DGI foreslår ny motionsfond

Idrætsforeningerne under Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger kan spille en langt mere aktiv rolle i det sundheds- og motionsfremmende arbejde, mener landets næststørste idrætsorganisation. DGI foreslog på sit årsmøde i København lørdag, at der bliver oprettet en ny statslig motionsfond, der skal være til at aktivere fysisk inaktive danskere. Samtidig bør kommunerne udlicitere flere opgaver til landets idrætsforeninger og have mulighed for at give driftsstøtte til foreningslivet over folkeoplysningsloven.

Motionsfond skal aktivere en halv million danskere

I sin mundtlige beretning sagde DGI’s formand, Søren Møller, at en målrettet indsats på motionsområdet, der får en halv million fysisk inaktive danskere i træningstøjet, kan spare samfundet for omkring fire milliarder kr. om året. 

Og DGI vil med støtte fra en ny motionsfond gerne være med til at sikre, at målet nås. ”Vi er helt på det rene med, at det her ikke bare handler om at hælde mange flere penge i den traditionelle idræt. Det har man prøvet i Sverige i de senere år. Og det har ikke været en succes,” sagde Søren Møller, som i stedet lægger op til en bredere indsats. ”Det handler om partnerskaber, målrettede strategier og opfølgning på resultaterne. Det handler om idræt på arbejdspladsen, i skoler og institutioner, det handler om idræt på egen hånd og i foreninger. Men vi er også sikre på, at skal målsætningen nås, er de idrætsforeninger, som vil være med, centrale aktører for at kunne nå målet,” sagde Søren Møller i sin mundtlige beretning. Konkret ønsker DGI, at motionsfonden får en startkapital på 40 mio. kr., som herefter skal vokse med 40 mio. kr. om året i ti år, indtil målet på 400 mio. kroner årligt til motionsfremmende aktiviteter er nået. Ifølge DGI skal den gradvise merbevilling være med til at sikre, at pengene bliver brugt på initiativer, hvis effekt kan dokumenteres.

Kommunale bør bruge foreninger mere

På årsmødet lagde Søren Møller samtidig op til, at kommunerne lader foreningslivet spille en langt mere central rolle, når man i de kommende år udliciterer kommunale opgaver på f.eks. pasnings- eller sundhedsområdet. 

”Der har været debat om forholdet mellem offentlig og privat levering af service. I den forbindelse har man næsten totalt overset en tredje vej – nemlig, at opgaverne kan varetages af borgerne selv i kraft af foreninger. Vi kender det jo allerede fra selvejende børnehaver og friskoler osv. Og helt ærligt – erfaringerne herfra er mange flere og meget bedre end erfaringerne med udlicitering af pasnings- og plejeopgaver til kommercielle firmaer,” argumenterede Søren Møller. I forbindelse med igangværende revision af folkeoplysningsloven ønsker DGI derfor at give kommunerne hjemmel til at give egentlig driftsstøtte til foreningerne, ligesom kommunerne bør tilpasse opgaverne, så de passer ind i en foreningsstruktur. Regeringens repræsentant, undervisningsminister Bertel Haarder, hilste i sin tale på årsmødet tankerne velkomne: ”Jeg synes, at det er en rigtig god idé, hvis man vil tage det skridt videre at udlicitere opgaver,” sagde Bertel Haarder, der også gerne ser, at det bliver diskuteret i det udvalg, som netop nu ser på behovet for en revision af folkeoplysningsloven.

Efterlyser afklaring på spillelovgivning

Hårdere var tonen på spilleområdet, efter at DGI og de øvrige idrætsorganisationer for alvor er begyndt at kunne mærke det faldende overskud i Danske Spil, som er udsat for stigende konkurrence fra udenlandske bookmakere. 

Ifølge Søren Møller er det frivillige foreningsliv ramt af, at staten ikke håndhæver Danske Spils monopol, samtidig med at afklaringen om en ny og mere liberal spillelovgivning trækker ud. ”Vi kan helt klart konstatere at de faldende spilleindtægter alene skyldes den manglende håndhævelse af Danske Spils monopol. I Finland har man formået at håndhæve et spillemonopol – og dér er indtægterne ikke faldet. Derfor er det vigtigt, at vi nu får gjort arbejdet færdig og får en aftale med regeringen om en ny spillelovgivning. Hvis ikke, risikerer vi, at udviklingen for det frivillige foreningsliv sættes i stå mange år frem,” sagde Søren Møller.

Demokratidebat

På den interne front opfordrede Søren Møller til, at man i DGI bliver bedre til at opstille klare krav til hinanden og definere, hvem der er ansvarlige for hvad i organisationen. 

Men flere delegerede advarede samtidig mod risikoen for topstyring eller manglende medejerskab af beslutningerne. En kritik, som tidligere er blevet rejst i DGI i takt med, at organisationen er blevet mere professionaliseret og har fået flere ansatte. Ifølge Søren Møller er demokratidebatten vigtig, men han advarede samtidig mod, at vende tilbage til en kultur, hvor det mere handlede om ’at sige de samme overordnede floskler’ end at gøre en mærkbar forskel i foreningslivet. ”Vi prøver derfor at finde en bred motorvej, hvor vi kører i nogenlunde samme retning,” lød svaret på kritikken.