Dansk udvikling til debat i Norge

Den norske idrætspolitiske debattør og tidligere formand for Norges idrettsforbund og kontorchef i Kulturdepartementet, Hans B. Skaset, udtrykker i en artikel på sportsanalyse.no stor bekymring over, at sundhed og livsstil i så høj grad udkonkurrerer andre aspekter og forskningsfelter i idrætten som glæde, spænding, færdigheder og sociale erfaringer.

Med udgangspunkt i den danske udvikling som beskrevet i Idans nyhedsbrev nr. 44 fra december 2011 diskuterer Skaset situationen i Norge, der bærer præg af samme udvikling. Uddannelsesinstitutionerne har i konkurrencedygtighedens og økonomiens navn gjort, hvad de kunne for at tiltrække studerende. I Norge, som i Danmark, har idrætten været et godt salgsmiddel, og idrætsstudierne har fremgang i søgning.

Uddannelserne er imidlertid under pres af tre ting: 1) Kommuner, der har brug for medarbejdere i den sundhedsfremmende indsats 2)en voksende kommerciel branche og 3) en udeblevet efterspørgsel på medarbejdere i idrætslivet.

Efterspørgslen på arbejdskraft i Norges idrætsliv er ikke steget gennem de sidste 20 år. Som i Danmark er idrætten i stor udstrækning organiseret gennem foreninger og frivillig arbejdskraft. Økonomien i de forskellige foreninger er gennemgående anstrengt, og der er næsten ingen lokale jobs at få.

Presset hen mod sundhedsfokuseringen får dermed let spil, vurderer Skaset. Den kommercielle sektor søger at legitimere sig selv gennem øget faglighed og fokus på sundhed. Samtidigt er der konkret efterspørgsel på medarbejdere, der kan være med til at løse problemerne med fysisk inaktivitet og folkesundhed fra den offentlige sektor.

Norges Idrettshøgskole (NIH)

I modsætning til Danmark har Norge gennem længere tid forsøgt at skabe samspil mellem de videnskabelige uddannelser og eliteidrætten.

Gennem en træneruddannelse, der målrettet giver idrætsspecifikke kvalifikationer og idrætsfaglige kompetencer ville Norges Idrettshøgskole (NIH) højne niveauet af trænere i Norge. Skaset sætter spørgsmålstegn ved om det er lykkedes. Kun ca. 15 pct. af en afgangsårgang på bachelorstudiet har valgt træneruddannelsen. Langt de fleste af disse har fodbold som speciale. En faktor, der afspejler, at fodbolden som idrætsgren har tradition for stor betalingsvillighed og mere professionalisering end andre idrætter.

Hans B. Skaset ser desuden afskaffelsen af den fysiske optagelsesprøve ved NIH i 2011 som et symptom på en fjernelse fra idrætten og sporten som en essentiel del af idrætsuddannelserne. Studiet er ikke længere fysisk krævende, og det rent idrætsfaglige svækkes kontinuerligt, mens folkesundhedsaspektet prioriteres højere.

Skasets spørgsmål er, om det er den rigtige prioritering på landets fremmeste idrætsuddannelse. Med den udvikling bliver ansvaret for træneruddannelser og den videnskabelige og faglige udvikling af andre store norske idrætter skubbet tilbage til organisationerne. En udvikling, der ifølge Skaset kræver en debat om værdier og prioriteringer, inden Norge ender i samme situation som Danmark.