DIF’s årsmøde bød på skoledebat

DIF bakker op om regeringens planer om at indføre en såkaldt helhedsskole med længere skoledage og større plads til fysisk aktivitet. Det sidste er vigtigt, betonede DIF’s formand, Niels Nygaard, i sin mundtlige beretning på organisationens årsmøde den 4. maj i Brøndby. 

”Vi har i DIF’s bestyrelse været positive over for det forslag om en helhedsskole, som regeringen har lagt frem. Vi har igennem flere år arbejdet målrettet for at få mere fysisk aktivitet ind i folkeskolen,” sagde Niels Nygaard. Men på mødet lød der også advarsler mod, at regeringens udspil om helheldsskole med længere skoledage kan skabe flere udfordringer for foreningslivet. Dansk Svømmeunion udtrykte bl.a. bekymring for fordelingen af de nye såkaldte aktivitetstimer, som bl.a. skal sikre børnene mere fysisk aktivitet i skoletiden, Ifølge svømmeunionen er det fortsat uklart, hvorvidt der rent faktisk vil komme flere timer til idræt, ligesom forbundet pegede på, at sportens unge eliteudøvere kan få svært ved at finde tid til træningen.  Svømmeunionen mente i det hele taget, at specialforbundene generelt er blevet forbigået i diskussionen om helhedsskolen, og at DIF for ukritisk går ind for helhedsskolen. Regeringen har lagt op til, at skolerne bør samarbejde med det lokale foreningsliv om idrætsaktiviteter i helhedsskolen. Men Dansk Floorball Union advarede mod, at den nye helhedsskole kan skabe et A- og B-hold blandt idrætterne, da mange idrætter med små foreninger ikke vil have ressourcerne til at bidrage i undervisningen, og de store idrætter derfor vil blive dominerende. Men samlet set mener DIF, at fordelene ved en helhedsskole er større end problemerne.  ”De mulige gevinster ved en mere fysisk aktiv hverdag for børnene slår klart de udfordringer for foreningsidrætten, der kan ligge i en folkeskolereform. Men jeg vil samtidig gerne understrege, at reformen ikke bør munde ud i én central model for idrætsforeningernes rolle i aktivitetstiden. Der skal tænkes i lokale og fleksible løsninger,” sagde Niels Nygaard i sin beretning på årsmødet.

Nyt fællessekretariat for mindre forbund

På de mere interne fronter var bl.a. forslaget om, at mindre specialforbund på under 2.000 medlemmer fremadrettet får reduceret deres grundtilskud fra DIF. Pengene fra det reducerede grundtilskud går i stedet til et fællessekretariat til forbundene, der bl.a. skal give bedre mulighed for samarbejde og sparring mellem de mindre specialforbund.

På årsmødet 2012 fremsatte DIF et lignende forslag om obligatorisk vækst- og udviklingsforum for mindre specialforbund, men forslaget blev trukket pga. modstand fra de mindre forbund. Det nye vedtagne forslag imødekom en række af de kritikpunkter, som blev fremsat i 2012. DIF lægger op til, at fællessekretariatet placeres i kontorfællesskabet KUF, som allerede i dag fungerer som et samlet kontorfællesskab for udviklingskonsulenter i en række mindre forbund. Med i beslutningen ligger også muligheden for, at de mindre forbund i større udstrækning kan iværksætte udviklingsprojekter under DIF. 

Ny udviklingsordning

Årsmødet vedtog samtidig et forslag om en ny udviklingsordning, der skal afløse de seneste tre års erfaringer med DIF-støttede udviklingsprojekter i specialforbundene.

Med den nye udviklingsordning udvider DIF de støtteberettigede områder, så den ud over fortsat at kunne projekter med fokus på medlemsvækst og samfundsmæssige opgaver også kan støtte udvikling og styrkelse af frivillighed i forbund og foreninger, synliggørelse af DIF-idrætten, sociale og sundhedsmæssige potentialer i idrætten, udvikling af uddannelser, organisationsudvikling samt talentarbejde og talentudvikling. Samtidig vil specialforbund kunne træde ud af den såkaldte fordelingsnøgle, der regulerer DIF’s støtte til de enkelte specialforbund, i forbindelse med udviklingsprojekter. Målet er at skabe flere projekter på områder, som forbundene ellers fravælger, f.eks. fordi de ikke i samme grad omsættes i nye aktiviteter og dermed højere tilskud. Bl.a. håber DIF, at også små og mellemstore forbund i større udstrækning vil gå ind på områder som eksempelvis uddannelse, klub- og talentudvikling. Endelig åbner DIF for en ny konsulentordning, som indebærer, at forbundene får konsulenter i forhold til antallet af medlemsforeninger. Efter planen skal den kommende udviklingsordning løbe i seks år med en årlig bevilling på mellem 25 og 30 mio. kr. 

Nyt navn

I forlængelse af en ny grafisk profil vedtog årsmødet en ændring af DIF’s navn, så organisationen fremover hedder Danmarks Idrætsforbund. 

Årsmødet vedtog ligeledes et stort nyt lovregulativ til bekæmpelse af matchfixing i idrætten, som giver klare retningslinjer for, hvordan bl.a. udøvere, trænere, dommere og andre repræsentanter for DIF og specialforbundene skal agere i relation til manipulation af spil og tilsvarende uetisk adfærd. Læs mere om det nye lovregulativ i Idans artikel ’DIF indfører regler mod matchfixing’.