Dansk eliteidræt præsterer godt
Siden 2009 har en gruppe af internationale forskningsinstitutioner, heriblandt Idan, arbejdet med at forklare, hvorfor nogle nationer vinder flere medaljer ved store mesterskaber end andre.
På konferencen ’Elite sport success: Society boost or not?’ i Antwerpen den 13. og 14. november mødtes eliteidrætseksperter og forskere fra 40 lande og løftede sløret for de seneste resultater fra det såkaldte SPLISS-projekt (Sport Policy Factors Leading to International Sporting Success), der analyserer en lang række faktorers betydning for 15 landes resultater ved OL og VM.
Cirka halvdelen af resultaterne kan forklares med overordnede faktorer som landenes indbyggertal og økonomiske styrke. Sådanne faktorer er svære at påvirke hurtigt. Det kan man bedre med de såkaldte mesofaktorer, der handler om, hvordan eliteidrætten koordineres, understøttes og udvikles i de enkelte lande. Det er især her, at mindre nationer som Danmark har mulighed for at tage kampen op med de øvrige nationer.
Det har Danmark i de senere år gjort godt, viser bl.a. en opgørelse fra Idan og Birkbeck Universitet i London. OL i London var historisk godt for Danmark med hele ni medaljer, men hvis det også skal være scenariet i fremtiden, peger forskningen under SPLISS på især tre områder, hvor man bør være særligt opmærksom.
Figur 1: Danmark præsterer godt i forhold til eliteøkonomien 
Danmark placerer sig lige over den stiplede linje, hvilket indikerer, at Danmark præsterer godt i forhold til den økonomi, der investeres i eliteidrætten, selvom nogle nationer gør det endnu bedre (Holland, Australien, Frankrig og Japan). Kilde: Verle de Bosschers, SPLISS konferencen i Antwerpen.
De ni søjler - formlen på medaljer
Mesofaktorerne er opdelt i ni overordnede områder, eller søjler, der dækker over de faktorer, som tilsammen og lidt forenklet kan kaldes formlen bag succesfuldt elitearbejde.
Tre faktorer ser her ud til at være særligt vigtige, når det gælder om at nå til tops og vinde medaljer ved internationale mesterskaber. Det drejer sig om ’Finansiering og økonomi’, ’Organisering, strukturer og forvaltning’ og ’ Idrætsvidenskab, forskning og innovation’.
At eliteidrættens finasiering og økonomi har stor betydning, er næppe en overraskelse.
”De lande, som investerer mest i eliteidræt, er også dem, der er mest succesfulde i sommer- og vinteridræt. Så der er en klar sammenhæng mellem penge ’ind’ og medaljer ’ud’ så at sige. Mange lande har investeret flere penge i eliteidræt over det seneste årti, og som konsekvens er det, man får for pengene, faldet for mange nationer. Eller med andre ord er medaljer blevet endnu dyrere,” siger Verle de Bosscher i en pressemeddelelse om SPLISS-resultaterne.
Også andre undersøgelser har kunnet påvise en sammenhæng mellem økonomi og sportslige resultater, selv om de foreløbige resultater også peger på, at flere økonomiske ressourcer til eliteidrætten ikke i sig selv er en garanti for bedre resultater.
Set fra et dansk perspektiv er det mere interessant, at det ikke kun er størrelsen på pengepungen, der afgør, om en nation vinder mange medaljer, men i høj grad også, hvor effektivt man er i stand til at udnytte ressourcerne. Organisering, struktur og forvaltning står altså centralt. En god koordinering er helt afgørende for at kunne præstere optimalt, og de internationale sammenligninger peger i den forbindelse på, at det er en fordel at have én organisation som f.eks. Team Danmark, der er ansvarlig for at koordinere eliteaktiviteter i hele landet.
Men det kan måske vise sig at blive ’Idrætsvidenskab, forskning og innovation’, der bliver de kommende års helt store kampplads.
Flere af de bedste nationer prioriterer dette område meget højt, og der arbejdes intenst med at optimere alle forhold omkring atleterne. Dette gælder i forhold til idrætsmedicin og testning i forbindelse med at optimere atleternes præstation ved træning, restitution og konkurrence. Men også hele udstyrsområdet er genstand for øget prioritering. Evnen til at udnytte og udvikle moderne teknologi og viden kan være afgørende for at nå til tops.
Danmark den stille duks
Danmark klarer sig i forhold til de øvrige 14 nationer generelt pænt uden skille sig markant ud inden for nogen af de ni områder.
I forhold til økonomien placerer Danmark sig solidt midt i feltet – et pænt stykke over en række mindre nationer i undersøgelsen, men med et stykke op til de mest medaljeslugende nationer. Til gengæld får Danmark fine karakterer i forhold til organiseringen af eliteidrætten, hvor konstruktionen med DIF’s specialforbund og Team Danmark som koordinerende institution overordnet er en velfungerende struktur for eliteidrætten.
Den generelle idrætsdeltagelse er desuden et område, hvor Danmark gør det godt. Den ser dog ikke ud til at have direkte betydning for topresultater på kort sigt.
Stort set samtlige lande, herunder Danmark, scorer til gengæld lavt i forhold til ’Talentidentifikation og talentudvikling’, hvor især talentidentifikation ikke er et fokusområde. Danmark har dog som et lille land en naturlig konkurrencemæssig fordel på grund af den nærhed og dermed det kendskab, det er muligt at få til lokale træningsmiljøer.
Til trods for, at de fleste lande i SPLISS-projektet har fokus på en holistisk tilgang til atleternes karriere, er efterkarriere-støtte til udøverne et område, der stadig er underudviklet i de fleste lande, herunder Danmark. Det ser også ud som om, at de danske topatleter er økonomisk udfordret sammenlignet med deres kollegaer i visse andre SPLISS-lande.
Endelig peger de danske data på, at der i Danmark er potentiale for at forbedre forholdene for trænerne, samt for fremadrettet at arbejde strategisk med at tiltrække og udvikle trænere på højt niveau.
Danmarks Idrætsforbund har støttet Idans research til projektet.