Coronakrisen har slået hårdt til idrætten i Aarhus

Selvom coronakrisen for mange er et overstået kapitel, er den fortsat vigtig at have in mente, når man skal forklare, hvad der er sket med danskernes idrætsvaner i løbet af de sidste to år. Idrætsforeninger og fitnesscentre har som bekendt været lukket ned, og skiftende restriktioner har dikteret, hvordan vi har kunnet mødes.

Adskillige undersøgelser har vist, at coronakrisen har haft betydning for vores motionsvaner, og det gælder også for aarhusianerne, viser et nyt notat fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), der i forbindelse med undersøgelsen af ’Danskernes motions- og sportsvaner 2020’ har taget temperaturen på idrætten i Smilets by.

Denne gang er der dog ikke nær så meget at smile af, som der var tilbage i 2016, hvor Idan også zoomede ind på aarhusianernes idrætsvaner. Siden 2016 er idrætsdeltagelsen blandt voksne i Aarhus Kommune faldet fra 67 pct. til 59 pct. i 2020. På landsplan er idrætsdeltagelsen faldet fra 61 pct. til 57 pct. i den samme periode.

Figur 1: Aarhus’ stærke position er forsvundet siden 2016 (pct.)

Figuren viser svarfordelingen til spørgsmålet ’Dyrker du normalt sport/motion?’ i Aarhus i 2020, i 2016 og på landsplan fordelt på aldersgrupper.

”I 2016 viste undersøgelsen, at aarhusianerne generelt havde en meget høj idrætsdeltagelse sammenlignet med både København og resten af landet. Men den forskel ser ud til at være reduceret i 2020, og idrætsdeltagelsen i Aarhus ligger nu næsten på niveau med landsgennemsnittet,” siger Steffen Rask, der er analytiker i Idan og fremhæver coronakrisen som en delvis forklaring på, hvorfor idrætsdeltagelsen er faldet så meget.

Mændene halter bagefter

Dykker man ned i tallene, dukker der en tendens op. Selvom idrætsdeltagelsen for både mænd og kvinder er faldet i 2020, ser det ud til, at det i højere grad er de aarhusianske mænd, der trækker gennemsnittet ned. Mens 55 pct. af mændene på landsplan dyrker sport og motion, gælder det for 53 pct. af de aarhusianske mænd. Til gengæld er deltagelsen blandt kvinder på hele 64 pct., hvilket er markant over landsgennemsnittet på 58 pct.

”Sammenligner vi undersøgelsen fra 2016 med 2020, kan vi se, at mænd og kvinder er gået fra at være stort set lige aktive, til at mændene nu halter gevaldigt bagefter,” siger Steffen Rask og henviser til, at mændenes idrætsdeltagelse er faldet med hele 14 procentpoint fra 67 pct. i 2016 til 53 pct. i 2020, mens kvindernes kun er faldet med 4 procentpoint fra 68 pct. til 64. pct. i den samme periode.

Noget af forklaringen skal igen findes i coronakrisen og de tilhørende restriktioner, der særligt har sat en stopper for de aktiviteter, der i høj grad er afhængige af dedikerede idrætsfaciliteter – som eksempelvis boldspil, der i højere grad dyrkes af mænd.

”Selvom både mænd og kvinder har taget gå- og vandreture og andre aktiviteter til sig, som ikke er afhængige af, om der er en idrætsfacilitet, der har åbent, så opvejer det ikke for de nedlukkede aktiviteter, som i højere grad dyrkes af mænd,” slår Steffen Rask fast.

Unge i Aarhus prøver mange forskellige aktiviteter af

Udover at svare på, om de dyrker sport og motion på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev lavet, er aarhusianerne også blevet bedt om at svare på, hvor mange og hvilke aktiviteter de har dyrket inden for det seneste år. Undersøgelsen viser, at der kun er 5 pct., der svarer, at de overhovedet ikke har dyrket mindst én aktivitet, og mere end halvdelen af aarhusianerne har dyrket fire eller flere aktiviteter i 2020.

Figur 2: Faldende idrætsdeltagelse, men der dyrkes flere forskellige aktiviteter

Figuren viser svarfordelingen til spørgsmålet ’Dyrker du normalt sport/motion?’; andelen, der dyrker mindst én aktivitet; det gennemsnitlige antal aktiviteter, de aktive dyrker, og den gennemsnitlige tid brugt på idræt fordelt på aldersgrupper.

Samlet set betyder det, at aarhusianerne i gennemsnit har dyrket 4,7 aktiviteter i 2020, mens danskerne i resten af landet i gennemsnit har dyrket 3,8 aktiviteter. Det stemmer overens med resultaterne fra de undersøgelser, som Idan løbende har lavet af danskernes motionsvaner under coronakrisen.

”I de undersøgelser kan vi se, at danskerne i højere grad end tidligere har været nødt til at skifte rundt mellem flere forskellige aktiviteter i takt med skiftende restriktioner. Det tyder altså på, at aarhusianerne har haft ekstra gode muligheder for at dyrke sport og motion under coronakrisens restriktioner og ikke mindst, at mange af dem – måske særligt kvinderne - i højere grad har gjort brug af dem sammenlignet med resten af landet,” siger Steffen Rask.

Det gælder især for de unge i alderen 16-19 år, som faktisk er den gruppe, der dyrker flest forskellige aktiviteter i løbet af et år (i gennemsnit 8,5 aktiviteter), og de bruger ligeledes meget tid på sport og motion i løbet af ugen (6 timer).

”Det er særligt interessant, fordi andelen af unge, der svarer nej til, at de dyrker sport og motion, er stigende. Så selvom den overordnede idrætsdeltagelse falder, er det tydeligt, at de unge prøver mange forskellige aktiviteter af i løbet af et år,” siger Steffen Rask og foreslår, at man i fremtiden i højere grad ser nærmere på, om man kan fastholde de unges interesse for de forskellige aktiviteter.