De yngste skoleelever dyrker mest motion
En ny evaluering af folkeskolereformen viser, at lærerne bruger mere tid på motion og bevægelse i undervisningen i de yngste klasser. De ældste klasser fokuserer på faglighed.
Efter implementeringen af den nye folkeskolereform har Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) nu et år efter undersøgt, hvordan det går med at gennemføre reformens nye krav, herunder mere motion og bevægelse i skoledagen.
Undersøgelsen: ’En længere og mere varieret skoledag’ fra i år viser, at flere lærere indfører motion og bevægelse i undervisningen, men tilbøjeligheden er størst blandt de yngste elever. I de ældste klasser har lærerne mere fokus på at udvikle elevernes faglighed.
Af resultaterne fremgår det, at 86 pct. af lærerne angiver, at de implementerer motion mindst én gang om ugen i indskolingsperioden mod 84 pct. på mellemtrinnet, og i udskolingen falder det til 66 pct.
Mindre fysisk aktivitet i undervisningen for de ældste elever bliver tydeligere, hvis man ser på procentdelen af lærere, som angiver, at de bruger bevægelse i undervisningen mindst to gange om ugen. Her er fordelingen 67 pct. i indskolingen, 50 pct. på mellemtrinnet og 36 pct. i udskolingen.
Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.500 lærere og pædagoger med udgangspunkt i fagene dansk og matematik.
De yngste elever får mere gavn af bevægelse
Lærerne er også blevet spurgt ind til deres erfaring med bevægelse i undervisningen og elevernes læring.
De vurderer, at det er de yngste elever, som har størst gavn af motion i undervisningen for at holde koncentrationen. I indskolingsperioden vurderer 60 pct. af lærerne, at motion gør eleverne mere læringsparate, mens oplevelsen af effekten falder til 54. pct. på mellemtrinnet og 37 pct. i udskolingen.
Det er få lærere, som aldrig gør brug af bevægelse i skoleundervisningen, hvilket udgør 2 pct. Der er 16. pct. af lærerne, som angiver, at de har indført det i løbet af skoledagen og 78 pct. mindst én gang om ugen.
Rapporten er den første ud af i alt fem rapporter, som frem til 2019 skal udkomme én gang om året og givet et billede af, hvordan lærere og pædagoger arbejder med at implementere reformen.