Dansk fodbold i svær balancegang

Det er et godt indspark til videre bearbejdning dansk fodbold har fået til brug i debatten om en eventuel ny turneringsstruktur i form af konsulentrapporten fra Capacent, der blev fremlagt d. 19. marts af DBU og Divisionsforeningen. Dansk fodbold står nemlig over for en række udfordringer i form af økonomiske vanskeligheder, stigende sportslig skævhed og manglende talentudvikling, der kræver at blive løst. På flere områder adresserer rapporten disse og giver baggrundsmateriale til efterfølgende debat. Der er således flere interessante konklusioner i rapporten. Blandt andet peger den på det stigende gab mellem Superligaen og 1. division, der igen giver anledning til overvejelser om begrænsninger i antallet af professionelle klubber samt større fokus på talentudvikling i 1. division. En egentlig turnering for reservespillere er også på tale.

Polariseringen svækker sportslig balance

En af rapportens mest interessante pointer er imidlertid sammenhængen mellem sportslig ubalance og europæisk succes. 

Således peger rapporten på, at hold fra de mest skæve europæiske fodboldrækker klarer sig bedst i de europæiske turneringer. Oversat til en hjemlig sammenhæng kan dette altså tale for, at øget polarisering mellem top og bund vil styrke dansk fodbold europæisk. Indlagt i aftalen om fordeling af den nye tv-aftale – med virkning fra næste sæson – er da også en større fordeling med relation til placering, hvilket betyder at sportslig succes giver relativt flere penge i klubkassen. Dermed er der stor sandsynlighed for, at rækken bliver mere økonomisk polariseret. Dette vil i anden omgang betyde en større sportslig polarisering, der ifølge rapporten allerede er et faktum. Forskellene mellem top og bund vil dermed blive konsolideret yderligere. For de store klubber i dansk fodbold er dette at foretrække, da det giver bedre muligheder for at styrke fodboldforretningen. For de mindre klubber er historien imidlertid en anden. Her kæmper mange med økonomiske vanskeligheder og mislykkede ambitioner om oprykning til ligaen. Når man tænker på, at klubbernes holdninger til de centrale spørgsmål i rapporten hænger tæt sammen med deres sportslige placering, er der lagt op til et mindre slagsmål, når løsningsmodellerne skal findes.

Forskerordningen er positiv for klubberne

En anden vigtig pointe fra rapporten er, at den såkaldte forskerordning synes at have en gunstig effekt på muligheden for at tiltrække udenlandske spillere til Danmark. 

Ifølge rapporten medfører det blandt andet, at svenskerne klager over, at deres spillere spiller i Danmark, fordi de kan få en højere løn. For dansk klubfodbold er det dog positivt, at den stærkere danske position i europæisk klubfodbold bunder i en stærkere dansk superliga, selvom fremgangen i høj grad synes at bygge på flere udenlandske spillere. Kigger man nærmere på UEFA's rangliste har Danmark således overhalet såvel Norge som Sverige, og noget tyder på, at dansk fodbold kan nå den 15. Plads, som DBU og Divisionsforeningen har defineret som målet dansk for klubfodbold. 15. pladsen giver to adgangsbilletter til kvalifikationen til den eftertragtede Champions Leauge, hvor der, som AaB's seneste regnskab viser, er mange penge at tjene.

Men det går skidt for landsholdet

Skal man stikke en kritisk brod ind udredningsarbejdet, kan man savne en behandling af spørgsmålet om sammenhængen mellem klub- og landsholdsfodboldens niveau. Rapporten er indirekte inde på problematikken – blandt andet i case-beskrivelserne af Schweiz og Sverige – men nogen nævneværdig analyse er ikke med. Det er ærgerligt. 

Trods klubfodboldens aktuelle sportslige succes ser det nemlig skidt ud for dansk landsholdsfodbold. På FIFA's rangliste over landsholdsfodbold er det generelt gået tilbage. Siden Danmark toppede i 1997 har udviklingen været en mindre positiv oplevelse at betragte. Hvad skyldes det? Man skal være varsom med kun at give denne udvikling én årsagsforklaring, men det er nærliggende at pege på de mange udlændinges indtog i den danske superliga som en af grundene til det dalende landsholdsniveau. Der er ganske vist ikke tvivl om, at de udenlandske spillere har været med til at hæve det danske niveau – også til gavn for de danske spilleres niveau. Men der er en 'tærskelgrænse', hvor effekten bliver den stik modsatte. Med mere end 30 procent udenlandske spillere i de danske superliga-trupper er den tærskelgrænse formentlig nået. Holder denne antagelse, er den utilsigtede konsekvens, at danske talenter holdes ude af kamp, fordi klubberne foretrækker udenlandske spillere. Dermed klippes fødekæden over, da danske talenter får sværere ved at bruge Superligaen som springbræt til en udenlandsk kontrakt. Og dermed kommer der færre danskere til udlandet, hvilket alt andet lige påvirker landsholdets muligheder for at skabe resultater. I Norge medførte en tilsvarende situation oven i købet økonomiske problemer for klubberne, fordi indtægterne fra salg af norske spillere til udlandet faldt. Spillerne var ikke længere attraktive, fordi de ikke havde samme niveau som tidligere. Samtidig begyndte landsholdet at få dårlige resultater. Forskerordningen og den øgede polarisering styrker måske nok dansk klubfodbold i europæisk sammenhæng, men spørgsmålet er, om ikke skatteprivilegierne til udenlandske stjerner har medvirket til at give landsholdet problemer?

Svært forenelige størrelser

Det vil nok være forkert at kritisere selve rapporten for denne manglende dimension, da den tilsyneladende ikke har været en del af opdraget. Men det kan undre, at DBU ikke selv har ønsket at medtage problemstillingen i det generelle arbejde. Burde spørgsmålet om landsholdets deroute ikke have været inddraget en samlet løsning på dansk fodbolds problemer? 

Jo, måske. Under alle omstændigheder tegner der sig et billede af nogle strukturer i dansk fodbold, som er svært forenelige. Hvis der drejes på en knap, har det måske nok positive konsekvenser et sted, men til gengæld opstår der problemer et andet sted. Om en måneds tid kommer konsulentfirmaet med et oplæg til en ny turneringsstruktur. Ikke bare bliver det spændende se, hvorledes klubfodboldens dilemmaer tænkes løst. Endnu mere spændende bliver det at følge, hvordan fodboldens forskellige interessenter vil balancere de forskellige hensyn. Alene for dansk klubfodbold er klubbernes forskellige holdninger til problematikkerne en udfordring, der nok også er svært forenelig med landsholdets problemer. Dem må vi åbenbart tage senere. Rasmus K. Storm arbejder med sportsøkonomi på Idan. Han har blandt andet set nærmere på dansk professionel fodbold og udviklingen i håndboldøkonomien. Dette munder senere ud i en afhandling om kommercielle sportsklubber i de to sportsgrene.