"Det er en skandale!" - en sportsskandales anatomi
I dette afsnit af Tillægstid ser vi nærmere på fænomenet 'sportsskandaler' og hvad der udgør en skandale. Det gør vi sammen med Ulrik Wagner fra Syddansk Universitet og Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningschef hos Idrættens Analyseinstitut.
Lyt til afsnittet i Apple Podcast
Lyt til afsnittet i Pocket Casts
Fra afsløringerne af Ben Johnsons brug af doping ved OL i 1988, over Tour de France-skandalen i 1998, til korruptionsskandalerne i FIFA med tidligere FIFA-præsident Sepp Blatter i spidsen. Vi kender alle sammen skandalerne, der har omgivet disse personer og organisationer. De rejste alle offentlig debat, moralske bekymringer og i visse tilfælde krav om politisk intervention.
I dette afsnit af Tillægstid ser Stanis Elsborg sammen med to danske forskere nærmere på, hvordan en sportsskandale udvikler sig. De vil gøre os klogere på sagen om norske Therese Johaug, der i 2016 grædende måtte fortælle, at hun havde afleveret en positiv dopingprøve, men samtidig meldte ud, at hun var uskyldig, og landsholdslægen Frederik Bendiksen påtog sig straks ansvaret for at have givet hende en læbesalve til hendes solbrændte læber, selvom salven var på listen over de forbudte præparater.
De ser også se nærmere på en sag i dansk idræt, nemlig ’svømmesagen’ fra 2019, hvor Danmarks Radio afdækkede, hvordan svømmere på det danske landshold havde været udsat for offentlige vejninger og nedladende kommentarer fra landstrænere i perioden fra 2003 til 2012. Det førte til, at en del svømmere udviklede spiseforstyrrelser, depression og angst.
- Ulrik Wagner, lektor ved SDU, Institut for Marketing & Management
- Rasmus K. Storm, analyse- og forskningsleder i Idrættens Analyseinsitut
Vært: Stanis Elsborg
Abonner på kanalen 'Mediano'
Abonner i iTunes
Abonner i Spotify
Abonner i Podbean
Abonner i Google Podcast