Debat: Det er svært at bygge sig til nok kapacitet i idrætsfaciliteterne

Dette debatindlæg er bragt i Idrætsmonitor 24. marts 2025

Hvad er tilstrækkelig kapacitet i idrætsfaciliteter?

Efter i mange år at have fulgt drøftelser af idrætsfaciliteters kapacitet, har vi hørt mange foreninger fortælle, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet i de eksisterende faciliteter til deres aktiviteter.

Fortællingen er ofte, at hvis der var flere faciliteter eller mere træningstid til rådighed, ville det også være muligt at få flere personer til at være aktive. Det er en dagsorden, som fylder meget blandt idrætsforeninger i dag, og som har gjort det, så længe vi har beskæftiget os med idrætsfaciliteter.

Ønsket om mere kapacitet går i øvrigt igen på tværs af kontekster, hvor kapaciteten er meget forskellig. Vi har således mødt fortællingen både i landkommuner, hvor der er få borgere om at dele faciliteter, og i bykommuner, hvor der er mange borgere om at dele faciliteter. Og vi møder fortællingen uanset, om det handler om en tennishal, multifunktionel hal, kunstgræsbane eller padelbane.

Det er naturligt for foreningerne at ønske bedre forhold. Gennem vores arbejde på området har vi imidlertid også observeret en række mekanismer, som gør, at selv om foreninger får større kapacitet til rådighed, vil de stadig opleve, at der er mangel på kapacitet:

• Foreninger og andre udbydere vil ønske at tilbyde længere træninger. Det kan give en mere rolig afvikling af træningerne og mindre kaos i overgangene mellem forskellige hold.
• Mange foreninger er fokuseret på, at kvantitet er vigtig, og derfor vil mere tid i faciliteterne hurtigt føre til, at antallet af træninger forøges.
• Planlægningen af træningen vil også hurtigt kunne justeres, så der bliver brug for mere plads til såvel opvarmning som selv træningen. Det ’æder’ også hurtigt den øgede facilitetstid.
• Interessen for ydertiderne forsvinder hurtigt, hvis der bliver mere tid til rådighed i prime-time. Så hvis det bliver muligt med et sluttidspunkt kl. 22 i stedet for kl.  23 eller start kl. 17 i stedet for kl. 16, forsvinder en stor del af den øgede kapacitet også.
• Hvis der bliver flere timer tilgængelig i prime-time i hverdagene, bliver der også mindre efterspørgsel på skæve tider om fredagen og i weekenderne og uden for den primære sæson.

Lokal forventningsafstemning er vejen frem

Disse mekanismer gør, at det er vanskeligt at bygge sig til en tilstrækkelig facilitetskapacitet.

Alligevel ser vi ofte, at der lokalt bliver bygget nyt. Der er selvfølgelig tilfælde, hvor der er behov for at bygge sig til mere kapacitet, men inden man gør det, vil vi opfordre til, at man på tværs af idrætsområdets aktører laver en grundig forventningsafstemning af, hvad tilstrækkelig kapacitet er hos os.

En sådan forventningsafstemning må nødvendigvis inddrage de væsentlige aktører på idrætsområdet i kommunen.

Det er nødvendigt, at kommunen som den største bidragsyder til faciliteterne indtager en central rolle, ligesom det også er vigtigt at få feltets mange aktører på banen. Jo flere, jo bedre. I praksis betyder det, at foreninger, skoler og andre nuværende og mulige fremtidige brugere bør inddrages.

Set fra vores perspektiv er det oplagt at tage forventningsafstemningen med afsæt i et offentligt værdiperspektiv. At tage afsæt i et offentligt værdiperspektiv betyder:

• At det er rimeligt at forvente at de faciliteter, der i høj grad er bygget for og drives af offentlige midler, også bør bruges mest muligt og af så mange forskellige brugergrupper som muligt. 
• At aktørerne skal arbejde på at se koblinger til andre områder – eksempelvis ved at have blik for mulige samarbejder om kapacitet med f.eks. folkeskoler, privatskoler og gymnasier.
• At der skabes organisatoriske rammer, som sikrer en optimal udnyttelse af den eksisterende kapacitet. Det kan ske ved at have personer, der har ansvar for og incitamenter til at optimere brugen af faciliteter, ved at gøre op med ’vi plejer at have den tid’, og ved at tænke i brug af hele faciliteten – f.eks. ved at flere hold eller aktiviteter træner samtidigt eller flytte aktiviteter, der kan være i mindre faciliteter.

Vi mener, at der for ofte mangler en lokal grundlæggende afstemning af, hvilken kapacitet lokale brugere kan forvente. Afstemning er især nødvendig nu, hvor det også er vigtigt at tænke på bæredygtighed i relation til faciliteter. 

Vi vurderer, at hvis kommuner bygger nyt uden at afklare den forventede offentlige værdiskabelse i relation til kapacitetsbenyttelse af idrætsfaciliteter, vil det inden for kort tid skabe en oplevelse blandt aktørerne af, at de fortsat mangler kapacitet.

Derfor er svaret på spørgsmålet om, hvad der er en tilstrækkelig kapacitet, at det er noget, der løbende vil skulle forhandles – og som ikke kan løses ved at bygge nyt!