Coronanedlukningen har påvirket danskernes idrætsvaner på godt og ondt

Da Danmark blev lukket ned 12. marts 2020 for at hindre spredningen af coronavirus, blev danskerne tvunget til at ændre vaner – også i forhold til sport og motion.

Nedlukningen var samtidig en form for naturligt eksperiment, hvor en udefrakommende begivenhed gav os mulighed for at se, hvad der sker med danskernes idrætsvaner, når idrætsfaciliteterne ikke er tilgængelige, de organiserede tilbud er lukket ned, og mulighederne for at mødes og dyrke sport og motion i fællesskab er kraftigt reducerede.

Det var nogle helt unikke omstændigheder, hvor det var usikkert, om danskerne fandt nye måder at være aktive på, eller om de gik i stå, når meget af det, som normalt fylder rigtig meget i dansk idrætsliv, pludselig ikke var tilgængeligt.

Disse unikke omstændigheder kalder på en undersøgelse, og det er netop, hvad vi på Idrættens Analyseinstitut har foretaget. I denne artikel vil vi dele vores resultater.

Lukkede idrætsaktiviteter skabte stilstand hos mange

Fem uger inde i nedlukningen gennemførte vi en repræsentativ undersøgelse af voksne (18+ år) danskeres idrætsvaner før og under nedlukningen. Den viste, at hele 38 procent af de idrætsaktive var stoppet med at dyrke sport og motion under nedlukningen, og den hyppigste årsag var, at deres normale idrætsaktiviteter var lukket ned.

Så en stor gruppe fandt altså ikke nye måder at være aktive på.

Tallene viste også, at 4 ud af 5, der var stoppet, udelukkende var aktive i organiserede sammenhænge som foreninger, private centre eller aftenskoler før nedlukningen.

Det ser altså ud til, at de har haft svært ved at skifte deres nedlukkede aktiviteter ud med nye – måske fordi de i højere grad brænder for at dyrke en bestemt aktivitet end at være aktive for motionens skyld, eller at de fastholdes af noget af alt det, som ligger udover aktiviteten i form af adgang til faciliteter, fællesskabet, faciliteringen og de faste træningstider.

På den anden side viste undersøgelsen også, at de resterende 62 procent af de idrætsaktive forsatte med at dyrke sport og motion under nedlukningen. 3 ud af 4 af disse organiserede selv en eller flere af deres idrætsaktiviteter før nedlukningen og har haft lettere ved at fortsætte med deres idrætsaktiviteter end dem, der udelukkende var aktive i de organiserede sammenhænge.

Der kom ikke flere løbere og cyklister

I fraværet af mange af de traditionelle idrætstilbud kunne man forvente, at mange ville kaste sig over aktiviteter, som er nemme at organisere selv såsom gå- og vandreture, løb og cykling.

Men det har ikke været tilfældet.

Ganske vist viste vores undersøgelse, at flere vandrede og gik, men der var totalt set ikke flere løbere og cykelryttere på stierne under nedlukningen end før.

Til gengæld har der været en delvis udskiftning blandt de aktive. Nye løbere og cyklister kom til, mens et tilsvarende antal faldt fra.

Nogle danskere var altså stoppet med at dyrke sport og motion, selvom deres aktiviteter faktisk ikke var lukket ned, mens andre erstattede deres nedlukkede aktiviteter med helt andre aktiviteter. Atter andre holdt fast i deres aktivitet og fandt andre måder at dyrke den på i nye omgivelser.

Mange af dem, der før dyrkede for eksempel fitness, yoga og boldspil, holdt fast i aktiviteten under nedlukningen ved at flytte den hjem eller ud i naturen.

Et interessant spørgsmål, som vi dog ikke kan få svar på, er, hvilken indflydelse en længere nedlukningsperiode ville have for danskernes motions- og sportsvaner (eftersom vores undersøgelse jo kun har set på nedlukningens første fem uger). Uvisheden om længden af nedlukningsperioden kan have påvirket danskerne forskelligt.

Nogle har måske tænkt, at det ikke kunne betale sig at påbegynde nye måder at være aktiv på, mens andre hurtigt har fundet det nødvendigt at finde nye veje til at opretholde en aktiv hverdag.

En ny gruppe blev idrætsaktive under nedlukningen

Nedlukningen har ikke kun haft betydning for de idrætsaktive, men også de ikke-idrætsaktive.

