DIF vedtager nyt politisk program

Breddeidrætten var i centrum på Danmarks Idræts-Forbunds årsmøde i Brøndby lørdag, hvor DIF vedtog sit nye politiske program og lancerede et nyt skolepolitisk udspil. I sin mundtlige beretning pegede DIF’s formand, Niels Nygaard, på, at befolkningens idræts- og motionsvaner er under opbrud, samtidig med at samfundet står over for nogle store sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale udfordringer. ”Vi lever derudover i en fragmenteret tid og har som befolkning færre fælles referencerammer end tidligere. Med andre ord: Både den danske foreningsmodel og den danske samfundsmodel er under pres,” sagde Niels Nygaard. Som modsvar efterlyste han en mere offensiv indsats fra DIF-idrætten i forhold til egne aktiviteter og samfundets udfordringer, men også en mere levende idrætspolitiske debat uden for organisationen.Et nyt skolepolitisk udspil fra DIF skal ses i det lys. ”Vi har med en vis misundelse skelet til både Norge og Sverige, hvor det er lykkedes at give idrætten en mere fremtrædende plads i den samfundspolitiske debat. Dét vil vi i DIF gerne forsøge at gøre kunsten efter – og vores skolepolitiske udspil er et første forsøg herpå,” sagde Niels Nygaard. Visionen er med Niels Nygaards ord at skabe ’verdens bedste folkeskole’ gennem mere flere idrætstimer, men også et tættere samarbejde mellem skoler og foreningsidrætten. Konkret vil DIF bl.a. igangsætte en landsdækkende uddannelsesturné målrettet idrætslærerne, igangsætte nye forsøgsprojekter, sprede viden om, hvordan man kan forbedre skolernes idrætsfaciliteter, og arbejde for et nyt Nationalt Center for Idræt og Bevægelse, der skal samle viden om idrætsfaget.

Undersøgelse af idrætspolitiske holdninger

Ifølge en ny endnu ikke offentliggjort undersøgelse af folketingskandidaters idrætspolitiske holdninger, som DIF har foretaget op til det kommende folketingsvalg, er der bred støtte til flere idrætstimer i folkeskolen blandt kandidaterne. Næsten tre ud af fire vil angiveligt arbejde for, at timetallet bliver hævet. 

Rundspørgen viser også, at der er et bredt politisk ønske om, at idrætten skal tage mere ansvar for løsning af samfundsopgaver inden for sundhed, integration og socialt udsatte grupper, og stort set alle kandidater vil gøre det nemmere at være frivillig ved at kigge på statslig regelforenkling, afbureaukratisering mv. Der er mindre opbakning til at øge de statslige tilskud til idrætten. Knapt halvdelen mener, at idrætten får en passende andel af statens midler. Stort set ingen ønsker dog at sænke tilskuddene.

Advarsel mod nedskæringer

Netop tilskuddene til de store idrætsorganisationer frygter DIF kan komme under pres, efter at den politiske aftale om en delvis liberalisering af tipsloven er stødt på modstand i EU. Her undersøger Kommissionen stadig, om den nye spillelov, der oprindeligt skulle være trådt i kraft i år, lever op til EU-reglerne. 

I sin beretning advarede Niels Nygaard mod at lade forsinkelsen gå ud over modtagerne af spillemidler, der som led i den politiske aftale blev lovet et samlet tilskud på lidt over 1,7 mia. kroner i 2012. ”Vi hører dog rygter om, at Finansministeriets regnedrenge presser på for at få regeringen til at løbe fra sit politiske løfte. Jeg bliver derfor her nødt til at minde om, at politiske aftaler er til for at blive overholdt, og at vi blandt beløbsmodtagerne forventer, at regeringen og Folketinget har en plan B klar for at sikre beløbsmodtagerne det lovede tilskudsniveau – også selv om det ikke er lykkedes at få spillelovgivningen gennemført til tiden,” sagde Niels Nygaard. Han advarede samtidig mod et nyt EU-momsdirektiv under udarbejde i Kommissionens, der i værste fald kan fjerne foreningslivets knapt ti år gamle momsfritagelse og sende foreningskassererne på overarbejde, hvis foreningerne igen skal udarbejde momsregnskaber.

