Den danske håndboldøkonomi er havnet i luksusfælden

Dansk håndbold er et bredt funderet underholdningsprodukt. Det tog for alvor fat i nye segmenter af befolkningen, da Ulrik Wilbek begyndte at fejre internationale triumfer med de jernhårde ladies i midten af halvfemserne, og siden har det stået på en markant forbedring af det danske spilleniveau. Ikke bare for damerne, men også for herrelandsholdet, der nu er blandt de stærkeste landshold ved de internationale slutrunder.

De danske klubhold har ikke bare leveret talentmasse til den gunstige udvikling. De har også nydt godt af landsholdssuccesen og den forøgede medieinteresse, der fulgte med. Som det fremgår af den nedenstående figur steg omsætningen i de danske ligaklubber markant fra midten af halvfemserne og frem som følge af de sponsorindtægter, som klubberne kunne generere pga. den generelt stigende eksponering på landsdækkende fjernsyn.

Figur 1: Gennemsnitlig omsætning og resultat efter skat, 1993/94-2013/14 (2014-priser) 

Siden 1993/94, hvorfra Idan har tal for de danske ligaklubber, er den gennemsnitlige omsætning steget fra i gennemsnit 1,8 mio. kroner (2014-priser) til 11,8 mio. kroner i senest afsluttede regnskabsår (2013/14). Omsætningen tog dog især et ganske pænt spring opad lige op til finanskrisen, hvor klubberne gennemsnitligt omsatte for 18,7 mio. kroner.

Det voldsomme dyk lige efter finanskrisen synes nu at have stabiliseret sig – oven i købet er der tendens til en lille stigning.

Hvad angår klubbernes driftsresultater efter skat, synes der imidlertid ikke at være forbedringer at spore. Ganske vist går det bedre med driftsresultaterne siden de værste år efter finanskrisen, men på trods af, at omsætningen i år synes at bevæge sig i positiv retning, har det ikke haft en positiv effekt på bundlinjen. Tværtimod stiger det gennemsnitlige underskud fra minus 480.000 kroner i 2012/13 til minus 870.000 kroner i 2013/14.  

Nærmere bestemt havde 10 ud af de 21 herre- og dameklubber, som det har været muligt at fremskaffe regnskaber på, underskud i senest afsluttede regnskabsår. Det er på niveau med forrige regnskabsår, hvor 9 ud af 19 af de herre- og dameklubber, som det var muligt at skaffe regnskaber fra, havde underskud.

Men nogle klubber kan faktisk godt få tingene til at hænge sammen. Et udpluk af de aflagte regnskaber underbygger dette billede.

KIF København er blandt de mest underskudsgivende klubber

Tager man imidlertid de mest underskudsgivende klubber først, falder opmærksomheden først og fremmest på den ellers sportslig meget succesfulde fusionsklub KIF Kolding København.

I forrige årsregnskab kom klubben ganske vist ud med et stort overskud på næsten 11 mio. kroner, men det var alene meget store ekstraordinære indtægter i form af eftergivelse af gæld fra kreditorer samt sponsorer, rettighedshavere og aktionærers indskud af penge (i alt mere end 26 mio. kroner), der trak overskuddet hjem. Selve driften var i markant minus.

I dette års regnskab er omsætning faldet fra 26,2 mio. til 25,8 mio. kroner, og underskuddet er betydeligt med knapt 6,2 mio. kroner. Af årsregnskabet fremgår det, at der er gennemført betydelige besparelsesinitiativer, der i den kommende regnskabsperiode vil betyde omkostningsreduktioner i omegnen af 10 mio. kroner. Det ændrer imidlertid ikke ved det faktum, at klubben har tabt store beløb over årene. Ses isoleret på perioden fra finanskrisen og frem til 2014, er klubbens samlede tab på 54,2 mio. kroner i 2014-priser. Det et ganske højt beløb for en håndboldklub.

Århus Håndbold A/S

Økonomisk ser det heller ikke for godt ud i Århus Håndbold, hvor der i regnskabsåret er eftergivet ansvarlige lån for 5,8 mio. kroner. Regnskabsteknisk slår dette igennem på indtægtssiden, og resulterer i et overskud på næsten 4 mio. kroner.

Det er naturligvis et helt skævt billede af driften, der siden 2008 har resulteret i et samlet tab på mere end 10 mio. kroner. Egenkapitalen er stadig negativ med 450.000 kroner, og det skyldes alene ansvarlige lån, at klubben lever op til Dansk Håndbold Forbunds licenskrav.

