Dansk modstand mod fordobling af karantæner

Slutspillet om et nyt verdensomspændende antidoping-kodeks for idrætten er i gang.

Den internationale antidopingorganisation, WADA, sendte kort før jul et tredje revideret udkast ud i den sidste internationale høringsrunde inden WADA’s verdenskonference om doping i Johannesburg til november. Her sætter repræsentanter for regeringer, idrætsorganisationer og andre med lod og del i antidopingarbejdet hinanden stævne til det tredje globale dopingtopmøde siden etableringen af WADA i efteråret 1999.

Især to foreslåede ændringer ser ud til at ville skabe international debat helt frem til mållinjen: Det ene er forslaget om, at stoffer på dopinglisten skal have en præstationsfremmende effekt for overhovedet at komme i betragtning til dopinglisten, hvilket ikke er et krav i dag.

Det andet er ønsket om at fordoble karantæneperioden for brug af kendte dopingstoffer som EPO, væksthormon og anabole steroider fra to til fire år.

Mens det første forslag generelt møder opbakning herhjemme, møder fordoblingen af dopingkarantænerne kritik fra dansk side.

Allerede i et fælles høringssvar fra oktober under den forrige høringsrunde påpegede Anti Doping Danmark (ADD), Kulturministeriet, Team Danmark, Aktiv-komiteen, Danske Eliteidrætsudøveres Forening og Danmarks Idræts-Forbund, at fire års udelukkelse er for ufleksibel.

Eller som Lone Hansen, direktør i Anti Doping Danmark, siger i dag:

”Med en straframme på fire år bliver det meget svært for de dømte at komme tilbage til sporten, så konsekvensen af at bruge doping bliver skærpet. Det signal er udmærket. Men vi har også et ansvar i forhold til dem, der lader sig forlede til at bruge doping på f.eks. motionistområdet – de udøvere, som ikke er hardcore dopingmisbrugere. Her kommer man måske også til at ramme nogle hårdere end nødvendigt.”

Der er forskel på den unge udøver og den gamle rotte i faget, som har dopet sig systematisk i mange år?

”Ja, det er dilemmaet, som har været oppe på samtlige møder i forbindelse med revisionen af kodekset. Fra dansk side vil vi meget gerne have muligheder for at kunne bløde op og have det menneskelige hensyn med. Vi vil gerne have mulighed for, at det ikke bliver enten-eller. Fire år er lang tid,” siger Lone Hansen, som gerne ser mere fleksible formuleringer i det nye kodeks.

Debat om proportioner

Ifølge WADA’s generalsekretær, David Howman, afspejler forslaget om skærpede sanktioner et ønske hos mange organisationer, som gerne vil styrke signalværdien over for de ’bevidste snydere’. Men WADA er samtidig i gang med at undersøge konsekvenserne af fire års udelukkelse.

“Vi indhenter vurderinger for at sikre, at udelukkelser på fire år vil være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, som hersker ved især europæiske domstole, men også i andre dele af verden. Jeg tror, at der vil blive en del diskussion om det.”

Netop proportionaliteten – eller mangel på samme – er ifølge professor Verner Møller, der forsker i doping ved Aarhus Universitet, et problem i det nye udkast til kodeks.

”Hvis du løfter udelukkelsen fra to til fire år, er det det samme som at indføre en livstidskarantæne, for du kan ikke forestille dig, at der er nogen atleter, der kan træne i fire år uden konkurrence og håb om at komme tilbage,” mener Verner Møller.

Han peger samtidig på, at konsekvenserne ved eventuelle falsk-positive prøver vil blive endnu mere ødelæggende for den enkelte, end de allerede er. Desuden opfatter han ønskerne om højere straffe som en skrue uden ende:

”Diskuterer vi dette om ti år, vil vi overveje, om vi ikke skal sætte udelukkelsen op til otte år.”

Særlig udfordring for Danmark

Forslaget om lange karantæner er særligt prekært i Danmark, som kontrollerer mange udøvere på motionsniveau, ikke mindst i foreningsdrevne eller kommercielle fitnesscentre. Det er sigende, at Anti Doping Danmark på grund af sin brede testning havde halvanden gang så mange positive prøver i 2011 som USA’s antidoping-agentur, der dækker en langt større befolkning.

