DGI afslører fremtidsplaner

Fra januar 2007 vil DGI satse yderligere på at kombinere foreningslivet med den uorganiserede idræt, understøtte opbygningen af fleksible idrætsfaciliteter og generelt satse på et øget partnerskab med kommunerne. Det fortalte Søren Møller, formand for DGI, og Søren Riiskjær, kommunalpolitisk konsulent i DGI, i går på et pressemøde i DGI-byen, København.

DGI følger kommunegrænserne

 Søren Møller har især to hovedpunkter for organisationens fremtid. For det første skal DGI gennemgå en omstrukturering, der i overensstemmelse med den nye kommunalreform betyder større landsdelsforeninger.

Målet for de større enheder er at øge antallet af idrætstilbud i kommunerne, øget antallet af frivillige i foreningsregi og præge den lokale fritidspolitik i alle landets kommuner. Sidstnævnte bliver dog ifølge DGI’s eget nyhedsbrev en vanskelig opgave for idrætsforeninger i de kommuner, hvor folkeoplysningsudvalgene forsvinder på grund af den nye kommunalreform.

Konsekvensen af nedlæggelsen af folkeoplysningsudvalgene er nemlig større afstand mellem foreningerne og politikerne, hvorfor de enkelte foreninger skal være mere aktive for at skabe indflydelse og opmærksomhed i kommunerne.

Forhåbentlig vil ansættelsen af en idrætskonsulent i kommunerne dog være med til at mindske hullet mellem foreningerne og politikerne, pointerer Søren Riiskjær i nyhedsbrevet.

Den stille revolution

Som det andet hovedpunkt fremhæver Søren Møller nye kombinationsformer mellem foreningsidrætten og den uorganiserede idræt, herunder fitness- og motionssektoren. Hidtil har de to idrætsformer været adskilte, men nu lægger DGI op til at integrere dem, så den uorganiserede idræt lukkes ind i foreningerne.

Rent praktisk vil foreningerne i fremtiden både indeholde de traditionelle skemalagte idrætsgrene og de mere fleksible og uafhængige motionsformer som eksempelvis styrketræning og løb.

Rammerne for kombinationen af de organiserede og uorganiserede idrætter vil være moderne træningscentre med DGI-huset i Århus som prototype. Og flere DGI-huse vil ifølge Søren Møller snart komme på landkortet, heriblandt i byerne Aalborg, Herning, Svendborg, Holbæk og Odense.

Derved imødekommer DGI foreningsmedlemmernes behov for både at dyrke idræt individuelt, i fællesskaber og på fleksible tidspunkter. ”Breddeidrættens stille revolution”, kaldte Søren Møller den nye kombinationsidræt og forklarede, at DGI vil oprette et nyt selvstændigt ”vidensselskab”, som skal varetage udviklingen og driften af træningscentrene.

Selv tegnede Søren Møller et billede af de danske idrætsfaciliteter som lig Banedanmarks nedslidte togskinner og vurderede, at de konventionelle haller trænger til en gennemgående renovering. Lokale- og Anlægsfonden anslår, at en renovering af de danske idrætsfaciliteter vil koste 4-6 mia. kr. over de kommende år.

Partnerskab med kommunerne på flere niveauer

Samarbejdet med kommunerne gennemsyrer flere af DGI’s nye initiativer. Som konkrete eksempler fremhæver Søren Riiskjær udover de nævnte træningsfaciliteter også mindre projekter som senioridræt, kommunemesterskaber, træningshjemmehjælpere og motion for overvægtige børn.

DGI’s fokus på øget samarbejde med kommunerne skal ses i lyset af det stigende fokus på folkesundheden. Ifølge DGI belaster fysisk inaktivitet sundhedsvæsenet med mindst tre mia. kr. årligt. Derfor ønsker DGI i form af samarbejdet med kommunerne at nå ud til den brede befolkning og igennem idrætten skabe bedre sundheds- og motionsvaner.