Der er plads til flere i de kommunale idrætshaller trods stor aktivitet

Foreninger, der ikke udnytter deres tider fuldt ud, og kommuner, som er for ufleksible i deres tildelinger af haltimer.

Det er et par af de billeder, som tegner sig på tværs af fire undersøgelser af idrætsfaciliteter, som Idan og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund har gennemført i foråret og sommeren 2015.

I Ballerup, Gladsaxe, Halsnæs og Varde Kommuner er der betydelig forskel mellem booket og reelt benyttet tid, hvilket giver halvtomme faciliteter, der kunne være kommet eksisterende eller nye brugere til gavn.

Skal det lykkes, kræver det ifølge analytiker ved Idan Peter Forsberg en indsats fra både foreninger og kommuner:

”Foreninger skal være mere realistiske om deres behov, når de søger om tider, og de skal gøre det til en vane at afmelde tider, når de f.eks. skal spille kamp på udebane. Kommunale forvaltninger bør samtidig se på mere fleksible fordelingsmetoder. Mange foreninger kan ikke altid forudsige deres behov et halvt eller helt år i forvejen, og det er heller ikke alle foreninger, som ønsker samme booking en hel sæson.”

Forskellige kommuner – men alle har plads

I alle de undersøgte kommuner efterspørger mange brugere især tid i idrætshaller, og umiddelbart fremstår hallerne da også fuldt bookede på hverdage mellem kl. 16 og 22, hvor flest foreninger har deres aktiviteter.

Men undersøgelserne viser, at der i realiteten er stor forskel mellem booking og faktisk benyttelse – selv i Gladsaxe Kommune, som har den højeste booking og halbenyttelse blandt de fire undersøgte kommuner.

En femtedel af tiden (19 procentpoint) fra kl. 16-22 i kommunens haller bliver reelt ikke brugt, fordi brugere ikke møder frem til planlagte tider (se figur 1), og i Halsnæs Kommune er forskellen på 39 procentpoint mellem booking og faktisk benyttelse.

Figur 1: Kommunernes haller bliver ikke benyttet i lige så høj grad, som de er booket

Kapacitetsbenyttelsen og booking i idrætshaller (800 m2 og derover) i tidsrummet kl. 16-22 målt i uge 9 og 13 i Ballerup, Gladsaxe, Halsnæs og Varde Kommuner. De røde tal angiver forskellen i procentpoint mellem bookede og benyttede tider.

Naturligvis er nogle tider mere attraktive for foreninger end andre. Zoomer man ind på halbrugen mellem kl. 17 og 20, den såkaldte ’primetime’, er forskellen mellem bookede og benyttede tider mindre end kl. 16-22, men spænder stadig mellem 13 og 30 procentpoint i henholdsvis Ballerup og Halsnæs (se figur 2).

Figur 2: Presset på hallerne er højt i ’primetime’

Kapacitetsbenyttelsen og booking i haller (800 m2 og derover) i tidsrummet kl. 17-20 målt i uge 9 og 13 i Ballerup, Gladsaxe, Halsnæs og Varde Kommuner. De røde tal angiver forskellen i procentpoint mellem bookede og realiserede tider.

Figurerne viser altså betydelige forskelle mellem bookede tider og faktisk brug, men også variationer de fire kommuner imellem. Om variationerne skyldes forskellige demografiske og geografiske baggrundsforhold eller måden, kommunerne støtter og organiserer idrætsområdet på, kan undersøgelserne ikke med sikkerhed sige noget om.

Men kommunerne er forskellige, hvad angår geografi, urbaniseringsgrad, facilitetsdækning, ejerforhold (kommunale versus selvejende) og de kommunale tilskud. Og undersøgelserne fra Idan og CISC tyder på, at kommuner med høj urbaniseringsgrad generelt har højere halbenyttelse og højere fremmøde til bookede tider. Dette kan hænge sammen med, at der typisk er en dårligere facilitetsdækning i disse områder og dermed flere borgere for hver facilitet.

Motivation til at afmelde tider

De mange ubenyttede tider står i umiddelbar kontrast til foreninger, skoler og kommunale institutioners opfattelse af deres brug for faciliteterne. En stor del af brugerne angiver at benytte al deres tid, mens en mindre del svarer, at de afmelder tiden. En betydelig del svarer også ’andet’, som f.eks. dækker over at bytte tiden væk eller give den til andre (se figur 3).

Figur 3: Hvad gør I, hvis I ikke får brug for jeres tider i hal/sal?Brugernes svar på: Hvad gør I, hvis I har en tildelt tid, men ikke får brug for den alligevel? Fordelt på Ballerup, Gladsaxe og Halsnæs Kommune. Brugere i Varde Kommune er ikke blevet spurgt til dette.

Fælles for faciliteterne i tre af de undersøgte kommuner (Ballerup, Gladsaxe og Halsnæs) er, at kommunerne i udgangspunktet stiller dem gratis til rådighed for brugerne. Det sender et tydeligt signal om, at kommunerne ønsker at understøtte foreningernes aktiviteter, men umiddelbart betyder det også, at foreningerne mangler et økonomisk incitament for at afmelde de tider, de ikke benytter.

I undersøgelserne er der dog ikke noget bevis for, at lokalegebyrer, som blandt andet Varde Kommune opererer med, fjerner problemerne med overbooking, hvorfor brugerbetaling umiddelbart ikke alene er løsningen på at få en bedre udnyttelse i faciliteterne.

Men en måde at øge motivationen til at få bedre overensstemmelse mellem booking og faktisk brug er gennem mere fleksible bookingsystemer i kommunerne, der kan øge incitamentet til kun at booke de nødvendige tider og at afmelde, når de ikke benytter tiden. Med den nuværende årsbooking har mange foreninger svært ved at se et helt år frem, hvilket øger incitamentet til at booke rigeligt – og måske også for meget. Samtidig mangler der mange steder lettilgængelige muligheder for at afmelde tider, brugerne ikke benytter.

”Det er et vigtigt første skridt, at der er kommet fokus på problematikken, og at mange kommuner arbejder med det. Undersøgelserne viser, at kommunerne via bedre udnyttelse kan imødekomme både eksisterende brugeres ønske om mere tid, men potentielt også sikre flere brugere adgang til de eksisterende faciliteter,” siger Peter Forsberg.