Brasilien oplever bagsiden af megaevents
Brasilien oplever før VM i fodbold og OL de samme problemer med tvangsforflytninger af beboere og ressourcespild, som kendes fra andre megaevents. Men problemerne kan også styrke det brasilianske demokrati.
Det kom angiveligt som lidt af en overraskelse for beboerne i den fattige slumbebyggelse Vila Autódromo i Rio de Janeiros udkant. Placeret midt imellem den olympiske park og olympiske landsby er kvarteret en torn i øjnene på bystyret, der vil rydde de ulovligt opførte boliger inden OL i 2016. Men da det engelske arkitektfirma AECON i september vandt førsteprisen i en arkitektkonkurrence om en masterplan for den olympiske park og præsenterede sine tegninger på et pressemøde, lå bydelen dér, hvor det altid har ligget. De engelske arkitekter havde endda forsynet den med nye tilkørselsveje. Så lykkelig ender historien næppe for de cirka 3.000 beboere, for intet tyder på, at kvarteret overlever. I den forbindelse er næppe nogen trøst, at beboerne i Vila Autódromo er i samme båd med mange andre tvangsflyttede borgere. Som den amerikanske forsker Kimberly Schimmel pegede på under en debat om Brasiliens kommende værtskaber for fodbold-VM i 2014 og OL i 2016, viser et studie fra 2004, at megaevents står for cirka 20 pct. af alle tvangsflytninger på globalt plan.
Ingen løftestang for de fattige
Tvangsflytninger er således en velkendt skyggeside ved megaevents på linje med opførelsen af ’hvide elefanter’, urealistiske budgetter og uindfriede politiske løfter.
Også Rio de Janeiros OL-værtskab følges til dørs af løfter om, at legene skal være med til at udvikle byen socialt. Men ifølge arkitektstuderende Isabela Ledo, der på Play the Game 2011 fortalte historien om Vila Autódromo, er der kun ringe udsigter til, at OL bliver en løftestang for byens fattigste. I sig selv rækker den olympiske landsbys 12.000 ekstra lejligheder ikke langt i en by, hvor det akutte behov for nye boliger er mere end ti gange så stort. Desuden mangler der offentligt tilgængelige planer for, hvor folk skal flyttes hen og hvordan. Indtil videre er kun et enkelt genhusningsprojekt realiseret, siger Isabela Ledo, der vurderer, at det bliver de privatøkonomiske interesser, som kommer til at vinde mest på OL-værtskabet.
Problemer skaber ny offentlighed
Trods problemerne er der stor stolthed over, at både VM og OL kommer til Brasilien, hvilket kunne spores hos flere brasilianske oplægsholdere på Play the Game i Køln. Brasilien er ikke kun fremtidens land, men også nutidens, som professor Katia Rubio fra Sao Paulo sagde det.
Men samtidig kan problemerne op til de to megaevents – fra bekostelige anlægsinvesteringer til risikoen for social udstødning og dårlig budgetstyring – være med at styrke den kritiske offentlighed, hvilket ironisk nok kan blive en af de mest positive sideeffekter af værtskaberne. For i modsætning til Kina, der slog hårdt ned på al kritik før OL i 2008, er Brasilien et demokrati med en kritisk presse og opposition. ”Det er første gang i vores historie, at vi ser sportsjournalister gå ind i undersøgende journalistik. Før rapporterede de kun fra fodboldkampe. Vi har gode journalister, der hver dag bringer nyheder om brugen af pengene. Det er nyt for os og meget vigtigt. Vores samfund kan udvikle sig på grund af OL og VM. Jeg håber, at de kan fremme sociale forandringer og en højere grad af medborgerskab,” sagde Katia Rubio. Trods skepsis over for de kommende events mener hun, at det for Brasilien nu handler om at løse problemerne, de rejser, på den bedste måde. Eller som journalisten Fernando Molica sagde om det kommende OL: ”Spørgsmålet er, hvordan kan legene blive til et gode for det brasilianske folk. Ikke for Brasilien i en abstrakt forstand – men for folk, som lever og bor der.” Herunder beboerne i Vila Autódromo.