DIF indfører regler mod matchfixing
DIF’s årsmøde har vedtaget et nyt omfattende lovregulativ om matchfixing, der skal sætte klare regler op for bl.a. udøvere, trænere og dommere. Blandt de mere vidtrækkende elementer er pligten til at vidne og tale sandt samt at indberette mulig matchfixing til DIF.
Danmarks Idræts-Forbund (DIF) stemte på sit årsmøde den 4. maj for det nye ’ Lovregulativ VIII om forbud mod manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing) og tilsvarende uetisk adfærd’ til afstemning. Med det nye regelsæt på området for matchfixing lægger DIF op til en klar definition af, hvad organisationen betegner som henholdsvis manipulation af spil og tilsvarende uetisk adfærd. Alle, som repræsenterer DIF, specialforbund, medlemsforeninger, eller personer som deltager i aktiviteter under DIF, får dermed klare retningslinjer på området at agere efter. Ligeledes opstiller regulativet en række sanktionsmuligheder i form af bøde, udelukkelse, fratagelse af præmiepenge og diskvalificering af resultater. Men i regelsættet gemmer sig også særlige krav om pligt til indberetning, som er mere vidtrækkende end den, man normalt ser i almindelig straffe- og retsplejelovgivning. Alle under DIF-paraplyen har således pligt til at indberette, hvis de har begrundet mistanke eller viden om matchfixing. Samtidig har medlemmer under DIF også pligt til at møde op og tale sandt, hvis de bliver bedt om det. Dette gælder uden undtagelse – altså også for personer, der selv er under mistanke for at have overtrådt regelsættet. DIF henviser til, at de skærpede bestemmelser i lovregulativet ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention er et privatretligt og i foreningsregi vedtaget idrætsligt regelsæt. Det betyder også, at pligten til at møde op og tale sandt ikke gælder i tilfælde, hvor den pågældende person falder under almindelig dansk straffelovgivning, hvor man ikke kan tvinges til at vidne mod nære familiemedlemmer eller sig selv som sigtet/tiltalt.
Oplysning til alle
DIF vil følge de nye bestemmelser op med en medie- og kampagnestrategi, der skal sikre, at alle, for hvem reglerne er relevante, kender regler og sanktioner.
Det gælder bl.a. reglen om, at spil på egne kampe ikke er acceptabelt, uanset om man spiller på sejr og nederlag, ligesom det er forbudt at videregive insiderinformation relateret til eksempelvis kampe eller turneringer. Til at forvalte det nye regulativ foreslår DIF, at der nedsættes et uafhængigt matchfixingnævn, der skal afgøre sager, der er underlagt lovregulativet. Samtidig etablerer DIF et matchfixingsekretariat, som skal vurdere underretninger om matchfixing, tage sager op og undersøge sager, inden matchfixingnævnet tager over og træffer afgørelse.
Intet fælles europæisk center for matchfixing
Mens DIF med regelsættet forsøger at regulere og bekæmpe matchfixing i regi af DIF, gør DIF’s formand, Niels Nygaard, det samtidig klart i den seneste udgave af nyhedsbrevet Opinion, at DIF ikke ønsker et nyt fælles internationalt organ efter samme model som det internationale dopingagentur, WADA.
Til gengæld taler Niels Nygaard for en styrket politiindsats nationalt som internationalt, ligesom DIF fortsat bakker op om arbejdet med at lave en europæisk konvention om matchfixing: ”Vi har en tendens til at lave en ny organisation, hver gang der er en problemstilling, der skal tackles. Jeg tror på, at matchfixing er et problem, som løses bedst i de eksisterende organer. Den kriminelle del af matchfixing skal på nationalt plan håndteres af rigspolitiets økonomiske afdeling og på internationalt plan i Interpol og Europol. Her skal kampen mod matchfixing så bare opprioriteres,” siger Niels Nygaard i Opinion. Lovregulativet blev enstemmigt vedtaget på DIF’s årsmøde den 4. maj i Brøndby.