Dansk fodbold taber fortsat penge

De danske amatørregler i fodbold blev ophævet i 1978, og dansk fodbold oplevede i mange år en støt stigende kommercialisering. De danske superligaklubber, der generelt nyder godt af stor medieinteresse og pæn tilskueropbakning, oplevede fra midten af halvfemserne frem til finanskrisen i 2008 derfor også en markant omsætningsmæssig fremgang.

Men som det fremgår af nedenstående figur, stoppede den økonomiske vækst i årene omkring finanskrisen, hvor de fleste klubber samtidig kom ud i alvorlige økonomiske vanskeligheder.

På toppen omsatte superligaklubberne for samlet 3,2 mia. kroner (2014-priser), inden den generelle lavkonjunktur og krise sendte omsætningen på en nedtur, som dansk fodbold i modsætning til flere af de største ligaer i Europa endnu ikke har fået vendt.

Nedgangen er dog aldrig nået ned på 2007-niveauet, og selvom den samlede omsætning faldt lidt igen i 2014, synes klubberne nogenlunde at have stabiliseret udviklingen. Samlet endte klubberne på 2,2 mia. i omsætning i 2014, viser Idans nye opgørelse, der bygger på klubbernes seneste årsregnskaber (2013/14).

Figur 1: Udviklingen i Superligaklubbernes omsætning og resultat efter skat, 1994-2014 (2014-priser)

Hvad angår de nærmere regnskabsmæssige driftsresultater efter skat, er historien dog en anden.

Det er kendetegnende for klubberne, at de på trods af deres omsætningsmæssige vækst gennem årene er dårlige til at tjene penge. Der har været undtagelser: Brøndby IF, FC København og FC Nordsjælland har i perioder været pænt overskudsgivende, men stort set alle ligaklubber – høj som lav – har én eller flere gange haft en nærdødsoplevelse.

Kigger man nedover et udvalg af ligaklubbernes regnskaber, viser problemerne sig relativt tydeligt. Samlet ender underskuddet efter skat i superligaen 175,1 mio. kroner i 2013/14.

FC Midtjylland reddet af rigmand

Det går sportsligt godt for ’Ulvene’ på heden for tiden. Men det er samtidig også kendetegnende, at FCM har levet en økonomisk omtumlet tilværelse de senere år. På trods af de gode sportslige resultater, blandt andet med to bronzemedaljer i perioden, og nu et dansk mesterskab i den netop afsluttede sæson, har koncernen bag fodboldklubben tabt knapt 138 mio. kroner over de seneste fem år (2013/14 inkluderet).

Den i seneste afsluttede regnskabsårs gennemførte aktieudvidelse samt englænderen Matthew Benhams erhvervelse af aktiemajoriteten (68 pct.) i selskabet gav luft økonomisk og hævede egenkapitalen. Ellers var FCM med stor sandsynlighed gået fallit. Benham har ifølge årsrapporten givet tilsagn om at hjælpe klubben økonomisk fremover. Omsætningen i klubben er nogenlunde på niveau med forrige år, knapt 100 mio. kroner. Underskuddet er til gengæld fordoblet til godt minus 15 mio. kroner efter skat.

Problemer i den jyske hovedstad

I Aarhus er der heller ikke meget at råbe hurra for rent økonomisk. Aarhus Elite A/S, koncernen bag fodboldklubben AGF, har stort set kun præsteret underskud i sin levetid. Det kan kun skyldes stor politisk og folkelig velvilje, at klubben har overlevet så længe som det har været tilfældet.

Omsætningen i 2013/14-sæsonen, som endte med et enkelt år i 1. division, var 108 mio. kroner, og underskuddet endte på 18,7. mio. kroner efter skat. 

Den økonomiske situation fik i slutningen af 2014 koncernen til at iværksætte endnu en aktieemission, og det lykkedes ved den lejlighed at hente lidt over 51 mio. nye kroner til klubkassen. Dette giver midlertidig luft i klubbens drift, men der forestår et stort arbejde for at føre klubben tilbage til toppen af dansk fodbold trods oprykningen til Superligaen.

FC Randers A/S

I Randers går det en anelse bedre, når man måler på klubbens evne til at skabe overskud. I det seneste års regnskab kommer selskabet ud med overskud for andet år i træk. 2,6 mio. kroner i plus efter skat lyder resultatet på. Dette sker oven i købet på trods af en nedgang i omsætningen i omegnen af 3,5 mio. kroner.

SønderjyskE

Længere mod syd, i Haderslev endte Sønderjyderne som nr. 10 i 2012/13 og gik dermed fri af nedrykning, hvilket i årsrapporten betegnes som en succes.

De senere år har SønderjyskE været i økonomiske problemer med negativ egenkapital. I det seneste afsluttede regnskabsår hentes lidt af det hjem med et mindre overskud på 1,8 mio. kroner efter skat. Omsætningen lå på 42,3 mio. kroner i 2013-2014, en anelse mere end omsætningen året før, der endte på 40,7 mio. kroner.