Ribe-Esbjerg HH A/S

I en af de nyere danske herreligaklubber, Ribe-Esbjerg HH, er omsætningen steget lidt over én million siden forrige regnskabsår, men det har ikke hjulpet synderligt på bundlinjen, der endte i minus 933.000 kroner efter skat i 2013-2014. Egenkapitalen blev derved negativ, og der skal ske en gevaldig opstramning for at hente det hjem uden kapitaltilførsler. I ledelsesberetningerne hedder det dog, at ledelsen forventer et positivt resultat i det kommende årsregnskab.

Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold A/S

Det kan lade sig gøre at skabe balance. I Bjerringbro-Silkeborg står den således på overskud i 2013/14-regnskabet. På den sportslige front blev der i regnskabsåret skiftet kraftigt ud i såvel spillertrup som i ledelsesstaben, men på den økonomiske front var alt nogenlunde status quo.

Klubbens samlede omsætning ender på lige over 25 mio. kroner. Det er en svag stigning fra sidste års 24,3 mio. kroner. Resultatet efter skat er lige under 45.000 kroner. Det svarer nogenlunde til niveauet fra sidste år, hvor klubben endte på 49.000 kroner i plus.

GOG Sport A/S

Den hæderkronede fynske klub, GOG, der dominerede dansk håndbold fra midten af halvfemserne og frem til den overraskende konkurs i januar 2010, er atter tilbage i den bedste række med sine herrer efter at have kæmpet sig op fra 2. division, hvortil klubben blev degraderet oven på kollapset. GOG er på mange måder inkarnationen af danske håndboldværdier og viser rent økonomisk, at det kan lade sig gøre at bygge et bæredygtigt koncept op med gode sportslige resultater uden at overforbruge.

Omsætningen på Fyn er steget som følge af oprykningen og lander i regnskabsåret 2013/14 på 11,7 mio. kroner. Målsætningen i klubben er en økonomi i balance, hvor egenkapitalen bibeholdes intakt, og det er lykkedes med et overskud efter skat på 70.000 kroner.

Skjern Håndbold A/S

Af andre herreklubber med godt styr på økonomien skal også fremhæves Skjern, der har fået for vane at skabe balance i sine regnskaber. Som det gælder i forhold til hovedreglen om, at majoriteten af de danske håndboldklubber har underskud, så holder det stort set altid stik, at de grønblusede fra Skjern Håndbold kommer ud af regnskabsåret med et lille overskud.

Det er også tilfældet i år. Klubbens motto om at være ansvarlig synes at slå igennem økonomisk. Omsætningsmæssigt formår klubben at hæve omsætningen fra 19,3 mio. kroner i forrige regnskabsår til 21,2 mio. kroner i det seneste. Overskuddet ligger på 49.000 kroner efter skat, hvilket er på niveau med Skjerns typiske resultater.

Nordsjælland Håndbold ApS

Den nordsjællandske fusionsklub, der er en sammenslutning af de tidligere håndboldmandskaber fra Helsinge, Helsingør og Hillerød, frister sportsligt en tilværelse i den lavere ende af hierarkiet i dansk herrehåndbold. Det er blevet til løbende op- og nedrykninger i klubbens historie, og også økonomisk er det træge tider.

Forrige regnskabsårs underskud på lige knapt én mio. kroner følges således op i år med et underskud på 347.000 kroner efter skat. Selskabets egenkapital er negativ, og der er tilført ansvarlig lånekapital for at leve op til DHFs licenskrav.

Ålborg Håndbold A/S

Springer vi til det nordjyske, synes bruddet med fodboldklubben at have været nogenlunde smertefrit. Klubben har stadig et slagkraftigt hold og har i de forrige to regnskabsår haft overskud på driften. Det gælder også i seneste regnskab, hvor resultatet efter skat ender i 324.138 kroner. Omsætningen er nogenlunde på niveau med forrige års: 12,6 mio. kroner.

Mors-Thy Håndbold A/S

Efter en række år med relativt store underskud lader det også til, at Mors-Thy har fundet en fornuftig balance. De tre år foregående har klubben haft små overskud, og det lykkes også i 2013/14- regnskabet. Her ender overskuddet på 54.000 efter skat.

