Dansk elitehåndbold er ikke i økonomisk balance

(Opdateret den 29. februar 2016)

Omsætningen i den danske håndboldøkonomi er ifølge Idans opgørelse over regnskaberne i ligahåndbold stagneret på et niveau, hvor den gennemsnitlige klub i den bedste dame- og herrerække i dag omsætter for 10,3 mio. kroner.

Da de danske klubber havde mest blus på kedlerne, omsatte de i gennemsnit for 18,3 mio. kroner. Den kraftige nedgang skyldes finanskrisen og den senere såkaldte ’europæiske gældskrise’, men siden 2012 – hvor nedgangen blev bremset – er der kun sket en marginal forbedring.

Det kan ses af nedenstående figur, der viser udviklingen siden 1994/95, hvor dansk håndbold for alvor begyndte sin kommercialiseringsproces.

Figur 1: Udviklingen i gennemsnitlig omsætning og resultat efter skat, 1994/95 til 2014/15 i 2015-priser

Idrættens Analyseinstitut har siden udgivelsen af rapporten om dansk håndboldøkonomi i 2006 løbende opdateret klubbernes nøgletal for at følge udviklingen. Som det fremgår, har klubberne oplevet en ret markant gennemsnitlig omsætningsvækst, men også en samtidig mangel på profitabilitet.

Årets resultater viser, at meget er ved det gamle. Jævnt hen er det ganske vanskeligt at få balance i regnskaberne, og det gennemsnitlige resultat efter skat ligger igen i de røde tal med underskud på lige over 575.000 kroner i seneste afsluttede regnskabsår, 2014/15.

Generelt er den sportslige kvalitet i såvel herre- som dameligaen høj, men det koster. Der er dog flere klubber, der begynder at stikke ud som veldrevne kommercielle enheder med balance i regnskabet. I det nedenstående kigger vi lidt mere detaljeret på udvalgte klubbers økonomiske resultater.

Klubber i balance

Det kan lade sig gøre at få økonomien til at balancere. Det viser GOG's herrer, der nu er i gang med sin tredje sæson i ligaen, efter at klubben måtte tage den tunge vej til Danmarksserien efter konkursen i januar 2000.

Klubben har bidt sig fast som etableret ligahold, og det samme har økonomien. Omsætningen er steget lidt siden forrige afsluttede regnskabsår fra 11,7 mio. kroner i 2013/14 til 12,6 mio. kroner i 2014/15. Resultatet ligger på niveau med forrige år: Lige over 73.000 kroner efter skat.

Regnskabet ser også fornuftigt ud i herreklubben Aalborg Håndbold, der leverer sit femte overskud i træk. Det er ikke store overskud, klubben har høstet, men samlet har klubben i perioden 2010/11-2014/15 leveret et aggregeret resultat på 1,2 mio. kroner (løbende priser). Det er bestemt ikke almindeligt i de danske håndboldklubber. Dette års resultat ligger ganske vist beskedent på 39.000 kroner, men resultatet er med til at danne et mere positivt billede af danske ligaklubbers drift.

Overskud finder vi også hos herrerne i Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold. Resultatet er på knapt 150.000 kroner efter skat, hvilket ledelsesberetningen finder tilfredsstillende. Egenkapitalen er dermed vokset og udgør nu 4,2 mio. kroner pga. flere års opsparede overskud. Overskuddet kommer oven i købet i en periode, hvor omsætningen er faldet. I 2013/14 kom selskabet ud med en omsætning på 25 mio. kroner, mens den i 2014/15 faldt til 23 mio. kroner.

Stabilitet kendetegner også mændene fra Skjern Håndbold, hvor der som vanligt er styr på økonomien. Klubben er blandt de klubber i dansk håndbold, der har udvist størst stabilitet gennem årene. Siden oprykningen i 1999 har klubben ud over at være mere eller mindre permanent tophold kun haft underskud to gange.

