Dansk eliteidræt gik tilbage i 2010

Sportsåret i 2009 var ifølge mange iagttagere et succesår for dansk idræt. For dansk eliteidræt var der heller ingen tvivl. Inden for de olympiske discipliner klarede danske atleter sig historisk godt. Med en markant øgning i de såkaldte top-8-point* hævede Danmark sig samlet set op på en 20. plads i hierarkiet over de bedst præsterende nationer.

Desværre er billedet i 2010 mindre flatterende. Selvom de danske resultater ikke er faldet markant ned under det sædvanlige niveau, er Danmark tilbage på det lettere nedadgående niveau fra de seneste ti år. Danmark indtager nu en 32. plads på den globale rangliste – altså et fald på 12 pladser i forhold til succesåret i 2009.

Generel nedgang

Opgør man således dansk eliteidræts konkurrenceevne ud fra en målestok, der udelukkende inddrager resultater i de discipliner, der er på programmet ved det kommende sommer-OL er den danske konkurrenceevne lettere presset. 

Opgørelsen medregner for hver af de discipliner, der er på OL-programmet, resultater ved årets VM eller lignende konkurrencer såsom World Cup. I idrætsgrene og discipliner, hvor der ikke var VM eller lignende konkurrencer i løbet af 2010, medregnes i stedet placeringer på årets verdensranglister**. Hensigten er at vurdere konkurrenceevnen, som om der havde været afholdt OL.

Ud fra denne målestok har resultaterne i løbet af det seneste tiår vist en tilbagegang i forhold til 1990’erne, om end 2009 var et markant brud med denne tendens.

Danske idrætsfolk vandt i 2009 tilsammen 10 medaljer (5 guld, 2 sølv og 3 bronze) ved VM eller lignende i OL-disciplinerne. Antallet af top-8-placeringer var også usædvanligt højt med i alt 147 top-8-point.

I 2010 blev det til fire medaljer (1 guld, 1 sølv og 2 bronze) og 84 top-8 point. Det er et lavere niveau end det årlige gennemsnit for tiåret 2000-2009 (syv medaljer og 97 top-8-point).

Det er også en smule lavere end gennemsnittet siden 2000, hvis resultaterne fra succesåret 2009 fraregnes. Det årlige gennemsnit for perioden 2000-2008 var seks medaljer og 88 top-8 point.

I 1990’erne var dansk eliteidræts resultatniveau markant højere. I årene 1997-99 var det gennemsnitlige årlige antal danske medaljer i OL-disciplinerne således i alt 12 medaljer, hvilket er dobbelt så mange som i det seneste tiår og tre gange så mange som i 2010.

Den internationale udvikling

Udvider man perspektivet til at omfatte andre nationer, kan man få en indikation af, hvordan styrkeforholdene udvikler sig internationalt. 

Tabellen nedenfor viser, hvordan årets medaljefordeling var mellem de femten bedste nationer suppleret med en række udvalgte nationer, herunder lande, hvor en sammenligning med Danmark er særlig relevant.

Medaljefordeling i OL-disciplinerne 2010

Medaljer eller medaljeplaceringer for udvalgte nationer sikret i OL-discipliner ved VM og lignende. Bemærk, at der i oversigten også indgår verdensranglisteplaceringer i de OL-discipliner, hvori der ikke har været afholdt VM eller tilsvarende i 2010. Dette gælder f.eks. i tennis, hvor Caroline Wozniackis topplacering på verdensranglisten derfor tæller som Danmarks eneste guldmedalje.

Analysen viser, at USA fastholder positionen som den mest medalje- og top-8 pointvindende nation.

Men Kina vandt flest guldmedaljer ved OL 2008, og årets resultater viser, at kineserne formentlig vil udfordre USA’s position ved OL i 2012. Kina vandt lidt færre medaljer end USA og opnåede færre top-8 point end både USA og Rusland i 2010, men det skal ses i lyset af, at kineserne i mange idrætsgrene i år satsede mere på Asian Games på hjemmebane i november end på årets VM.

De øvrige nordiske lande klarede sig i 2010 stort set som de plejer. Sverige er nu igen bedst i Norden. Norge opnår færre top-8-point og vinder normalt færre medaljer end Danmark men flere af guld. Finland klarede sig også i år klart dårligere end Sverige, Norge og Danmark.

På trods af tilbagegangen er det danske resultatniveau fortsat højere end andre mindre vesteuropæiske lande såsom Belgien, Schweiz, Østrig, Portugal, Irland, Norge og Finland målt ved samlet antal top-8-point. Blandt andre mindre nationer er New Zealands internationale niveau i øvrigt bemærkelsesværdigt.

Grund til optimisme

Den generelle nedgang og den aktuelle mere markante nedgang i forhold til 2009 giver selvsagt grund til bekymring frem mod OL i London. Der er dog også optimisme at spore i forhold til fremtiden. 

På trods af finanskrise og besparelser, har flere danske ungdomstalenter klaret sig godt, hvilket kan virke gunstigt ind i forhold til OL i London i 2012.

* 8 point for en 1. plads, 7 point for en 2. plads, … 1 point for en 8. plads. ** Læs det større notat nedenfor for at se en mere deltaljeret metodebeskrivelse.