Idan Artikel 26.05.2020

Danskerne ser optimistisk på egne motions- og sportsvaner efter coronanedlukningen

De fleste danskere ser optimistisk på deres egen idrætsdeltagelse, når coronanedlukningen er forbi, viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut. 68 pct. forventer at dyrke samme mængde motion som før nedlukningen, mens hver femte regner med at skrue op for deres aktiviteter. Mange vil også starte på nye aktiviteter og hjemmetræne mere.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, siger et gammelt ordsprog. Sådan er det måske også med coronapandemien og dens indflydelse på danskerne motions- og sportsvaner. En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser i hvert fald, at selv om der var et markant fald i idrætsdeltagelsen under coronanedlukningen, så er danskerne optimistiske, når det gælder deres eget aktivitetsniveau i tiden efter nedlukningen.

Med hjælp fra Epinion gennemførte Idan i slutningen af april en repræsentativ surveyundersøgelse for at finde ud af, hvor meget danskernes sports- og motionsvaner er blevet påvirket af nedlukningen. Fem uger inde i nedlukningen var svaret fra 68 pct. af deltagerne, at de forventer at dyrke samme mængde motion efter nedlukningen som før, og 21 pct. forventer at dyrke mere motion. Kun 10 pct. forventer at dyrke mindre motion, når coronanedlukningen er forbi.

En stor del (52 pct.) af den gruppe, der er kommet i gang med at dyrke sport og motion under nedlukningen, regner med at holde fast i de nye vaner og fortsætte med at være aktive efter nedlukningen.

Hjemmetræning kan være på vej frem som supplement til andre aktiviteter

Nedlukningen af store dele af det normale idrætsliv ser også ud til at have åbnet nogle danskeres øjne for andre måder at dyrke sport og motion på. Hver femte dansker (22 pct.) forventer, at de vil være idrætsaktive på andre måder efter nedlukningen, end de var før. Det samme antal – men ikke nødvendigvis de samme personer – forestiller sig, at de i højere grad vil benytte hjemmetræning efter nedlukningen, end de gjorde før.

Undersøgelsen fortæller ikke, hvilke aktiviteter folk vil dyrke mere af i fremtiden, og om de nye aktiviteter vil erstatte de gamle eller være et supplement til dem. Tallene viser imidlertid, at cirka halvdelen (48 pct.) af de danskere, der forventer at skrue op for hjemmetræningen, også forventer at dyrke andre aktiviteter efter nedlukningen end før, mens 47 pct. forventer at dyrke mere sport og motion end før nedlukningen.

”Det kunne indikere, at hjemmetræning er en motionsform, som flere danskere forventer at bevare og benytte som et supplement til øvrige idrætsaktiviteter, når samfundet igen lukkes op,” siger senioranalytiker i Idan, Helene Kirkegaard, som har været projektleder på undersøgelsen.

Ifølge undersøgelsen angiver mange, at de vil dyrke hjemmetræning uden instruktion udefra, men en del forventer også, at de i højere grad vil gøre brug af digitale træningsmuligheder i form af apps og online streaming.

”Brugen af digitale træningsmuligheder er noget, vi vil se nærmere på i den store motions- og sportsvaneundersøgelse, vi skal i gang med til efteråret. Det havde vi allerede planlagt før nedlukningen, men i lyset af corona er det blevet et endnu vigtigere emne at forstå,” siger Helene Kirkegaard.

Lyt også til podcasten

I dette afsnit af Tillægstid sætter vi fokus på danskernes motionsvaner under coronakrisen. 

Den 11. marts lukkede coronapandemien det meste af landet og dermed også idrætsdanmark ned. Men hvordan påvirker sådan en krise vores hverdag, når vi pludselig skal ændre vaner og finde nye måder at dyrke motion på? Kan vi opretholde aktivitetsniveauet, eller er Netflix blevet vores bedste ven?

Maja Pilgaard og Helene Kirkegaard er begge forfattere på to større undersøgelser af vores motionsvaner under coronanedlukningen, og i dette afsnit af Tillægstid dykker vi ned i resultaterne. Panelet diskuterer også fremtiden, og hvad idrætsforeninger og andre interessenter kan lære af coronakrisen og dens konsekvenser.  

Lyt også til podcasten 'Danskernes motionsvaner i en coronatid'

Lyt til afsnittet i Apple Podcast

Lyt til afsnittet i Spotify

Download notatet

Kvinde dyrker yoga på gulv. Foto: Colourbox
Idan Udgivelse maj 2020

Danskernes motions- og sportsvaner under coronanedlukningen. Notat 1.3: Idrætsdeltagelsen efter coronanedlukningen – danskernes forventninger til fremtiden

Læs lignende nyheder

Gåtur i skoven
Idan Artikel 07.05.2020
Markant færre har dyrket sport og motion under coronanedlukningen
Kvinder med en pilatesbold
Idan Artikel 13.05.2020
Uden foreninger og fællesskaber falder danskernes idrætsdeltagelse
Kvinde løber i København
Idan Artikel 03.10.2023
Efter coronakrisen: Idrætsbilledet har ændret sig, og det har gruppen af aktive også
dame der løber
Idan Artikel 20.04.2023
Ny coronaundersøgelse: Mere end halvdelen af den voksne befolkning har skiftet idrætsvaner, siden coronakrisen startede
Folk der løber i en park
Idan Artikel 13.03.2023
Idan undersøger, om coronakrisen har bidt sig fast i danskernes idrætsvaner efter, at samfundet er vendt tilbage til normalen
Mand til crossfit laver step ups på kasse
Idan Artikel 01.11.2021
Idrætsdeltagelsen er på vej op, efter at idrætsfaciliteterne er åbnet igen
Kvinde er forpustet efter løn
Idan Artikel 27.04.2021
Flere danskere dropper motionen på grund af manglende overskud
Små børn på rulleskøjter
Idan Artikel 13.04.2021
Idrætsforeninger mistede medlemmer i 2020, men flere var aktive andre steder
Idan Artikel 12.04.2021
Webinar: Danskernes idrætsvaner før, under og efter coronakrisen
To kvinder går tur i sneen
Idan Artikel 12.02.2021
Idrætsdeltagelsen er mindre påvirket nu end under den første nedlukning
Kvinde løber i skoven
Idan Artikel 29.09.2020
Nye aktive trækker idrætsdeltagelsen op efter genåbningen
Kvinder træner i haven
Idan Kommentar 18.08.2020
Coronanedlukningen har påvirket danskernes idrætsvaner på godt og ondt

Læs mere om temaet og find de andre notater her

Fitness
Idan Tema

Idrætsvaner