Ellers har selskabet udvist jævnt voksende omsætning og små overskud år efter år. 2014/15 er ingen undtagelse. Omsætningen er steget en anelse – fra 21,2 mio. til 21,5 mio. kroner. Overskuddet ender i et lille plus på 38.000 kroner efter skat. Egenkapitalen ligger på lige over 4 mio. kroner.

I Team Esbjerg, der spiller i den danske kvindeliga, ser økonomien ligeledes fornuftig ud. Klubben kommer for tredje år i træk ud med et pænt overskud på 865.000 kroner efter skat i regnskabsperioden, hvor den samtidig trak sølvmedaljer hjem. Det sker på ryggen af en stigning i omsætningen fra 6,5 mio. kroner i 2013/14-regnskabet til lige over 8 mio. kroner i 2014/15.

Der er også positive resultater at spore hos en anden klub i kvindeligaen, Nykøbing Falster Håndboldklub, der for anden sæson i træk reddede sig fra nedrykning. Første gang, da Vejen EH gik konkurs i 2013/14 sæsonen, og denne gang, fordi Skive fH valgte at trække deres hold i ligaen efter 2014/15-sæsonen.

I den indeværende sæson er klubben kommet udmærket fra start med blandt andre den kendte landsholdsspiller Kristina ’Mulle’ Kristiansen i truppen. Økonomisk har Nykøbing Falster Håndboldklub god balance i regnskaberne. Både i forrige og dette regnskabsår er der sorte tal på bundlinjen, der aggregeret løber op i 430.000 kroner.

Endelig skal også Sønderjyske Herrehåndbold nævnes. Klubben udmærker sig ved at have haft overskud alle år, siden den rykkede op i den bedste herrerække i 2011. I år ligger overskuddet lige over 230.000 kroner efter skat.

Klubber med varierende problemer

I en kategori af klubber, der synes at forbedre sig efter at have været præget af underskud, finder vi blandt andre herreklubben Mors-Thy Håndbold. Men selv om klubben havde 117.000 kroner i overskud i seneste regnskabsår, er der i regnskabsperioden tilført yderligere ansvarlig lånekapital på 266.000 kroner, så klubben kan leve op til DHF’s skærpede kapitalkrav.

I fusionsklubben Ribe-Esbjerg HH - ligeledes på herresiden - kommer selskabet bag håndboldklubben også bedre ud end i de forrige to år, der har budt store underskud. Omsætningen lyder på 9,9 mio. kroner, hvilket er en stigning i forhold til 2013/14-regnskabet, hvor omsætningen var 8,9 mio. kroner. Resultatet er også forbedret, da klubben kommer ud med et resultatet efter skat på 9.000 kroner mod forrige afsluttede årsregnskabs minus på 930.000 kroner. I den forstand er klubben ikke i langsigtet balance.

Klubben har desuden fået en kapitaltilførsel og derigennem reetableret sin tabte egenkapital. Ifølge 2013/14-regnskabet havde Ribe-Esbjerg HH således en negativ egenkapital på 285.000 kroner. I det nye afsluttede regnskab ligger egenkapitalen i plus på 430.000 kroner.

Blandt klubberne med mindre overskud er Ringkøbing Håndbold, der hænger på i dameligaen, men kommer ud med et lille underskud på 38.000 kroner efter skat. Klubben har ganske vist øget sin omsætning fra 4,9 mio. kroner i 2013/2014 til 5,4 mio. kroner i 2014/2015, men ikke nok til at imødegå de stigende omkostninger til spillerlønninger, som klubben har haft i perioden. Klubbens aggregerede resultat i de tre år, klubben har spillet i ligaen, er dog stadigt positivt med 10.000 kroner.