Fokus på match-fixing under dansk EU-formandskab

Generelt har EU fået større indflydelse på idrætsområdet, og Niels Nygaard opfordrede regeringen til at udnytte de muligheder, som Danmarks EU-formandskab i første halvår af 2012 giver på idrætsområdet. 

”Vi ser gerne, at de nationale regeringer med Danmark i spidsen udfordrer embedsmændene i EU- Kommissionen. F.eks. med en politisk vision om, at så mange europæere bliver idrætsaktive som overhovedet muligt. Danmark er allerede duks i klassen med en af de mest idrætsaktive befolkninger i Europa,” sagde Niels Nygaard, hvor han samtidig lovede regeringen praktisk støtte, hvis den vil udnytte formandskabet mere offensivt. Indtil i dag har regeringen ikke annonceret større initiativer på idrætsområdet i forbindelse med EU-formandskabet, men i sin tale til årsmødet bebudede kulturminister Per Stig Møller, at regeringen vil sætte den internationale kamp mod match-fixing på dagsordenen, når Danmark overtager formandskabet. Samtidig efterlyste han forslag fra idrætten til, hvordan regeringen, eventuelt gennem lovgivning, på nationalt plan kan være med til at understøtte indsatsen mod match-fixing. Et problem, som ifølge Per Stig Møller truer sportens grundlæggende værdier på linje med doping, og som fyldte hovedparten af hans tale til årsmødet.

Politisk program vedtaget

Men generelt lå årsmødets fokus på breddeidrætten. 

Årsmødet vedtog uden større debat det nye politiske program ’Idræt for alle’, der frem mod 2014 lægger linjen for DIF’s politiske prioriteringer og politisk set forankrer DIF's nye, målrettede breddeidrætssatsninger i udvalgte specialforbund. Programmet markerer i det hele taget, at DIF sætter øget fokus på foreningsidrætten og forsøger at bryde med billedet af DIF som en organisation, der primært har fokus på eliten. De to mest markante hjørnestene i de kommende tre år er således udviklingen af det frivillige arbejde og mere tidssvarende og fleksible idrætstilbud til især unge og voksne motionister. ”Effekten af vores udviklingssatsning vil ikke kun blive 100.000 nye medlemmer i DIF-idrætten på den korte bane. Det vil også blive en strukturel og varig ændring af foreningsidrætten, som vil komme endnu flere danskere til gavn i de næste mange år. Og et uvurderligt bidrag til det sundhedsfremmende arbejde i det danske samfund og dermed også samfundsøkonomien, ” argumenterede Niels Nygaard.

Tre kvinder i bestyrelsen

Ud over beretningen var der valg til DIF's bestyrelse, og for første gang i forbundets historie sidder der nu tre kvinder i forbundets top.

Ud over genvalg til Tine Teilmann og Susan Roulund med henholdsvis 92 og 82 stemmer opnåede Lotte Büchert nyvalg med 75 stemmer. Lotte Büchert er 47 år, vicerektor på Slagelse Gymnasium og har idrætsligt sine rødder i petanque, hvor hun både er formand for Dansk Petanque Forbund og sidder i det internationale pentanque-forbunds bestyrelse.Lotte Büchert var indstillet af Dansk Svømmeunion, som på årsmødet blev hædret med en pris på 50.000 kr. for at have opnået de bedste resultater i arbejdet med at få mere ligestilling i idrætten. Blandt andet er det lykkedes at få kvindeandelen i bestyrelsen op på tre ud af otte medlemmer. For blot fire år siden var der ingen. Prisen blev givet som afslutning på DIF’s projekt ’Kvinder på toppen’, som har omfattet syv forbund.