Dansk Superligafodbold har stadig behov for kapital

Danske superligaklubber har tradition for at bruge mere, end de får ind i indtægter, og det giver løbende behov for aktie- eller kapitaltilførsler. Som det fremgår af Idans årlige opgørelse af klubbernes driftsøkonomi omsætter de danske Superligaklubber i dag for 3,3 mia. kroner.

Ganske vist ramte det samlede resultat efter skat et lille overskud på 5 mio. kroner i seneste afsluttede regnskabsperiode, men det dækker over enkelte store overskud. Halvdelen af klubberne havde underskud, hvilket viser, at mange klubber stadig slås med at få enderne til at mødes.

Økonomiske vanskeligheder slår typisk ud i redningsaktioner, hvor gældseftergivelse bliver løsningen. Unormalt er det heller ikke, at de danske klubber får indskudt friske midler.

Hvis man sammenlægger beløbene i Figur 1, så har alle de klubber, der minimum har spillet i den bedste række en enkelt sæson siden 1995, fået tilført i alt 3,9 mia. kroner i aktie eller kapitalindskud frem til og med 2016.

Figur 1: Kapitalforhøjelser pr. år i klubber, der minimum har ligget i Superligaen et år

Ser man isoleret på mængden af aktie- og kapitaltilførsler blandt klubberne alene i de år, hvor de har været i Superligaen, summer det op til 3,5 mia. kroner i perioden.

De klubber, der har fået tilført flest midler, mens de spillede i Superligaen, er koncernen bag FC København, PARKEN Sport og Entertainment A/S, Brøndby IF (BIF), AaB, AGF, FC Midtjylland (FCM), OB (Odense Sport og Event A/S, OSE) og AB. Det kan ses af Figur 2. 

Figur 2: Top-7 over klubber, der har fået tilført flest penge i form af aktie- eller kapitaltilførsler

Fem klubber med kapitaltilførsel i 2015/16-sæsonen

5 ud af 12 ligaklubber har fået tilført midler i 2015/16 sæsonen: Esbjerg fB, BIF, FCM, OB og Hobro IK (HIK). Særligt tre klubber skiller sig ud: BIF, FCM og OB.

Problemstillingen i BIF er ifølge virksomhedens årsregnskab tyngende gæld. Årets aktieemission gav et provenu på 100 mio. kroner og muliggjorde en indfrielse af den rentebærende gæld. Desuden er der foretaget nye investeringer af selskabet, herunder en ny parkeringsplads samt forbedring af cykelparkeringsfaciliteterne ved stadion, udbygning af Vilfort-loungen og opførelse af en ny materielhal. Med emissionen blev Jan Bech samtidig hovedaktionær i klubben, hvor han nu ejer 52,4 pct. af aktierne.       

I FCM har man længe forsøgt at få indtægter og udgifter til at stemme, men det har ikke været let. Fra og med 2009 har selskabet akkumuleret et underskud på knap 224 mio. kroner efter skat (løbende priser). Det kan ingen virksomhed holde til, og derfor er der tilført kapital til selskabet flere gange i perioden. Det seneste regnskabsår er ingen undtagelse, både hvad angår driften og ekstern hjælp. Via klubbens holdingselskab, FCM Holding A/S, er der tilført 25 mio. kroner.

I Odense Sport og Event A/S, der ud over at drive fodboldholdet OB også er involveret i blandt andet hoteldrift og ejer et billetbureau, har det heller ikke været nemt at tjene penge de senere år. Fra og med 2009 har virksomheden tabt knapt 150 mio. kroner (løbende priser) efter skat.

Samtidig har virksomheden de senere år udvidet aktiviteterne ved at købe en cateringvirksomhed og involvere sig yderligere i hotelbranchen gennem byggeriet af et nyt hotel, Hotel Odeon, i Odense. Dette nødvendiggør ifølge virksomheden et forøget kapitalberedskab, og på denne baggrund blev der tilført 30 mio. kroner i kontant kapitalindskud fra selskabets aktionærer ultimo juni 2016.

Pengetilførslernes tid er ikke ovre

Selvom aktie- og kapitaltilførsler i fodboldvirksomheder kan skyldes langsigtede investeringer i udvidede aktiviteter, som tilfældet er i forbindelse med Odense Sport og Events kapitalindskud i 2016, viser erfaringen fra Idans tidligere analyser af den danske fodboldøkonomi, at det oftest er redningsaktioner, der ligger bag pengeindsprøjtningerne. 

De danske fodboldligaklubber har ikke været gode til at tjene penge, og taber man penge år efter år, kræver det ekstern hjælp. Baseret på erfaringen fra tidligere, er det derfor også sandsynligt, at flere danske klubber også i fremtiden vil have behov for mere kapital.

Som nævnt havde halvdelen af klubberne underskud i seneste afsluttede regnskabsperiode, hvilket er bekymrende, da klubberne befinder sig i en periode med højkonjunktur. Den gode nyhed for klubberne er dog, at den lokale opbakning som regel er høj. Det er sjældent, at fodboldklubber går konkurs på trods af økonomiske problemer.

Tværtimod tiltrækker den højt medieeksponerede branche villige indenlandske og udenlandske rigmænd, der ofte er villige til at skyde penge ind. Det vil ganske givet ske igen, når klubberne trænger til frisk kapital.