Dansk eliteidræt taber terræn
Trods et meget stort antal medaljer til dansk eliteidræt ved VM og EM i 2006, er der vigende tendenser i dansk eliteidræts internationale konkurrenceevne. Dansk eliteidræt halter efter Norge og Sverige.
Trods en på papiret meget fornem høst af medaljer til dansk eliteidræt i 2006, er der grund til visse forbehold over for dansk eliteidræts internationale konkurrenceevne.
Reelt svarer medaljerne ’kun’ til to guld og fire bronze i OL-discipliner i et OL-år, mener bestyrelsesmedlem for Idan og professor på RUC, Klaus Nielsen, der i mange år har opgjort medaljerne internationalt i de olympiske discipliner og sammenlignet tendenserne i landenes indbyrdes styrkeforhold i eliteidrætten.
Seks medaljer er ganske udmærket, men graver man et spadestik dybere og ser på nogle af dansk idræts traditionelle paradeidrætsgrene samt på dansk eliteidræts ’bredde i toppen’ forstået som antallet af top 8-placeringer i sæsonen, er der en vigende tendens.
”Der er meget, der tyder på et vigende niveau og en afsvækket dansk konkurrenceevne,” vurderer professor Klaus Nielsen.
*Klaus Nielsen når frem til 98 medaljer, hvilket er mere end DIF og Team Danmark i deres opgørelser over medaljehøsten. En del af forklaringen er, at Klaus Nielsen for sammenlignelighedens skyld år for år medregner visse resultater ved World Cup eller internationle ranglister i discipliner, hvor der ikke blev afholdt EM eller VM i 2006. Metodikken er forklaret nærmere i artiklen og oversigterne nedenfor.