Lemvig-Thyborøn Håndbold fik kun en enkelt sæson i den bedste herrerække. Klubben var sidst at finde i ligaen i perioden 2009/10 til 2011/12, men fik i denne omgang kortvarig succes. Ledelsesberetningen nævner selv, at sæsonen var med begrænset sportslig succes. Også økonomisk betegner ledelsen udviklingen som ’mindre tilfredsstillelse’. Det skyldes primært selskabets negative egenkapital, men et mindre overskud blev det dog til på lidt over 100.000 kroner.

Anderledes gik det Odder Håndbold. Det første år i Håndboldligaen, der faldt sammen med regnskabsperioden, var ikke præget af overskud. Sportsligt var det heller ikke en succes, men endte med direkte nedrykning. Klubben gennemførte en kapitalforhøjelse med henblik på at styrke virksomhedens kapitalberedskab. Det lykkedes at hente knapt 400.000 kroner i ny anpartskapital.

Klubber med store underskud

I den sidste kategori af klubber finder vi de klubber, der enten har store underskud i seneste afsluttede regnskabsperiode eller mere permanent kommer ud med underskud.

I denne kategori falder Team Tvis Holstebros herrehold, der ender regnskabsåret med et stort underskud på lige over 1 mio. kroner efter skat. Underskuddet skyldes en nedgang i omsætningen på samme beløb, og med fastholdte udgifter svinger resultatet sig tilsvarende i rødt. For at imødegå den deraf følgende nedgang i egenkapitalen er der gennemført en kontant kapitalforhøjelse på 2,5 mio. kroner i form af et koncerntilskud fra moderselskabet Holstebro Sport + Event A/S, der også ejer Team Tvis Holstebros damehold. Egenkapitalen i herreselskabet er nu på 4,1 mio. kroner.

For Team Tvis Holstebros damehold i ligaen viser regnskabsåret også underskud. Ganske vist er omsætningen steget en smule fra lige knapt 7 mio. kroner i 2013/14 til 7,3 mio. kroner i 2014/15. Men udgifterne er steget endnu mere, og  underskuddet lander på lige over én million kroner efter skat, kun lidt lavere end sidste års underskud. Selskabet har for at styrke den negative egenkapital fået en kontant kapitaltilførsel på 2,3 mio. kroner fra moderselskabet, Holstebro Sport + Event A/S, hvorunder klubbens dame- og herreafdelinger begge er datterselskaber. Det fremgår desuden af moderselskabets årsregnskab, at der er i moderselskabet er foretaget et kontant kapitalindskud for at kunne gennemføre de to kapitaltilførsler til de to selskaber, der står bag dame- og herreholdet.

Hos Århus Håndbolds herrer er det gengæld kendetegnende, at klubbens egen drift ikke hænger sammen og er afhængig af udefrakommende hjælp for at fortsætte. I sidste sæson fik klubben eftergivet 5,8 mio. kroner i gæld, men ikke desto mindre er egenkapitalen negativ. Der er derfor tilført ansvarlig lånekapital for at leve op til DHF’s licenskrav. Det fremgår endvidere af ledelsesberetningen, at velvillige investorer ud over tilførsel af ansvarlig lånekapital også har udstedt skriftlige garantier om underskudsdækning.

I København Håndbold forekommer udviklingen ikke at følge ambitionerne. Dameklubben har skuffet sportsligt, men også økonomisk har det vist sig ganske vanskeligt at få driften til at hænge sammen for den nye østlige håndboldsatsning. Årets underskud ender i 4,7 mio. kroner, der således er lidt mindre end selskabets første driftsresultat på minus 5,8 mio. kroner (som dog dækkede over 17 måneders drift). Indtil den 20. juni 2016 har selskabets ejer ifølge årsrapporten forpligtet sig til at stille den nødvendige likviditet til rådighed for selskabet. Desuden har moderselskabet Nordic Sports Management ApS i regnskabsperioden eftergivet datterselskabets gæld på 5,8 mio. kroner.

