Dilemma: Bør Team Danmark fokusere på kortsigtede resultater eller tidlig talentudvikling?

I foråret 2023 kunne Team Danmark dele den glædelige nyhed, at regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier havde besluttet at afsætte fem millioner kroner på finansloven 2023 til Team Danmark og udviklingen af dansk eliteidræt.

En ny rapport fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), der følger op på en tidligere trivsels- og atletundersøgelse i Team Danmark, peger på, at pengene falder på et tørt sted. Atleter og repræsentanter fra specialforbund, som Idan har interviewet, understreger, at den markante inflation, der er fulgt i kølvandet på krigen i Ukraine, kun har forværret den økonomiske situation og gjort det endnu dyrere at deltage i konkurrencer og turneringer i udlandet.

I rapporten ’Team Danmark: Trivsel og tilfredshed’ peger flere af de interviewede specialforbundsrepræsentanter og atleter på, at elitesportssystemet i Danmark er under reelt nedbrud på grund af svindende ressourcer. Flere fremhæver desuden, at de succesfulde nationer inden for deres respektive sportsgrene har langt flere midler til rådighed, hvilket gør konkurrencesituationen ulige.

”Nogle af dem, vi har interviewet, beskriver problematikken som en behovspyramide, hvor de økonomiske ressourcer er i bunden. Dét er fundamentet, og hvis der ikke er ressourcer, så er resten af pyramiden et korthus, der vælter,” forklarer Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningschef i Idan.

Derfor er der, blandt de interviewede, bred enighed om, at den samlede kage til dansk eliteidræt skal gøres større. Flere peger i den forbindelse på Team Danmark som en afgørende aktør, der bør løfte opgaven med at være eliteidrættens ambassadør og lobbyist – særligt i forhold til de danske politikere.

”Det er en klar holdning blandt flere af de interviewede, at Team Danmark bør være bedre til at italesætte eliteidrættens betydning for og i samfundet og overbevise politikerne om, at eliteidrætten er værd at støtte,” forklarer Rasmus K. Storm.

Argumentet er også, at det vil gavne atleternes trivsel og præstationer, hvis de ikke skal kæmpe med at få deres dagligdag til at løbe rundt økonomisk.

Flere atleter giver i undersøgelsen udtryk for, at sponsorsøgning er en vigtig del af deres sportskarriere, for at den kan løbe rundt, men at det tager meget af deres tid at skulle søge sponsorater, og at det ender med at blive en stressfaktor.

En atlet beskriver det således:

”Det er jo ikke bare en dual career – i min sport bruges enormt meget energi på fundraising, så det er nærmere en ’triple career’. (…) Vi styrketræner, træner vores sport og skal blive sindssygt dygtige til det, og vi træner helt vildt meget, så vi har fuldstændigt ødelagt kroppen, og vi er trætte – og så skal vi læse ved siden af, og for øvrigt også lige finde en halv million kroner i sponsorater. Sådan kører virkeligheden.”

Uenighed om, hvordan støtten bør fordeles

Mens der generelt er enighed om, at dansk eliteidræt trænger til at blive styrket økonomisk, er der imidlertid ikke enighed om, hvordan midlerne i Team Danmark bør prioriteres.

Flere af de interviewede forbundsrepræsentanter er således utilfredse med, at der er for stort fokus på kortsigtede resultater og for lidt på det langsigtede – og talentudviklende – perspektiv.

”Det skal forstås sådan, at både atleter og forbundsrepræsentanter nævner, at det langsigtede resultatperspektiv nogle gange lades ude af syne, fordi der er et ønske om konkrete resultater – og prioritering af troværdige medaljemuligheder – nu og her,” forklarer Rasmus K. Storm.

En forbundsrepræsentant understreger, at problemet ved et kortsigtet fokus er, at man kommer for sent i gang med vigtige udviklingsområder. Argumentet er, at man prioriterer ud fra en retrospektiv tilgang, hvor man ikke nødvendigvis arbejder tilstrækkeligt med de atleter, der er ’fremtiden’ i de pågældende sportsgrene. Det kommer altså til at virke kontraproduktivt i forhold til at skabe resultater på lang sigt.

Nogle atleter peger i den forbindelse på, at det er ærgerligt, at man skal op på et vist sportsligt niveau, før man kan få del i den ’fulde pakke af støtte’.

”De mener, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis flere kunne gøre brug af støttemulighederne eller havde flere ressourcer til rådighed tidligere i elitesportskarrieren,” siger Rasmus K. Storm.

Det bakker flere af de interviewede forbundsrepræsentanter op om, der mener, at Team Danmark skal turde række længere ned i ’rækkerne’, så man i forbundene kan komme tidligere i gang med at udvikle atleternes kompetencer – både i forhold til det fysiologiske, men også det psykologiske.

”Opfattelsen er, at man med en tidligere indsats kan spare tilsvarende senere,” siger Rasmus K. Storm.

Indtrykket fra de gennemførte interviews er dog også, at der er forskellige holdninger til ressourcespørgsmålet. Flere påpeger for eksempel, at man også bør kunne skabe resultater på kort sigt, og hvis det ikke er muligt, så skal man ikke have støtte.

En af de interviewede forbundsrepræsentanter formulerer det således:

”Det er et iboende dilemma i elitesport. Eliteidrættens grundlæggende formål er at lave store sportsresultater til glæde og stolthed for danskerne. Hvis der ikke bliver lavet resultater (på kortere sigt, red.), så havde vi ingen legitimitet for at bruge alle de her penge.”