Dagbladenes krise stikker dybt
En frisk analyse i ugebrevet Mandag Morgen dokumenterer dagbladenes dybe krise. Det er ikke kun i dækningen af idrætten, at dagbladenes journalistik får hård kritik.
Det er ikke kun Idan/Play the Games kritiske analyse af dagbladenes sportsdækning i undersøgelsen ’International Sports Press Survey’, der rejser kritik af dagbladene for at være for underholdningsfokuserede og have for lidt dybde i deres journalistik I en analyse fra den 22. oktober om dagspressens situation af Ugebrevet Mandag Morgens stifter og administrerende direktør, Erik Rasmussen, retter Mandag Morgen en hård kritik af dagbladenes generelle journalistik. Analysen dokumenterer samtidig dagbladenes generelle krise i forhold til oplag, annonceindtægter og generel troværdighed i befolkningen. Analysen 'Hvad kommer efter dagbladene?' spekulerer i, om næste slag mod dagbladene bliver en reduktion i den aktuelle årlige statslige distributionsstøtte på 400 mio. kr. til fordel for andre medietyper. Dette kan ifølge Mandag Morgen blive et dødsstød for mange aviser, der har forsømt at udvikle deres forretningsmodel på internettet og i stedet lagt hovedparten af stoffet gratis ud. Det kan betyde store vanskeligheder med at skabe en holdbar forretningsmodel i fremtiden - eksempelvis er kun 20 pct. af Politikens læsere ifølge Politikens egne målinger villige til at betale for journalistik på nettet.
Manglende udvikling
Dagspressen har ifølge Erik Rasmussen forsømt i tide at udvikle ”den konstruktive og analytiske journalistiks modvægt til en hastigt voksende strøm af kortfattede og fragmenterede nyheder. Her kunne dagspressen have styrket sin uundværlighed og troværdighed som en uundværlig højborg i videnssamfundet.”
Analysen viser, hvordan dagbladene i løbet af få år er blevet overhalet af internettet både i forhold til læsere og annonceindtægter. Samme tendens blev bekræftet specifikt i forhold til sportsdækningen af Idans undersøgelse ’Danskernes motions- og sportsvaner 2011’. Som vist i artiklen ’Danskerne dropper avisen og går på nettet’ har skæringspunktet for, hvornår internettet er mere populært som nyhedsmedie på sport end dagblade rykket sig med 15 år fra sidst i 30-årsalderen til midt i 50-årsalderen i løbet af blot fire år fra 2007 til 2011. Internettet er altså i dag en vigtigere kilde end aviserne til sportsnyheder for danskere op til midt i 50-årsalderen. Mange dagblades massive satsning på sporten som underholdning med fokus på et relativt snævert antal sportsgrene synes dermed ikke umiddelbart at bidrage meget til at imødegå dagbladenes generelle krise. Ifølge Mandags Morgens analyse af avisernes generelle dækning, fokuserer dagbladene i meget høj grad på kriser, katastrofer og konflikter og har politiske magtkampe og personsager som de vigtigste emner, mens bredere samfundsmæssige dagsordener forsømmes. Igen minder Mandag Morgens generelle billede af journalistikken påfaldende om det billede, undersøgelsen ’International Sports Press Survey’ har tegnet specifikt af avisernes sportsdækning.
Dagblade fortsat vigtige
På trods af kritikken af dagbladene leverer de ifølge en artikel i Politiken den 31. oktober om de foreløbige resultater fra en undersøgelse af de danske medier ved professor Anker Brink Lund fra CBS fortsat 71 procent af de originale nyheder i de danske medier.
Nyhederne går typisk i kredsløb i andre medier, og nyhedsmængden er ifølge undersøgelsen fordoblet i tidsrummet 1999–2008. Men samtidig bliver der paradoksalt nok færre væsentlige journalistiske historier. Dagbladenes generelle situation er for tiden heftigt til debat på grund af de forestående forhandlinger i Folketinget om fremtidens mediestøtte til blandt andet dagbladene.