Der er også klare tegn på manglende økonomisk balance hos hunulvene i FCM Håndbold. Dameholdet fra heden understøttes af fodboldklubben, og dette års underskud på 614.000 kroner efter skat cementerer, at klubben ikke på noget tidspunkt, siden licensen blev overtaget fra Ikast-Bording, har kørt med en drift i balance. Dette år byder også på en nedgang i omsætningen fra 13,1 mio. kroner i 2013/14 til 12,2 mio. kroner.

Stort underskud præger også billedet i HC Midtjylland. Her kommer selskabet bag herrehåndboldholdet ud med et underskud på 3,7 mio. kroner efter skat. Egenkapitalen er negativ, og der er tilført ansvarlig lånekapital for at leve op til DHF’s licenskrav.

Blandt de mest underskudsgivende forretninger i dansk ligahåndbold finder vi herrefusionsklubben KIF Kolding-København, der fortsætter med at have økonomiske problemer. Selskabet bag det ellers sportsligt succesfulde håndboldhold kommer ud med et underskud på 1,6 mio. kroner efter skat.

Resultatet er påvirket af en gave, der er bogført som ekstraordinær indtægt i regnskabet. Uden denne ville driftsresultatet have været påvirket tilsvarende negativt og ligget dårligere end sidste års resultat, der stod i rødt med minus 6,2 mio. kroner. Selskabet skriver da også i sin ledelsesberetning, at der skal tilføres likviditet i det nye regnskabsår, hvis driften skal fortsætte. Desuden planlægges frasalg af en række aktiver.

Omsætningsmæssigt er klubben i tilbagegang med en nedgang fra 37,8 mio. kroner i 2013/2014 til 33,4 mio. kroner i 2014/15.

Håndboldøkonomien i nogenlunde status quo

Ovenstående historiske overblik og udpluk fra de danske dame- og herreligaklubbers økonomiske nøgletal i 2015 giver samlet et billede af nogenlunde status quo. Efter en markant nedgang i klubbernes gennemsnitlige omsætninger efter finanskrisen i 2008, har klubbernes omsætning stabiliseret sig omkring 10 mio. kroner i gennemsnit. Resultatet efter skat er ganske vist forbedret en anelse siden sidste år, men ligger stadig for langt under balance.

Der er med andre ord stadig plads til forbedring. Når man kigger på perioden, fra kommercialiseringen for alvor kom i gang, og frem til i dag, synes det klart, at det er nye kapitalindskud, lån og velvillige kreditorers hjælp, der har holdt klubberne oven vande. Dansk håndboldøkonomi er i den forstand ikke bæredygtig.

Da Idan udgav sin rapport 2006 om kommercialiseringsprocessen, var det et centralt spørgsmål, om ligaerne var økonomisk bæredygtige. Svaret den gang var uklart, da tidsperioden, der blev afdækket i undersøgelsen, ikke var så lang, som den, vi kan se tilbage på i dag. Skal man forlængelse heraf genoverveje svaret, må man nok være mere pessimistisk i sine formuleringer end dengang.

Klubberne er løbende afhængige af hjælp udefra for at kunne overleve og har med få undtagelser ikke formået at hvile økonomisk i sig selv. Men sportens verden sætter i mange tilfælde de almindelige økonomiske lovmæssigheder ud af kraft. Der er stor velvilje i lokalsamfundene til at komme klubberne til hjælp, og det gør, at klubberne overlever i en udtrækning, man ikke ser i andre brancher. 

Så længe klubberne reddes af velvillige kreditorer eller pengemænd, der har lyst til at bruge penge på at være i rampelyset, er der principielt ingen problemer, men bagsiden af medaljen er, at overforbrug på formodet efterbevilling risikerer at eskalere det sportslige våbenkapløb i branchen.

Derfor er det glædeligt, at der faktisk er en del klubber, der formår at køre med balance på driften, samtidig med at de klarer sig godt sportsligt. Det gælder for eksempel GOG, Skjern Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold. Ønsker de andre klubber bedre balance i økonomien, kan de skæve til disse klubber.