Danskernes idrætsdeltagelse nærmer sig tidligere højder, men de sociale uligheder består
Nye tal fra Idrættens Analyseinstitut viser, at danskernes idrætsdeltagelse nu er tilbage på niveau med rekordårene 2007 og 2011. De viser også, at uddannelsesniveau og etnisk oprindelse fortsat har betydning for, hvor aktiv man er.
Der er god grund til at ånde lettet op, for den nedadgående kurve i danskernes idrætsdeltagelse, der har været tilfældet siden 2016, ser nu ud til at være knækket.
En ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) af danskernes motions- og sportsvaner viser nemlig, at danskernes idrætsdeltagelse er steget i takt med, at vi har lagt coronakrisen bag os, og i 2024 var den igen på niveau med 2007 og 2011, hvor idrætsdeltagelsen var på sit hidtil højeste.
”Der er bestemt positive takter i de nye data, selvom vi dog bør holde svarprocenterne in mente”, siger Maja Pilgaard, der er chefanalytiker i Idan.
Hun henviser til, at andelen, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, ligger på 30 pct. for børn og 25 pct. for voksne, hvilket er lavere end i tidligere undersøgelser.
”Vi forsøger at tage vores forbehold, men vi må regne med, at deltagerne i undersøgelsen er mere aktive end dem, der ikke deltager. Alligevel er der tendenser i data som indikerer, at deltagelsen som minimum ligger stabilt med tilbøjelighed til fremgang,” siger hun.
I 2024 dyrkede 63 pct. af de voksne således sport og motion, mens idrætsdeltagelsen for børn i alderen 7-15 år er steget med 6 procentpoint siden 2020 og nu ligger på 86 pct. (figur 1).
Figur 1: Andelen af børn og unge, der dyrker sport eller motion over tid (pct.)
Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet, ’Dyrker du normalt sport/motion?’, fordelt på køn og aldersgrupper for de fem undersøgelsesår.
Figur 1 viser desuden, at det især er drenge mellem 13-15 år, der er blevet mere fysisk aktive, med en stigning på 11 procentpoint siden 2020. Hos pigerne i samme aldersgruppe er stigningen kun på ét procentpoint, og 75 pct. dyrker i dag sport eller motion.
”Den samme tendens gør sig gældende for de 16-19-årige, hvor kvinderne er mindre tilbøjelige til at dyrke sport og motion end mændene i samme aldersgruppe. Rapporten siger ikke noget om årsagen til den tendens, men det giver god mening at have fokus på pigerne, for andre undersøgelser har vist, at mange piger og unge kvinder er udfordret på trivslen,” siger Maja Pilgaard.
Hun henviser til, at 62 pct. af de 16-19-årige kvinder dyrker sport og motion, mens det gælder for 69 pct. af mændene i samme aldersgruppe.
Blandt voksne er der samlet set 63 pct., der svarer ja til, at de dyrker sport og motion, hvilket er en stigning fra 57 pct. i 2020. Her er det de 30-39-årige, der trækker gennemsnittet lidt ned (60 pct.), mens de 70-79-årige omvendt trækker gennemsnittet lidt op (68 pct.).
Foreningsidrætten er tilbage efter coronakrisen
DIF og DGI kunne tidligere i år melde om medlemsrekord i de danske foreninger, og sammenligner man med, hvad undersøgelsen viser om de sammenhænge, hvor danskerne dyrker motion, ser tilslutningen til foreninger også ud til at være større blandt både børn og voksne i 2024 sammenlignet med 2020, hvor corona havde en stor indvirkning på foreningsidrætten.
For børn og unge er deltagelsen i foreningsaktiviteter således steget med 5 procentpoint fra 2020 til 2024, mens den er steget med 8 procentpoint for voksne.
Men nogen rekord kan undersøgelsen ikke berette om. Deltagelsen i foreningsregi blandt børn og unge ligger fortsat lidt under niveauet fra 2007 og 2011 (82 pct. i 2024 mod 88 pct. i 2007), mens det for voksne ser ud til, at der igen er stabilitet med 41 pct., der dyrker sport og motion i foreninger, hvilket også var tilfældet før coronakrisen.
Den selvorganiserede idræt ser til gengæld ud til at have konsolideret sig på et nyt, højt niveau for både børn og voksne.
”Blandt børnene ses endda en stigning fra 2020, som ellers var rekordår for at dyrke aktiviteter på egen hånd. Dengang forklarede vi den store stigning med, at coronakrisen påvirkede den organiserede idræt. Men nu er andelen, der dyrker motion på egen hånd, altså steget yderligere til 70 pct. blandt børn og unge. Blandt de voksne er deltagelsen faldet lidt, men er stadig på et langt højere niveau end før coronakrisen,” siger Maja Pilgaard.
For første gang siden 2007 er der desuden tale om et fald i antallet af voksne, der deltager i aktiviteter i privat og kommercielt regi.
Figur 2: Udvikling i tilslutning til forskellige organiseringsformer blandt børn og unge samt voksne (pct.)
Figuren viser andelen af børn og unge samt voksne, der dyrker mindst én aktivitet inden for de forskellige organiseringsformer inden for det seneste år, fordelt på undersøgelsesår.
