlæg. Derudover er det kendte og traditionelle løsninger, der oftest vælges, hvilket ikke falder ind under Lokale og Anlægsfondens virke at støtte økonomisk,” siger udviklingskonsulent Sidsel Hye-Knudsen fra fonden.

Men man rådgiver gerne, og her anbefaler Lokale og Anlægsfonden generelt, at kræfterne bag nye kunstgræsbaner overvejer, hvem banen skal anlægges til, og hvilke typer aktiviteter der skal foregå på den. Det gør det lettere at afgøre, hvilken type bane der reelt er behov for, og hvilke miljøhensyn man bør tage.

”Vi vil gerne skubbe på den bæredygtige udvikling inden for kunstgræs og er derfor også med i projekter, hvor der afprøves mere miljørigtige løsninger på området,” uddyber hun.

Øget multianvendelighed kan ifølge Peter Forsberg også blive et nøgleord fremover.

”Klubberne og andre baneansvarlige kan måske byde ind med ideer til optimeret brug af banerne, særligt i dagtimerne og gerne i samarbejde med andre aktører, for at sikre fornuftige og bæredygtige driftsforhold. Fremadrettet bliver det i hvert fald interessant at følge udviklingen i kunstgræsbanernes udbygning og brug,” siger han.