Idan Artikel 16.06.2008

Danskernes motions- og sportsvaner 2007

’Danskerne motions- og sportsvaner 2007’ følger op på tidligere undersøgelser af befolkningens motions- og sportsaktiviteter med de nyeste tal på området. Undersøgelsen er samtidig den mest omfattende af sin art herhjemme.

Skrevet af: Redaktionen

Siden 1964 har landsdækkende befolkningsundersøgelser med ujævne mellemrum sat danskernes motions- og sportsvaner under lup. ’Danskernes motions- og sportsvaner 2007’ er den hidtil mest omfattende i rækken. Undersøgelsen fremlægger de væsentligste aktuelle tendenser i motions- og sportsdeltagelsen i Danmark og besvarer spørgsmål som: Hvor mange er aktive og hvor ofte? Hvilke aktiviteter er populære? Under hvilke organisatoriske former foregår de? Hvordan har idrætsvanerne udviklet sig over tid? Disse oplysninger er vitale for planlægningen i forhold til det aktuelle og fremtidige idrætsbillede i Danmark. Idrættens Analyseinstitut (Idan) har gennemført undersøgelsen med økonomisk støtte og faglig sparring fra Lokale og Anlægsfonden, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Kulturministeriet, Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), Friluftsrådet, Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (KIF) og Team Danmark. Rapporten koster i trykt udgave 62,50 kr. plus forsendelse. Bestilling kan ske ved at sende en mail til idan@idan.dk. Desuden kan rapporten downloades gratis i Idans vidensbank.