Idan Artikel 07.11.2010

DGI-kritik af regeringen og DIF

DGI's formand, Søren Møller, brugte en stor del af sin beretning på DGI's årsmøde i København på at kritisere regeringen og Danmarks Idræts-Forbund (DIF).

Skrevet af: Henrik H. Brandt

Frustrationer over regeringens idrætspolitik og kritik af DIF fyldte en overraskende stor del af formandsberetningen, da Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) lørdag holdt årsmøde i København.

Fra tilhørerpladserne i sportshallen i DGI-Byen kunne DIF-formand Niels Nygaard høre formandskollegaen lufte en betydelig irritation over manglende koordinering af aktiviteter og initiativer med DIF, som DGI for to år siden måtte opgive at fusionere med.

Kritik af DIF-satsnning

Søren Møller kritiserede DIF's aktuelle satsning på målrettede udviklingsprojekter i en række af de største idrætsgrene med fokus på at tiltrække nye grupper af især voksne motionister til foreningsidrætten. 

DIF har skåret ned på den centrale administration og udnyttet idrætsorganisationernes succesfulde lobbyarbejde for ekstra tipsmidler til at skabe et økonomisk råderum på ca. 15 mio. kr. om året. Pengene investerer DIF målrettet i breddeidrætsprogrammer, som skal stille DIF stærkere i den udredning om idrættens struktur og økonomi, som kulturminister Per Stig Møller (K) på årsmødet forpligtede sig til at iværksætte senest i 2013.

"Nu har DIF til gengæld fundet 15 millioner om året de næste år, som deles ud til projekter i specialforbundene med henblik på at skaffe flere medlemmer – især blandt voksne motionister, som jo er et felt hvor DGI står stærkt. Hvis DIF virkelig mener noget med samarbejde, så burde man jo virkelig invitere os med her. De fleste af de projekter man hidtil har støttet, ville det være oplagt at samarbejde om. Men de er præsenteret uden nogen reference til DGI overhovedet. Så DIF: Hvad sker der lige? – skal vi konkurrere om medlemmer eller samarbejde om at styrke foreningsidrætten? Hvad mener man i DIF, når det kommer til stykket? Er der ikke opbakning til formandens venlige ord eller taler man bare med to tunger," sagde Søren Møller i sin beretning.

DGI-formanden henviste blandt andet til et aktuelt forsøg på at skabe en minifusion for idrætsorganisationerne på Bornholm, som blokeres af det lokale idrætsråd og lokalunioner fra de store idrætsgrene. Foreningsfitness og et godt samarbejde i basketball er ifølge Søren Møller de to eneste idrætslige aktivitetsområder, hvor DGI og DIF for alvor samarbejder for tiden. 

Fra talerstolen gik Søren Møller så vidt som til at sige, at DIF burde koncentrere sig om elite og konkurrenceidræt i en arbejdsdeling mellem DIF og DGI.

DGI's frustrationer over, at DIF efter den kuldsejlede fusion har valgt at konkurrere benhårdt med DGI om de aktives og foreningernes gunst, går hånd i hånd med utilfredshed med regeringens idrætspolitik.

Spildt idrætspolitisk årti

Da kulturminister Per Stig Møller i sin gæstetale endnu engang talte om elite og bredde, som komplimentære størrelser og hævede, at tennisstjernen Caroline Wozniacki og svømmeren Lotte Friis Hansens med deres aktuelle store sportspræstationer fik børnene til at flokkes til tennis- og svømmeklubberne, luftede ministeren en idrætslogik, som DGI-formanden netop havde kritiseret voldsomt i sin beretning.

"Nullerne - som man kalder det forgangne tiår - blev på mange måder et spildt årti i idrætspolitisk henseende. Det blev det, fordi samfundet - og ikke mindst politikere som sådan - fokuserede meget på eliteidræt, uden at man samtidig registrerede og erkendte, at afstanden mellem eliten og bredden er blevet meget større i samme tiår. Myten om at elite og bredde er hinandens forudsætninger blev pudset af og gentaget i en uendelighed, samtidig med at statistikkerne undergravede udsagnet mere og mere. Mens kulturminister Brian Mikkelsen præsenterede sin rapport om OL i Danmark, faldt antallet af voksne deltagere i de traditionelle holdsportsgrene, og motionsbølgen voksede både i og udenfor foreningerne. Og mens politikerne betalte forundersøgelser til kuldsejlede multiarenaer, ændrede de idrætsaktive vaner fra primært at dyrke en idrætsgren til at deltage i tre aktiviteter i gennemsnit," sagde Søren Møller.

DGI-formanden efterlyste ved samme lejlighed en fremrykning af udrykningsarbejdet om idrættens økonomi og struktur – en efterlysning, som dog ikke får entydig opbakning af DIF og kulturministeren af den simple grund, at der fortsat er store udfordringer for den spillelov, som Folketinget vedtog i foråret.

EU-Kommissionen har ikke nikket til lovteksten endnu, og det ser derfor ud til, at iværksættelsen af loven og dermed udstedelsen af licenser til udenlandske bookmakere på de liberaliserede områder bliver forsinket. Der vil derfor gå mindst et års tid, før man har klare indikationer af, om den nye spillelov vil levere de indtægter til beløbsmodtagerne og statskassen, som var forudsætningen for lovens vedtagelse.

Vil samle knopskydninger

Trods den endnu ikke gennemførte analyse og den store vægt, Søren Møller i sin årsmødetale lagde på koordinering og arbejdsdeling på idrætsområdet, lancerede han i sin beretning et ganske vidtrækkende forslag på idrætsområdet. DGI-formanden ønsker en række af idrættens mindre organisationer samlet i en styrelse under Kulturministeriet, benævnt Idrætsfonden Danmark.

"Nu er tiden inde til at rydde op i de mange knopskydninger. DGI foreslår ministeren at sammenlægge Sport Event Danmark, Elitefacilitetsudvalget, Idrættens Analyseinstitut og Play The Game, Antidoping Danmark og Lokale- & Anlægsfonden til én organisation: Idrætsfonden Danmark. Herved kan der spares ressourcer, og de faglige miljøer kan styrkes i en større organisation med flere ressourcer til ledelse, kommunikation og IT. Vi ønsker de forskellige opgaver bevaret. Men de bør i højere grad løses på grundlag af viden og strategi end tilfældet er i dag. Vi foreslår et armslængdeprincip, hvor Kulturministeriet udpeger et flertal til bestyrelsen, og at idrætsorganisationerne udpeger et mindretal," sagde Søren Møller.