Undersøgelsen viste, at 10 procent af dem, der ikke dyrkede sport og motion før nedlukningen, var begyndt at gøre det under nedlukningen. Undersøgelsens resultater peger i retning af, at det især var dem, der arbejder hjemmefra eller var blevet opsagt under nedlukningen, der begyndte at dyrke sport og motion, sammenlignet med dem, der fortsat arbejdede uden for hjemmet.

Når en periode, hvor mange har tilbragt mere tid hjemme, kan øge aktivitetsniveauet, tyder det på, at travle hverdage med mange arrangementer og aktiviteter gør det svært for nogle danskere at dyrke sport og motion.

Det stemmer også overens med, hvad vi ved fra vores undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2016, hvor fleksibilitet har stor betydning, når ikke-idrætsaktive angiver, hvad der er vigtigt for dem, hvis de skulle starte med at dyrke en idrætsaktivitet.

Er hjemmetræning kommet for at blive?

Det store spørgsmål er, om vi kan forvente varige forandringer inden for idrætten?

Undersøgelsen viste, at danskerne er ganske optimistiske om deres egen idrætsdeltagelse i fremtiden. 7 ud af 10 danskere forventer at blive lige så idrætsaktive efter nedlukningen, som de var før, mens 2 ud af 10 forventer at blive mere idrætsaktive, og kun 1 ud af 10 forventer at blive mindre idrætsaktiv.

Samtidig tyder undersøgelsens resultater på, at nedlukningen kan have betydet, at flere har fået øjnene op for andre måder at være aktive på. Hver femte forventer at dyrke andre sports- og motionsaktiviteter efter nedlukningen, end de gjorde før, og op imod halvdelen af dem forventer også at dyrke mere sport og motion.

Det kunne derfor tyde på, at de forventer at udvide viften af aktiviteter, hvilket er interessant i fremtidigt perspektiv, da et bredere aktivitetsmønster måske øger chancerne for at fastholde en idrætsaktiv hverdag hele livet.

Hjemmetræning er blevet mere populært og er måske kommet for at blive. Hver femte dansker forventer at hjemmetræne mere efter nedlukningen end før, og måske som et supplement til de aktiviteter, de dyrkede før.

Også brugen af digitale træningsmuligheder er noget, danskerne har taget til sig. Hver femte idrætsaktiv under nedlukningen brugte i højere grad end tidligere apps, online streaming og andre digitale tilbud i forbindelse med deres motions- og sportsaktiviteter, særligt de yngre voksne mellem 18 og 40 år.

Ny undersøgelse efter genåbningen

Der er altså tegn på, at danskernes interesse for at være idrætsaktive ikke bliver mindre efter nedlukningen.

Måske vil vi ligefrem opleve flere idrætsaktive danskere på sigt, hvis de nye aktive formår at fastholde en idrætsaktiv hverdag, samtidig med at dem, der stoppede under nedlukningen, starter igen.

Det er dog ikke givet, at alle vender tilbage, eller at de vender tilbage lige hurtigt.

En nedlukning på tre måneder kan netop betyde, at nye vaner har bidt sig fast, også de mindre hensigtsmæssige vaner som en mindre idrætsaktiv hverdag. Nedlukningen tvang mange danskere til at ændre vaner, men det samme gør sig ikke gældende med genåbningen, hvilket – i tillæg til sommerferieperioden – kan gøre tilbagevenden til en 'normal idrætshverdag' til en mere langtrukken affære.

Derfor er vi - med støtte fra TrygFonden - gået i gang med en ny undersøgelse, som skal være med til at kaste lys over, hvordan det går med danskernes tilbagevenden til en idrætsaktiv hverdag under genåbningen, hvilke aktiviteter vi dyrker, i hvilken sammenhæng, og hvorfor nogle danskere måske ikke er kommet i gang igen.

Vi tog den første temperatur på danskernes idrætsdeltagelse i slutningen af juni, og den undersøgelse viste, at det fortsat var næsten hver fjerde (23 procent) af dem, der var aktive før coronanedlukningen, som ikke dyrkede sport og motion, blandt andet på grund af sommerferie og frygt for coronasmitte.

Anden del af denne undersøgelse gennemføres i starten af september, hvor det bliver rigtig interessant at se, om danskerne vender tilbage til idrætslivet, som vi kender det fra før coronanedlukningen.

Denne kommentar blev først bragt på forskerzonen.dk