Viborg FF og Esbjerg fB

Lidt bedre gik det rent økonomisk i Viborg FF, der endte med et overskud efter skat på lidt over 4 mio. kroner baseret på en omsætning på 42,6 mio. kroner. Ifølge årsrapporten betød oprykningen til Superligaen en forbedret økonomisk situation, mens klubben holdt fast i en klar budgetplan. Oprykningen året forinden forøgede omsætningen med næsten 90 procent.

Viborg FF har dog ikke generelt været god til at få økonomien i balance på trods af velvillighed fra blandt andre Viborg Kommune, hvor kommunen billigt overdragede navnerettighederne til Viborg Stadion, hvorefter fodboldklubben kort efter solgte det videre til en væsentligt højere pris til byens forsyningsselskab, Energi Viborg – hvori Viborg Kommune i øvrigt er hovedaktionær.

Samtidig blev det kun til et år i den bedste række, og selv om klubben netop er vendt tilbage igen, giver en nedrykning altid udfordringer med at holde økonomien på ret spor.

Det lykkedes lidt bedre i det vestjyske, hvor Esbjerg fB på trods af faldende omsætning kom ud med overskud på i alt 4,6 mio. kroner efter skat. Samtidig har Esbjerg de senere år ligget relativt pænt i rækken, med nogenlunde sikre midterplaceringer.

AaB

I de senere år har krisen kradset gevaldigt i det nordjyske. AaB er blandt de klubber i dansk fodbold, der gennem årene har tabt flest penge. Efter en række eventyr med urentable sideaktiviteter er klubben tilbage som ren fodboldklub, og en succesfuld kapitaludvidelse med et provenu på 74 mio. kroner har bredret den indskrumpede egenkapital.

De fremragende sportslige resultater i 2012/13-sæsonen med et dansk mesterskab, pokalsejr og deltagelse i UEFA Champions Leagues Play Off og Europa Leagues gruppespil har indvirket særdeles gunstigt ind på 2013/14-resultatet.

Omsætningen er således steget fra 72,8 mio. kroner i 2013 til 127,5 mio. kroner i 2014 svarende til en vækst på lige over 75 procent. Resultatmæssigt kommer Aab også ud med overraskende stort overskud på 41 mio. kroner. Det ændrer dog ikke ved, at det samlede underskud siden 2009 ligger på 194,6 mio. kroner. Det er bemærkelsesværdigt, at en virksomhed kan overleve sådan en åreladning.

Odense Sport og Event A/S

Samme historie er gældende på Fyn, hvor den lokale fodboldstolthed i Odense i efterhånden en del år været i problemer.

Underskuddet i 2013 løb op i 34,8 mio. kroner efter skat, og dette regnskabsårs underskud på 29 mio. kroner i 2014 er kun en ganske svag forbedring. I 2012 og 2011 var underskuddet i samme størrelsesorden. Det ser ikke godt ud, og klubben er da også i sportslige vanskeligheder.

De senere år er egenkapitalen svundet ind, og der er optaget ansvarlige lån til at forbedre den. Omsætningen i koncernen er dog forbedret til 189 mio. kroner i 2014 mod 174 mio. i 2013.

FC Vestsjælland

Det første år i Superligaen var en sportslig succes for Vikingerne fra Slagelse. FC Vestsjælland klarede skærene, men indkasserede et kraftigt underskud – blandt andet som følge af en markant forøgelse af personaleudgifterne. Således fordoblede klubben udgifterne til spillerlønninger i forhold til 2012/13. 

Underskuddet efter skat endte på minus 5,5 mio. kroner, og sender egenkapitalen i minus. Det fremgår ikke af årsrapporten, hvordan ledelsen i selskabet forventer at genetablere egenkapitalen, men med nedrykningen i den netop afsluttede sæson, er der ingen tvivl om, at vestsjællænderne fortsat vil være stærkt afhængige af venlige investorers hjælp.

Brøndby IF

Den vestegnske fodboldstolthed, Brøndby IF (BIF), kæmper stadig med økonomiske problemer. Den nye bestyrelse har som målsætning, at klubben i 2017 finder balancen og dermed ændrer den kurs, som har præget klubben i længere tid. Det virker det som en vanskelig opnåelig ambition, men opbakningen til Brøndby er stor, og potentialet til økonomisk balance burde være til stede.

Ikke desto mindre må man konstatere, at der endnu står meget tilbage at bevise, hvis målsætningen skal indfries. På positivsiden kunne BIF i 2013-2014 notere sig en omsætningsmæssig fremgang siden forrige års regnskab. Således steg omsætningen fra 115,6 mio. kroner i 2013 til 125,7 mio. kroner i 2014, en fremgang på knapt 9 procent. Ifølge årsrapporten skyldes fremgangen blandt andet forøget salg af merchandise, større entreindtægter samt en øgning i sponsorsalget.  

