Den Nationale Sundhedsprofil: De fleste ikke-aktive vil gerne i gang

Danskernes sundhed og trivsel er blevet dårligere gennem de sidste fire år, viser Den Nationale Sundhedsprofil for 2017.

Livsstil, helbred og mental tilstand er forværret på næsten alle områder: Over halvdelen af danskerne er nu overvægtige, og der er stigning i både moderat og svær overvægt.

Flere unge mistrives, og flere unge begynder at ryge. Kosten er blevet mere usund, flere har et dårligt mentalt helbred, og flere har et højt stressniveau. Kun hvad angår alkoholforbrug viser opgørelsen en positiv udvikling.

Afsnittet om fysisk aktivitet er heller ikke opmuntrende læsning. Hele 28,8 pct. af de voksne danskere bevæger sig ikke nok: De lever ikke op til WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet for voksne, som lyder på mindst 150 minutter ved moderat intensitet eller mindst 75 minutter ved hård intensitet pr. uge - eller en blanding.

Der er ikke nævneværdig forskel på mænd og kvinder, men de yngre aldersgrupper bevæger sig mere end de ældre.

Andelen, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, er især stor blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau, nemlig 42,4 pct., og blandt førtidspensionister: 43,4 pct. Det samme gælder 23,8 pct. af dem, der har en lang videregående uddannelse.

De fleste vil gerne bevæge sig mere

Den gode nyhed er, at hele 71 pct. af dem, der ikke lever op til WHO’s anbefalinger, gerne vil i gang med at være mere fysisk aktive. Det betyder i runde tal, at hver femte voksne dansker er i en situation, hvor han eller hun ikke bevæger sig nok, men gerne vil være mere aktiv.

Lidt flere kvinder end mænd vil gerne være mere fysisk aktive, selv om de ikke lever op til WHO’s anbefalinger. Igen er her en social slagside: En større andel af dem, der har lange videregående uddannelser, vil gerne være mere fysisk aktive, nemlig 86,3 pct. Det samme gælder kun en mindre andel af dem, der har grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau: 46,6 pct.

Sundheden er i det hele taget ulige fordelt. Der er stor forskel på sundhedstilstanden blandt personer med kort og lang uddannelse på alle områder, både hvad angår rygning, overvægt, dårligt fysisk helbred, langvarig sygdom og det at have flere samtidige risikofaktorer på en gang. Jo højere uddannelse, jo bedre sundhed har man – og omvendt.

Det er dog også de veluddannede, der sidder mest stille i løbet af en typisk hverdag. Mens 37,9 pct. af dem, der har grundskole som højest gennemførte uddannelse har mindst otte timers stillesiddende arbejde på en typisk hverdag, gælder det 77,4 pct. af dem, der har en lang videregående uddannelse.

Hvordan området omkring fysisk aktivitet har udviklet sig over tid, viser Den Nationale Sundhedsprofil ikke noget om. I 2010 og 2013 blev fysisk aktivitet nemlig opgjort anderledes end i 2017.