De unge har appetit på fællesskaber

Stadig flere unge vælger individuelle og fleksible motionsformer, og idrætsaktørerne forsøger i stigende grad at efterkomme dette behov ved at tilbyde individuel og fleksibel træning. Men i en ny bog ’Ungdomsliv – mellem individualisering og standardisering’, afviser fem ungdomsforskere forestillingen om, at den unge 'zap-zap-generation' bevidst fravælger fællesskaberne, som man bl.a. møder dem i foreningsidrætten. På en konference den 19. maj arrangeret af Center for Ungdomsforskning (Cefu) i forbindelse med bogudgivelsen var forfatterne enige om, at de unges individualisering først og fremmest afspejler samfundets udvikling.”Individualisering er et samfundsvilkår og ikke nødvendigvis de unges intention … De unge har appetit på fællesskaber som modpol til en individualiseret verden,” sagde psykolog Knud Illeris fra Center for Ungdomsforskning (Cefu).

Øget polarisering og ulighed

Den øgede individualisering er langt fra problemfri. Individualiseringen forstærker uligheden og polariseringen blandt unge, fordi mange har svært ved at håndtere de mange muligheder og valg, de bliver stillet over for. 

”Dem der kan, kan fortsat. De ustabile unge bliver skubbet længere ud på dybt vand,” advarede forskningsleder Noemi Katznelson fra Cefu. Hun og de øvrige forfattere efterlyste derfor en ny, mere sammenhængende ungdomspolitik, som kan imødegå de uheldige sider af den individualisering, kommercialisering og standardisering, som karakteriserer ungdomslivet i dag. Der er behov for at tænke mere helhedsorienteret i et forsøg på at forstå de unge, og alle kommuner burde formulere en reel ungdomspolitik, lød budskabet.

Konsekvenser for idrætten

Oplægsholderne havde på konferencen især fokus på uddannelsessystemet, som i stigende grad lægger vægt på den enkeltes frie valg og ansvar for egne handlinger. Men mange af konklusionerne kan man også overføre til den frivillige foreningsverden. 

Eksempelvis vælger mange unge ikke nødvendigvis individuelle og fleksible træningsformer, fordi de ønsker at træne alene, men fordi det er mest praktisk i hverdagen. Og som Idans undersøgelse af befolkningens sports- og motionsvaner viser, efterlyser mange unge også flere idrætstilbud, som de kan gå til sammen med vennerne, ligesom mange af de ikke-idrætsaktive unge savner nogen at følges med. Ifølge oplægsholderne på konferencen er det i det hele taget væsentligt at opfatte individualiseringsprocessen som et generelt samfundsvilkår og derfor sætte fokus på, hvordan man kan integrere fællesskabsprocesser i de unges hverdag, frem for at lade de fællesskabsintegrerende institutioner fordufte i rene markedslogikker. Og her er foreningslivet med sine pligter, traditioner og faste værdisæt ofte ude af trit med unges ønsker om frihed og mulighed for løsrivelse af faste forpligtelser. Selv om mange unge har appetit på fællesskaberne, er de stadig en stor udfordring.