Sønderjysk Herrehåndbold A/S

Ligeledes fornuftigt står det til i Sønderjyskes herresatsning. Ikke bare klarer klubbens sig bedre sportsligt end tidligere, der er også pænere tal at spore i deres regnskaber. Omsætningen har i de seneste par år generelt været stigende og ender i 2013/14 på 12,9 mio. kroner. For tredje år i træk er der også overskud i klubben, denne gang på 414.000 kroner efter skat.

Sønderjyske Damehåndbold A/S

Hvor det ser lysere ud for herrerne, står det dog værre til i forhold til Sønderjyskes dameafdeling. Sportsligt levede sæsonen ikke op til forventningerne, der endte med en nedrykning. Det smitter af på regnskabstallene, der viser et fald i omsætningen og et negativt driftsresultat. Hvad angår førstnævnte havde dameafdelingen en omsætning på 4,3 mio. kroner i forrige regnskabsperiode mod 3,9 mio. kroner i seneste.

Underskuddet er desuden steget fra 260.000 kroner i forrige regnskabsperiode til 466.000 kroner i seneste. Resultatet er ifølge regnskabet endog påvirket positivt af donationer fra erhvervslivet i regionen og moderselskabet, Sønderjyske Elite A/S. Egenkapitalen er negativ med 1,2 mio. kroner.

FCM Håndbold A/S

Der er sportslig succes i FCM Håndbold, og det har påvirket klubben økonomisk.  Omsætningen er steget fra 11,9 mio. kroner i 2012/13 til 13,1 mio. kroner i 2013/14, og dermed er resultatet også forbedret siden sidste år, men det ændrer ikke på, at klubben kommer ud med et underskud på 950.000 kroner efter skat i regnskabsåret. Siden fodboldklubben FC Midtjylland overtog håndboldaktiviteterne fra Ikast-Bording i 2008 og fortsatte dem under navnet FCM Håndbold, har hunulvene fra heden ikke genereret overskud en eneste gang.

Egenkapitalen, der har lidt voldsomt under de mange års underskud, er blevet genetableret via indskud fra FCM Holding A/S, der selv har nydt godt af friske midler fra den nye engelske ejer af koncernen, Matthew Benham. Det bør også bemærkes, at håndboldklubbens samlede gæld i forhold til forrige regnskabsår er reduceret betydeligt med i alt 7,3 mio. kroner. Det fremgår ikke nærmere af regnskabet, hvordan det er sket. Både klubbens realkreditgæld, bankgæld og gæld til tilknyttede virksomheder er borte. Det er tænkeligt, at gælden er overtaget af de nærtstående parter og/eller eftergivet helt.

Viborg HK A/S

Skidt står det til i Viborg, hvor klubben flere gange har været tæt på absolut økonomisk kollaps. Historien ligner til forveksling det gamle GOG’s storhed og fald. For få år siden var klubben en absolut stormagt i dansk håndbold med yderst solid økonomi og masser af store sportslige resultater på cv’et.

På toppen i 2008 omsatte klubben for i omegnen af 55 mio. kroner – mere end fodboldklubben i byen, der på det tidspunkt lå i Superligaen. Men meget synes at sejle nu i sammenligning med tidligere år. Stor udskiftning i ledelsen samt markante underskud har fjernet håbet om, at klubben på kort sigt rejser sig til fortidens stolthed. Det er uklart, hvad status for klubben er lige nu, men senest var der rygter om, at et nyt selskab ville købe spillerlicensen ud af det gamle selskab for at starte på en frisk.

I år er omsætningen i det oprindelige selskab faldet fra 31,7 mio. kroner i 2012/13 til 25,8 mio. kroner i 2013/14. Underskuddet ender i lige knapt 7 mio. kroner efter skat. Det er det højeste underskud blandt de danske dameklubber i år.

Den nye Københavnske storsatsning, København Håndbold, kommer ind på en andenplads i kvindeligaen med et underskud på 5,8 mio. kroner, men selskabets regnskab dækker 17 måneders drift.

Team Tvis Holstebro

Hvad angår Team Tvis Holstebro gælder det, at klubbens herrer i regnskabsåret realiserer et overskud på 543.000 kroner efter skat. Omsætningen er ligeledes forøget fra 12,2 mio. kroner i 14,2 mio. kroner i seneste regnskabsår.

Værre ser det  ud hos klubbens damehold, der imødeser et underskud på 1,2 mio. kroner efter skat. Omsætningen har været faldende i forhold til 2012/13. Her hentede damerne 8,7 mio. kroner hjem til klubkassen, men omsætningen kun var på knap 7 mio. kroner i 2013/14.