På grund af store nedskrivninger af værdien på Brøndby Stadion, der slog ud på negativsiden med 102,5 mio. kroner, samt et mindre underskud på transferbalancen på knapt 12 mio. kroner endte klubbens underskud dog på knapt 154 mio. kroner. Underskuddet er det næststørste i klubbens historie og sender egenkapitalen ned på 80,3 mio. kroner. Det er blot to år siden, klubben realiserede et rekordunderskud på 267 mio. kroner efter skat.

FC København

Selskabet bag FC København, Parken Sport og Entertainment A/S har som tidligere år fordelt sine aktiviteter på fire områder: 1) F.C. København og Stadion, 2) Lalandia, 3) Fitness dk og 4) kontorejendomme.

Koncernomsætningen faldt med 174,2 mio. kr. til 1.2 mia. kroner (inklusive transfers) fra 1.298,9 mio. kr. i 2013. Årsagen er ifølge årsberetningen primært afstedkommet af skuffende sportslige resultater, herunder manglende deltagelse i Champions League, hvilket påvirker omsætningen negativt med 180 mio. kroner i forhold til det budgetterede. Også en nedgang i indtægterne fra Fitness dk (knapt 17 mio. kr.) virkede negativt ind på det forventede resultat. Men nedskrivninger af goodwill vedr. fitness dk vidner om stærk konkurrence i fitnesssektoren, der ellers overordnet er vokset de seneste år.

Samlet kommer koncernen ud med et mindre overskud på 6,7 mio. kroner efter skat. Der er foretaget investeringer for 121 mio. i spillertruppen. Den rentebærende gæld fortsætter med at falde, men er stadig høj. Den samlede gæld er steget siden sidste år, men skyldes vækst i kortsigtede forpligtigelser.

FC Nordsjælland

FC Nordsjælland kom sidste år ud med et betydeligt overskud og markerede sig dermed ved at være blot den anden danske fodboldklub nogensinde, der har udbetalt udbytte.

Årsagen var FC Nordsjællands deltagelse i Champions League, som både i 2012 og 2013 prægede klubbens økonomi markant i positiv retning. I 2014 er forholdene normaliseret. Underskuddet, der ender i 8,7 mio. kroner efter skat, er ifølge ledelsesberetningen ikke tilfredsstillende. Omsætningen er faldet fra 165 mio. i 2013 til 75,5 mio. i 2014.

Brug for udvikling frem for kapitalindsprøjtning

Der sker meget i forhold til de danske superligaklubber for tiden. Senest var Henrik Sass Larsen (S) ude med et forslag om at oprette fonden Dansk Sportskapitel, der skal medvirke til at stille risikovillig kapital til rådighed for klubberne mod, at de begynder investere langsigtet og mere bæredygtigt.

Idan har i anden sammenhæng kritiseret sidstnævnte forslag ved at pege på, at erfaringerne fra årene med professionel sport i Danmark taler imod formodningen om, at der ikke er tilstrækkelig risikovillig kapital i professionel topsport herhjemme. Tværtimod har villige kreditorer, aktionærer eller investorer gennem årene trodset klubbernes notoriske evne til at brænde kapital af og stået klar med friske midler.

Som en perfekt illustration heraf var lanceringen af det nye projekt på Falster, hvor blandt andre kendiskokken Claus Meyer vil skyde penge ind i Nykøbing FC med henblik på at rejse projektet op til Champions League-niveau. Om investorerne vil få deres investering forrentet er nok mere tvivlsomt.

Mere snævert betragtet er et af problemerne med en statsliggørelse af risikovilligheden, at det potentielt kan få den stik modsatte effekt af hensigten, hvis staten blander sig direkte i spillet og klubbernes forretningsførelse. Klubberne drives i dag i vid udstrækning under såkaldte ’bløde budgetrestriktioner’, hvor det normale link mellem overskud og langsigtet overlevelse er brudt.

Klubberne forventer – ofte med rette – at blive reddet, når de kommer i problemer, og en sportslig kapitalfond vil blot galvanisere denne forståelse og gøre staten til en ny ’sugar daddy’ på linje med de mere eller mindre excentriske investorer, der ofte præger professionel ligasport.

I en tid, hvor tilskuertallet er faldende, og den europæiske konkurrenceevne er på retur, er der brug for at kigge indad for at pleje de potentielle finansieringskilder, produktudvikling og økonomiske incitamentsstrukturer. Branchen kan og må selv tage ansvar for problemstillingerne.

Hvis ikke klubberne er gør sig alvorlige overvejelser om deres langsigtede overlevelse uafhængigt af de rige onkler ved eksempelvis at overveje udviklingen af selve fodboldproduktet, skabes der ingen innovation i branchen. Opmærksomheden vil i stedet blevet rettet mod rigmændene og deres luner.

Det er her de fremtidige udfordringer for klubberne ligger begravet.