”Vi kan se, at det især er gang, cykling og løb, som bærer væksten i den selvorganiserede idræt, mens det særligt er fitness og fodbold, der står for væksten i foreninger, hvilket stemmer fint overens med DIF og DGI’s medlemstal,” siger Maja Pilgaard.
Sociale forskelle spøger stadig
Den nye undersøgelse af motions- og sportsvaner viser også, at der stadig er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og idrætsdeltagelse.
Forskellen ses i figur 3, der blandt andet viser, at der er hele 29 procentpoints forskel på andelen af danskere, der dyrker sport og motion, i gruppen af voksne med en grunduddannelse (48 pct.) sammenlignet med gruppen af personer med en lang videregående uddannelse (77 pct.).
Figur 3: Idrætsdeltagelsen er højere, jo længere uddannelse man har (pct.)
Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet ’Dyrker du normalt sport/motion?’ fordelt på uddannelsesniveau. Personer, der er under uddannelse, er udeladt fra figuren (n=6.168).
Tilknytningen til arbejdsmarkedet ser også ud til at have betydning, og især personer på kontanthjælp, førtidspension eller i ’anden beskæftigelse’ svarer nej til at dyrke sport eller motion, eller at de i øjeblikket holder en pause.
Her er det samtidig interessant, at personer på førtidspension er mindre tilbøjelige til at være i en ’midlertidig’ situation, hvor de har sport og motion på pause modsat ledige på kontanthjælp.
”Det kan afspejle forskelle i deres øvrige hverdagsliv. Dels kan grupperne og deres helbred være forskellige, men det kan også være, at tilværelsen på kontanthjælp kan opfattes som en mere midlertidig livssituation, som også påvirker fritidslivet midlertidigt,” forklarer Maja Pilgaard.
Figur 4: Idrætsdeltagelse og beskæftigelse (pct.)
Figuren viser svarfordelingen for spørgsmålet ’Dyrker du normalt sport/motion?’ fordelt på primær beskæftigelse (n=6.778).
Hævet bundniveau i børn og unges deltagelse
Blandt børn viser tallene fra 2024 en lidt anden historie. Her giver forældrenes etniske baggrund og forældrenes egen deltagelse i sport eller motion udslag i forhold til børnenes tilbøjelighed til at dyrke sport eller motion.
”Der er stadig forskel på børnenes deltagelse afhængig af, hvor forældrene kommer fra, og om de selv er fysisk aktive. Men der er positive tendenser at spore, og det ser ud til, at bundniveauet er hævet i 2024. Det betyder, at andelen af aktive børn og unge nu er på over 70 pct. uanset forældrenes baggrund eller aktivitetsniveau, mod 50 pct. i 2016 og 2020,” siger Maja Pilgaard.
Der er især sket en positiv udvikling for piger med forældre, der har anden etnisk oprindelse end europæisk. Pigernes deltagelse er gået fra 43 pct. i 2016 til 70 pct. i 2024, mens drengenes deltagelse er nogenlunde stabil i samme periode (se figur 5).
Figur 5: Udvikling i sammenhængen mellem børns deltagelse i sport og motion og forældrenes baggrund og egen deltagelse (pct.)
Figuren viser svarfordelingen blandt piger, som har svaret ’Ja’ på spørgsmålet ’Dyrker du normalt sport/motion?’ i 2016, 2020 og 2024 fordelt på forældres etniske oprindelse samt forældres deltagelse i sport og motion.
”Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at vi har at gøre med et relativt lille datagrundlag, når vi kigger på de her undergrupper, men det stemmer meget godt overens med de tendenser, som for eksempel DIF har kunne berette om, hvor der især er kommet flere piger til idrætsforeningerne i de udsatte boligområder,” siger Maja Pilgaard.
Men ser man, med forbehold for relativt få respondenter, alligevel på, hvor børnene dyrker deres aktiviteter, er det tydeligt, at børn og unge med forældre, som er født udenfor Europa, fortsat er underrepræsenteret i foreningslivet, mens tendensen er omvendt i stort set alle andre organiseringsformer.
Figur 6: Andelen, der dyrker aktiviteter i forskellige regi baseret på forældrenes oprindelse (pct.)
Figuren viser andelen af børn og unge 7-15 år, som dyrker aktiviteter under forskellige organiseringsformer i 2016, 2020 og 2024, fordelt på forældres etniske oprindelse.
Dog ser det ud til, at især børn med ikke-europæiske forældre er blevet mindre tilknyttet sport og motion i kommercielle centre mellem 2020 og 2024.
”I 2020 havde vi svært ved at svare på, om 2011, hvor idrætsdeltagelsen peakede, var en enlig svale, fordi vi efterfølgende så et fald i 2016, hvorefter coronakrisen vendte op og ned på det hele. Men generelt maler undersøgelsen et billede af optimisme og fremskridt, hvor bundniveauet for børn og unge er hævet, og hvor vi stort set er tilbage på niveau med 2011. For at hæve idrætsdeltagelsen yderligere giver det derfor også god mening at kigge i retning af de sociale skel, der fortsat lurer hos de voksne,” siger Maja Pilgaard.
Idans undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner 2024 er støttet af TrygFonden, DIF, DGI, Lokale og Anlægsfonden, Dansk Firmaidræt og Ældre Sagen.