CAS afviser udelukkelse af dopingdømte russere
CAS har underkendt IOC’s krav om, at russere med en afsonet dopingdom ikke må deltage i Rio. Afgørelsen kan betyde, at flere end de nu 271 godkendte russiske udøvere vil kunne stille op.
IOC må ikke nægte den russiske olympiske komité at udtage udøvere til OL i Rio de Janeiro, alene fordi de tidligere har modtaget en dopingdom.
Det har den internationale sportsdomstol CAS afgjort i to kendelser, der omfatter de to russiske roere Anastasia Karabelshikova og Ivan Podshivalov samt svømmeren Yulia Efimova.
Dermed har CAS underkendt ét af IOC’s kriterier for, hvilke russiske atleter der kan stille op i Rio. Kriterierne blev opstillet af IOC’s eksekutivkomité, efter at den såkaldte McLaren-rapport i juli dokumenterede omfattende statsstøttet doping i Rusland.
I sin kendelse skriver CAS, at princippet bryder med udøverenes grundlæggende juriske rettigheder, herunder formodningen om, at man er uskyldig, indtil andet er bevist. Afgørelsen ligger i forlængelse af CAS’s tidligere afvisning af, at IOC gennem den såkaldte Osaka-regel kunne straffe tidligere dopingdømte udøvere to gange for samme forseelse ved at forbyde udøvere med tidligere dopingdomme at stille op ved det efterfølgende OL.
Til gengæld accepterer CAS i sine kendelser IOC’s øvrige kriterier for, hvilke russere der skal nægtes adgang ved OL i Rio de Janeiro. CAS afviste således udøvernes påstand om, at deres forbund og IOC skulle acceptere deres deltagelse.
Det vil nu være op til deres respektive internationale specialforbund og IOC at vurdere, om de kan udelukkes fra OL ud fra andre opstillede kriterier. Disse kræver bl.a., at forbundene individuelt vurderer, om den enkelte udøver har været underlagt tilstrækkelig og troværdig international dopingkontrol.
Ifølge webmediet Inside the Games kan det betyde, at roeren Ivan Podshivalov vil blive indstillet til deltagelse, men ikke Anastasia Karabelshikova. Herudover er en række andre udøveres mulige deltagelse stadig uafklaret.
Mindst 271 russere deltager i Rio-legene
Umiddelbart før CAS-afgørelserne gav IOC grønt lys til 271 russiske udøvere. Oprindeligt havde Rusland indstillet 389 udøvere, hvoraf lidt over 100 dermed er blevet afvist. Hovedparten af disse er atletikudøvere omfattet af det internationale atletikforbunds (IAAF) næsten fuldstændige udelukkelse af russiske atletikudøvere.
Afgørelsen rejser fornyet tvivl om, hvorvidt IOC’s afvisning af at lade den russiske whistle-blower Yuliya Stepanova deltage i Rio er juridisk holdbar. Det var bl.a. den tidligere dopingdømte Stepanovas oplysninger, der var med til at skub i skandalen, og IAAF havde indstillet, at IOC trods russisk modvilje lod Stepanova stille op i Rio under neutralt flag som anerkendelse for hendes bidrag til afsløre det system, hun selv havde været en del af. Men ønsket blev afvist af IOC’s eksekutivkomite med henvisning til bl.a. Stepanovas dopingfortid.