”Vi har derfor fra dansk side tydeliggjort, at det vil kunne skabe problemer på lavere niveauer. Vi er jo netop foregangsland på motionsområdet. De færreste antidoping-organisationer beskæftiger sig med det,” siger Lone Hansen.

De hårdere sanktioner kan blive en særlig udfordring for de store idrætsorganisationer herhjemme, der på fitness­området ikke har udsigt til at få de samme undtagelser fra WADA’s kodeks som de kommercielle centre. Men Lone Hansen peger på, at der i WADA-kodekset er mulighed for, at de enkelte lande laver deres egne definitioner af, hvem der hører under konkurrencesporten, og hvem der ikke gør det.

”Så vi har den mulighed for at lave afgrænsninger – også i strafferammerne. Men der kan hurtigt opstå nogle problemstillinger. Spørgsmålet er, om der skal være en dansk model for, hvordan man arbejder med motionistområdet. Vi skal passe på, at vi ikke kører et rigidt system ned overalt, men bruger fornuften,” siger Lone Hansen.

David Howman anerkender, at lande, som tester bredere end selve eliten, måske kan få en udfordring, og han vurderer, at der i de afsluttende diskussioner om det nye kodeks kan komme en debat om, hvorvidt kodekset på klarere vis skal operere med udøvere på forskellige niveauer.

“Det er klart, at der er mange udøvere, som kodekset egentlig ikke retter sig imod. Vi ønsker ikke at vikle dem ind i regler og procedurer, som ikke er passende. Netop her mener jeg, at nogle må komme med et forslag. Vi har aldrig anbefalet, at kodekset skulle gælde for alle personer i hele samfundet. Det ville være latterligt.”

Slut med cannabis-sager?

Mens de lange sanktioner møder kritik, er der fra dansk side bred enighed om at støtte et andet forslag til en grundlæggende regelændring i kodekset – nemlig, at stoffer på dopinglisten som udgangspunktpunkt skal være præstationsfremmende og først herefter være enten sundhedsskadelige eller mod ’sportens ånd’.

I dag er disse tre kriterier sidestillet, hvilket bl.a. betyder, at et euforiserende stof som cannabis (hash) er kommet på listen og i enkelte år har tegnet sig for op mod 10 pct. af alle positive tests, selv om kun få vil hævde, at stoffet har nogen positiv effekt på præstationerne – snarere tværtimod.

Af samme grund var Verner Møller sidste år sammen med kolleger fra forskningsnetværket ’The International Network of Humanistic Doping Research’ medunderskriver på en opfordring til WADA om at fjerne cannabis fra listen. Han hilser da også den foreslåede ændring velkommen.

”Det er en vigtig og god tilføjelse, for så vidt at det gør det uopretholdeligt at have cannabis på dopinglisten, der kun har til formål at lave social kontrol, og som ikke har et klap med sport at gøre,” siger Verner Møller, mens Lone Hansen fra ADD fremhæver behovet for at prioritere indsatsen mod dem, der reelt forsøger at snyde.

Men nogle regeringer, antidopingagenturer og idrætsorganisationer, bl.a. Antidoping Norge og IOC, vægrer sig mod pille ved kriterierne af etiske eller pragmatiske grunde. Ifølge WADA’s generalsekretær kan det derfor vise sig svært at få bred opbakning til at ændre på et princip, som har været gældende, siden det første kodeks trådte i kraft i 2004.

“Det er en betydelig ændring og én, som, jeg tror, kan udløse megen diskussion i de kommende måneder. Jeg tror også, at der er mulighed for, at forslaget vil blive rettet tilbage til det, vi har i dag,” lyder vurderingen fra David Howman.

Blandt andre ændringer, der kan rejse debat, peger han på forslaget om, at antidoping-organisationer skal teste for alle stoffer, medmindre WADA giver dispensation. Herudover bliver reglerne om missede tests blødt lidt op, ligesom where-abouts-systemet skal være lidt smidigere.

Den igangværende internationale høringsrunde har deadline den 1. marts 2013. Det nye antidoping-kodeks, der sikrer fælles regler for dopingbekæmpelsen internationalt, skal efter planen træde i kraft den 1. januar 2015.