Hvor er håndboldøkonomien på vej hen?

Ovenstående gennemgang af udviklingen i de håndboldklubbernes økonomiske forhold viser, at det faktisk godt kan lade sig gøre at skabe et overskud på driften af en håndboldklub. Der er flere gode eksempler på, at det lykkes, selvom man ikke finder store beløb under de sorte tal.

Omvendt er billedet af helheden i håndboldøkonomien også det, at selvom der igen synes at komme gang i omsætningerne, har det ikke forbedret klubbernes driftsresultater. Faktisk er der mange klubber med ret store underskud, og det vedbliver med holde det gennemsnitlige resultat efter skat langt under nul.

Det er derfor ikke helt urimeligt at påstå, at en del klubber er havnet i ’luksusfælden’. En central del af konceptet i tv-programmet af samme navn er i øvrigt, at værterne hjælper de overforbrugende danskere med at få styr på indtægter og udgifter. Det sker først og fremmest ved at anskueliggøre, hvad der sker, hvis overforbruget fortsætter.

I håndboldklubbernes tilfælde er effekten af den pædagogiske øvelse dog i mange tilfælde fiktiv.

For det første har kun få taget udviklingen alvorligt, selvom det i mange år har været klart, at klubberne mere eller mindre permanent lever over evne. Selvom der som nævnt er undtagelser, har stort set alle klubber – høj som lav – én eller flere gange over de seneste to årtier sendt flere penge ud af klubkassen, end de fik ind.

For det andet er øvelsen nyttelys, fordi det i majoriteten af tilfældene har begrænsede konsekvenser  for klubberne at leve over evne. Typisk bliver de reddet af ’rige onkler’ eller velvillige kreditorer, investorer, sponsorer eller andre betalere, der synes håndboldklubberne er vigtige i deres lokalområde. De løbende tab dækkes ind med kapitalindskud, konvertering eller eftergivelse af gæld, ekstra sponsorbidrag eller lignende manøvrer.

Sportslig skævvridning

Set i det lys kan man spørge, om der er overhovedet er et problem. Hvis der altid er frisk kapital at hente, hvorfor så tage sig af det? Overforbruget har kørt i 20 år, så hvorfor bekymre sig?

Problemet er, at mesterskabet i en sådan konkurrencestruktur ikke afgøres af de reelle sportslige præstationer på banen, men i stigende udstrækning af den økonomiske snor, som klubberne får blandt deres kreditorer. Klubberne kan i større udstrækning end almindelige virksomheder ansætte personale uden forudgående dækning og så forsøge at hente det ind på formodet efterbevilling.

Set med positive øjne har det i mange år skabt et højkvalitetsprodukt, der blandt andet gjorde den danske dameliga til verdens bedste. På herresiden har de bedste klubhold også vokset sig ind i international standard. I årene med højkonjunktur var der så meget blæs på kedlerne, at klubberne og deres fans – som hovedpersonerne i Luksusfælden – vænnede sig til et liv med førsteklasses sportslig topunderholdning.

Men der grænser. Ud over at den sportslige konkurrence reelt er skævvredet af økonomiske fantasterier, har der faktisk været konkurser i dansk håndbold. Når forskellige kreditorer, skattemyndighederne, Lønmodtagernes Garantifond eller andre mister penge på grund af for vidtløftige og urealistiske visioner, er problemet ikke kun begrænset til sportens egne rækker.

Samtidig bliver klubber, som er i økonomisk balance, stillet dårligere i den sportslige konkurrence om at vinde mesterskaber. Dét er et helt grundlæggende konkurrencemæssigt problem.

Et andet problem er, at både klubberne og tv-seerne har vænnet sig til et kunstigt højt sportsligt niveau og forventninger om hurtig sportslig succes. Når nye projekter skal realiseres, eller de eksisterende klubber skal sikre sig i den stærke konkurrence, synes tendensen at være overoptimisme, der i anden omgang resulterer i alt for høje udgifter til gode spillere, der forventes hurtigt at kunne indfri ambitionerne.

Dét er lige præcis essensen af luksusfældens indbyggede problemer, og udfordringen er selvsagt at finde et sportslig niveau for dansk klubhåndbold, der modsvarer det reelle økonomiske potentiale. De permanente økonomiske underskud i håndboldklubberne er således et vidnesbyrd om, at det sportslige niveau i dansk håndbold ligger over, hvad klubberne reelt kan betale.