DIF efter Qatar: Sådan bør dansk idræt håndtere uønskede værtskaber
I samarbejde med en dialoggruppe, som Play the Game har været en del af, har DIF udarbejdet 26 konkrete anbefalinger til, hvordan idrætsforbund og -ledere kan agere før, under og efter tildelingen af et værtskab.
Hvordan kan vi undgå, at fodbold-VM 2022 i Qatar gentager sig? Og hvad skal de danske idrætsforbund gøre, hvis et stort værtskab alligevel bliver tildelt et land, hvor der bliver set stort på for eksempel menneskerettigheder? Det giver DIF nu deres bud på.
Sammen med en dialoggruppe, bestående af repræsentanter fra Kulturministeriet, Amnesty International, Transparency International, DBU, Dansk Håndbold Forbund, Dansk Rugby Union og Play the Game, har DIF udgivet 26 anbefalinger til, hvordan man som forbund bør agere før, under og efter tildelingen af et værtskab.
Rapporten peger på nogle konkrete opgaver, hvor idrætslederne kan tage fat, og det er Play the Games internationale chef, Jens Sejer Andersen, der har deltaget i dialoggruppen, godt tilfreds med.
”DIF udstikker ikke blot en generel retning, men fremhæver nogle grundlæggende opgaver, som forbundene skal blive bedre til at løse. De får også ret konkrete råd til, hvad de skal holde øje med i de processer, der er omkring tildelingen af værtskaberne,” siger han.
Det gælder blandt andet:
- formuleringen af selve kriterierne for tildeling
- sammensætningen af de komitéer, der skal vurdere kandidaterne
- processen for vurdering af buddene
- samt den endelige afstemning.
Her bør forbundene være opmærksomme på, at der skal være åbenhed og gennemsigtighed.
Desuden bør der – foruden fokus på de sportslige kriterier for tildelingen af værtskabet – også være lagt vægt på menneskerettigheder og bæredygtighed, skriver DIF i anbefalingerne.
”Jeg tror mange forbund kan have glæde af anbefalingerne, fordi idrætsledere sommetider bliver kastet ud i en international virkelighed uden at have indstillet antennerne på, hvad det indebærer,” siger Jens Sejer Andersen.
Sportslig boykot kan være sidste udvej
DIF anerkender da også, at arbejdet med international idrætspolitisk interessevaretagelse kan være både udfordrende og ressourcekrævende. Derfor foreslår de, at idrætsforbundene med fordel kan kontakte DIF for at få vejledning og sparring.
De anbefaler desuden, at de danske idrætsledere overvejer, om og hvordan de kan påvirke beslutningsprocesserne politisk. Hvis det ikke kan lade sig gøre direkte, bør de kigge sig om efter alliancer, der kan fremme deres mærkesager, skriver DIF.
I det hele taget lægger anbefalingerne op til en mere koordineret indsats på området, i tråd med det Play the Game har talt for i mange år, påpeger Jens Sejer Andersen.
Skulle det alligevel ske, at et værtskab havner i et land med ”et stort demokratisk underskud, og som ikke lever op til den governance, de værdier og det menneskesyn, som Danmark står for”, så er der også hjælp at hente i anbefalingerne.
Først og fremmest bør det berørte forbunds politiske ledelse engagere sig i en kritisk dialog overfor det internationale forbund samt offentlige myndigheder, idrætsorganisationer og det øvrige civilsamfund i værtslandet. Kun i yderste konsekvens kan en sportslig boykot komme på tale, skriver DIF.
”En sportslig boykot vedtaget af et dansk idrætsforbund er et meget vidtgående skridt, som kan få langsigtede, negative konsekvenser for danske idrætsudøvere og -ledere. Dialoggruppen vil dog ikke udelukke, at muligheden for sportslig boykot kan indgå i overvejelserne som en sidste udvej i en ekstraordinær konfliktsituation,” skriver de.
Og det er værd at bemærke, mener Jens Sejer Andersen.
”Det er interessant, fordi man i den igangværende debat om russisk deltagelse gør det klart, at man ikke kommer til at boykotte OL i Paris. Men det er altså ikke sådan, at man i al fremtid afskærer sig fra at bruge det våben, som egentlig er den stærkeste trussel,” siger han.
