DIF lægger op til medlemsreformer

Danskernes idrætsvaner er under hastig forandring, og hvis Danmarks Idræt-Forbund (DIF) også i fremtiden vil være bredt favnende og toneangivende i idrætssektoren, skal organisationen udvikle sig og åbne op for nye tendenser, nye sportsgrene og nye medlemmer. 

Det er argumentet for en omfattende medlemsreform, der skal til afstemning på DIF’s årsmøde den 5. maj. Forslaget vil åbne døren for idrætsudøvere og institutioner, der i dag står uden for den foreningsorganiserede idræt og dermed DIF’s traditionelle medlemskreds. Foreningen som det naturlige hjemsted for DIF-medlemmerne og deres idræt får med andre ord konkurrence fra nye medlemsformer. På årsmødet skal deltagerne blandt andet beslutte sig for, om den nuværende organisering med medlemmer i foreninger, der er organiseret i specialforbund, som igen er medlemmer af DIF, skal brydes op.

Åbner op for skatere og computerspillere

I en forsøgsperiode på fem år vil DIF åbne for, at enkelte udøvere kan springe første led i kæden over og blive direkte medlem af et specialforbund. Det skal gøre specialforbundene mere relevante for skiløbere, skatere og andre idrætsudøvere, der sjældent er foreningsmedlemmer, men ofte efterspørger centralt organiserede kursustilbud og konkurrencer. 

Desuden behøver DIF-foreninger i fremtiden ikke nødvendigvis være ’geografisk placeret’ i Danmark, men blot ’have hjemsted’ her. Det er en lille omformulering, som kan få stor betydning. Online løbe-fællesskaber og e-sport-klubber, hvor folk konkurrerer i computerspil, vil således kunne blive medlemmer i specialforbund under DIF, såfremt de øvrige betingelser for medlemskab er opfyldt. Endelig skal specialforbund have lov til at optage efterskoler og højskoler på særlige skolemedlemskaber. Dog følger der med de nye muligheder for medlemskab af specialforbundene en række krav, der skal sikre foreningernes fortsatte demokratiske medbestemmelse. Blandt andet må hverken skolemedlemmer eller individuelle medlemmer samlet set besidde mere end 10 pct. af stemmerne i specialforbundets repræsentantskab.

Fleksible regler og ny udviklingspulje

DIF håber med disse forslag at imødekomme ændrede idrætsmønstre i befolkningen og fortsat være relevant som organisation for både klassiske og nyere idrætter. 

For i fremtiden at kunne tilpasse sig forandringerne i omverden hurtigt og fleksibelt ønsker DIF’s bestyrelse på årsmødet også at få udvidet sin bemyndigelse, så den kan fastsætte nærmere bestemmelser for medlemskab af specialforbund løbende. Også på andre områder lægger forslaget op til nytænkning. Blandt andet skal grænsen for, hvornår et specialforbund kan optages i DIF, sættes ned fra 3.000 til 2.000 medlemmer. Desuden skal allerede optagne specialforbund, der i dag har færre end 2.000 medlemmer, samles i et særligt vækst- og udviklingsforum, hvor 20 pct. af deres tilskud bindes til udviklingsprojekter på tværs af de små forbund. DIF vil bidrage med et tilsvarende samlet beløb, så der årligt vil være ca. 2 mio. kroner til udvikling i disse, mindste forbund.